Beslutning om høringssvar vedr. projekter i 2021 vedr. spildevandplan 2018
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Vesterbro Lokaludvalg drøfter projekttillægget til spildevandsplanen 2018
- at Vesterbro Lokaludvalg beslutter, om man ønsker at afgive et høringssvar, og bemyndiger Teknik- og Miljøudvalget at udarbejde og indsende det.
Problemstilling
Forslag til projekttillæg 2021 til Spildevandsplan 2018 vil muliggøre 46 projekter indenfor fire projektkategorier (afløbssystem, klimatilpasning, byudvikling, og renseanlæg), som er defineret i rammeplanen Spildevandsplan 2018.
Projekterne medvirker til at understøtte kommunens serviceniveau for kloakken, klimatilpasning, målsætninger for badevandskvaliteten i Københavns Havn og Øresund samt statens målsætninger for vandområder. Projekterne udføres af HOFOR og BIOFOS, eller af kommunen som medfinansierings-projekter.
Høringsmaterialet ligger på bliv hørt: https://blivhoert.kk.dk/hoering/horing-af-forslag-til-projekttillaeg-20….
Høringsfristen er 16. februar.
Løsning
Vesterbro Lokaludvalg drøfter sagen og beslutter, om man ønsker at afgive et høringssvar. Såfremt der skal afgives et høringssvar, bemyndiges Teknik- og Miljøudvalget til at udarbejde og indsende et høringssvar inden høringsfristen.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget
Videre proces
Sekretariatet understøtter Teknik- og Miljøudvalget at få indsendt høringssvar rettidigt.