Mødedato: 20.01.2010, kl. 18:00
Områdefordeling på Repræsentantskabsmødet
Se alle bilag
Til top
Områdefordeling på Repræsentantskabsmødet
15. Områdefordeling på Repræsentantskabsmødet (2010-7315)
Der er mulighed for, at Vesterbro Lokaludvalg kan lave et forslag til, hvilke områder der skal repræsenteres i det kommende Vesterbro Lokaludvalg, som Repræsentantskabsmødet kan tage udgangspunkt i.
INDSTILLING OG Beslutning
Formanden indstiller,
at Vesterbro Lokaludvalg beslutter om der skal laves et andet forslag til områdefordeling til repræsentantskabet end en oversigt over den nuværende fordeling.
Problemstilling
Valget af det nye Vesterbro Lokaludvalg er i gang. Frem til den 28. januar 2010 har de 7 partier der er valgt ind i Borgerrepræsentationen mulighed for hver at stille med en lokal kandidat og to suppleanter til Lokaludvalget.
Derefter er det Repræsentantskabet der på møde den 2. februar 2010 vælger de resterende 16 repræsentanter (eller flere hvis ikke alle partier stiller med en kandidat og suppleanter).
De resterende 16 repræsentanter vælges indenfor de områder, som Repræsentantskabet beslutter, skal være repræsenteret i Vesterbro Lokaludvalg.
Vesterbro Lokaludvalgs nuværende områdefordeling er:
2
Frivilligt socialt arbejde
2
Idræt
2
Bolig
2
Kultur
2
Miljø
1
Integration
1
Trafik og byrum
1
Narko og misbrug
1
Børn og unge
1
Handel og erhverv
1
Ældre
Løsning
Den nuværende områdefordeling har været drøftet på møde den 6. januar 2010 i Vesterbro Lokaludvalgs forretningsudvalg. Forretningsudvalget har ikke vurderet, at der er grund til at ændre i områdefordelingen før Repræsentantskabsmødet den 2. februar 2010. Vesterbro Lokaludvalg skal beslutte om der ønskes ændringer i den områdefordeling, der indstilles til Repræsentantskabsmødet.
(Det skal understreges, at der ikke er noget bindende i Vesterbro Lokaludvalgs indstilling, men at Repræsentantskabet helt frit kan vælge hvilke områder der skal repræsenteres. Lokaludvalgets indstillinger er derfor blot et forslag, der kan tages udgangspunkt i og diskuteres ud fra).
bilag