Mødedato: 20.01.2016, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3. sal, lokale 5, 1758 København V

Skybrudskonkretisering: intern høring om indspil til budget 2017

Se alle bilag
Lokaludvalget skal drøfte høringsmateriale og beslutte proces for høringssvar vedr. skybrudsprojektpakke 2017.

Indstilling

Formanden Foreslår Vesterbro Lokaludvalg

1) at drøfte høringsmaterialet vedr. skybrudsprojektpakke 2017.

2) at drøfte udkast til høringssvar og bemyndige teknik- og Miljøudvalget til at udarbejde det endelige høringssvar.

Problemstilling

Vesterbro Lokaludvalg har den 11. januar modtaget "Høring om skybrudsprojekter til en projektpakke".
Denne interne høring er en del af Klimasekretariatets arbejde frem mod vedtagelsen af budget 2017. Der er forud for budgetforhandlingerne for 2017 udvalgt 9 projekter.
På Vesterbro drejer det sig om projekt VEL 17 "Skt. Jørgens Sø" (projekt vedlagt som bilag). Projektet er udvalgt til at indgå i denne projektpakke, fordi projektet er et omfattende udviklingsprojekt og samtidig spiller en central rolle for de dele af bl.a. Vesterbro, som er mest udsatte ved skybrud. Klimasekretariatet ønsker Vesterbro Lokaludvalgs kommentarer om lokale forhold m.v.,der kan indvirke på projektet. Lokaludvalget bedes desuden tage stilling til en række faktorer vedrørende omverdensinddragelse i forbindelse med projektet.
Frist for den interne høring er d. 1. februar.

Den samlede projektpakke for hele vandoplandet, som projektet for Skt. Jørgens Sø er valgt ud fra, kan findes på medlemmernes side.

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg

1) drøfter høringsmaterialet vedr. skybrudsprojektpakke 2017.

2) drøfter udkast til høringssvar og bemyndiger teknik- og Miljøudvalget til at udarbejde det endelige høringssvar.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser forbundet med beslutningen.

Videre proces

Teknik- og Miljøudvalget indsender det endelige høringssvar.

 

 

Beslutning

Lokaludvalget drøftede høringsmaterialet vedr. skybrudsprojektpakke 2017.

Lokaludvalget drøftede udkast til høringssvar og bemyndigede Teknik- og Miljøudvalget at udarbejde det endelige høringssvar, der skal bygge på lokaludvalgets tidligere høringssvar på området.

Til top