Høring om Kommuneplanstrategien
Høring om Kommuneplanstrategien
Vesterbro Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra Ordinært møde onsdag den 20. februar 2008
Åbne punkter
14. Høring om Kommuneplanstrategien
VES 16/2008
BESLUTNING
Formanden
indstiller til Vesterbro Lokaludvalg, 1. at lokaludvalget tager
til efterretning at Kommuneplanstrategien er kommet i høring 2. at alle de tre
arbejdsgrupper diskuterer Kommuneplanstrategien, og et udkast til høringssvar
koordineres i samarbejde mellem sekretariatet og formændene for
arbejdsgrupperne. 3. at et udkast til
høringssvar fra Vesterbro Lokaludvalg fremlægges på næste ordinære
lokaludvalgsmøde den 13. marts 2008 Vesterbro Lokaludvalg godkendte på mødet den 20.
februar proceduren for høringen. |
PROBLEMSTILLING
Vesterbro
Lokaludvalg har fået Kommuneplanstrategi 2007 i høring.
Kommuneplanstrategien
bliver fulgt op af Kommuneplan 2009, der udgør grundlaget for planlægningen i
kommunen. Strategien er også inspiration for de kommende bydelsplaner, der
bliver til i et samarbejde mellem lokaludvalgene, byens borgere og Borgerrepræsentationen.
Der er i forbindelse med kommuneplanstrategien udarbejdet en Planredegørelse,
der peger på nogle af de udfordringer, som København står overfor.
Med
Kommuneplanstrategi 2007 vedtages det, at der skal ske en komplet revision af
kommuneplanen. Kommuneplan 2009 skal dermed indeholde en fuldstændig revision
af både hovedstrukturen og rammerne for lokalplanlægningen.
Københavns
Kommuneplan 2009 skal desuden være i overensstemmelse med Landsplandirektivet
for Hovedstadsområdet – Fingerplan 2007. Det betyder bl.a., at byudvikling af
regional betydning skal koordineres med udbygning af hovedstadsområdets
overordnede infrastruktur med særlig hensyntagen til den kollektive trafikale
betjening. Det betyder også, at Kommuneplan 2009 skal sikre arealreservationer
til fremtidig trafikal infrastruktur af betydning for regionens udvikling.
Endeligt forventes Region Hovedstaden at vedtage en regional udviklingsplan i
2008. Den kommende kommuneplan skal være i overensstemmelse med denne.
Kommuneplan
2009 skal indeholde retningslinier for følgende emner:
-
Udlægning af arealer til byzone.
-
Beliggenhed af områder til forskellige byformål
(boliger, erhverv, offentlige institutioner, mv.).
-
Den kommende detailhandelstruktur.
-
Beliggenhed af trafikanlæg, tekniske anlæg, særligt forurenende virksomheder,
herunder VVM pligtige anlæg
-
Sikring af at støjbelastende arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse.
-
Beliggenhed af arealer til fritidsformål, kolonihaver og rekreative områder.
-
Beliggenhed af skovrejsningsområder, lavbundsarealer,
naturbeskyttelsesinteresser.
-
Sikring af kulturhistoriske og landskabelige bevaringsværdier og beliggenhed af
disse.
-
Sikring af geologiske bevaringsværdier.
-
Anvendelsen af vandløb, søer og kystvande og arealanvendelsen i kystnærhedszonen.
Den
18. februar kl. 17-20.30 afholdes der et borgermøde på Københavns Rådhus,
Festsalen, som udvalgsmedlemmerne opfordres til at deltage i. (Som en del af
debatmødet afholdes en workshop for børn fra 3 år og op. Workshoppen arrangeres
af Leonardos Værksted og udgangspunktet er "hvis jeg var borgmester".
Børnene har mulighed for, at arbejde ud fra forskellige temaer fx. 'Bæredygtig
by' og 'Byen for alle'.).
Formanden for Vesterbro
Lokaludvalg vil gerne opfordre alle interesserede til at tilmelde sig
borgermødet på Københavns Rådhus om Kommuneplanstrategien – se mere på www.vesterbrolokaludvalg.kk.dk
under 18.februar i kalenderen eller gå direkte til http://www.dentaenkendestorby.kk.dk/?#
Høringsfristen
er den 14. marts.
LØSNING
Selve
Kommuneplanstrategien og det supplerende materiale Planredegørelsen 2007 og
mindretalsudtalelserne fra de politiske partier vil blive udleveret til medlemmerne
af Vesterbro Lokaludvalg på mødet den 20. februar, eller kan afhentes i
sekretariatet inden da. Det hele kan også findes på lokaludvalgets hjemmeside www.vesterbrolokaludvalg.kk.dk.
Kommuneplanstrategien
indeholder emner der er relevante for alle tre arbejdsgrupper, og derfor
foreslås det, at de alle tre diskuterer kommuneplanstrategien 2007 og kommer
med indspark til et fælles høringssvar fra lokaludvalget. Dette kan koordineres
af de tre arbejdsgruppeformænd i samarbejde med sekretariatet.
Et
udkast til høringssvar fremlægges for Vesterbro Lokaludvalg på det næste møde
den 13. marts 2008.
BILAG
· Høringsbrev fra Københavns Kommune, Center for Byudvikling