Mødedato: 19.11.2014, kl. 18:00
Mødested: Wikiteket, Lyrskovsgade 4, 1. sal

Intern høring: Tivolihjørnet

Se alle bilag
Dette er en intern høring af Københavns Kommunes udvalg vedr. udarbejdelse af et lokalplanforslaget for Tivolihjørnet, hjørnet af Bernstorffsgade og Vesterbrogade. Høringsfrist er den 8. december 2014.

Indstilling og beslutning

Formanden foreslår Vesterbro Lokaludvalg

1. at drøfte høringsmaterialet og evt. vedtage et høringssvar

Problemstilling

Forvaltningen har udarbejdet en startredegørelse med henblik på udarbejdelse af et lokalplanforslag med kommuneplantillæg for ”Tivolihjørnet”. Startredegørelsen er godkendt af Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg den 27. oktober 2014.

Tivoli A/S har anmodet om en lokalplan for at muliggøre et projekt mellem Industriens Hus og Nimb på hjørnet af Vesterbrogade og Bernstorffsgade. Der ønskes en bygning, der forbinder Tivoli og København, og som tilbyder butiks- og restaurantoplevelser. Projektets stueetage er trukket tilbage, så der tilføres et areal fra Tivolis matrikel til gaden. En glasfacade krager udover stueetagen mod gaden. Mod Tivolihaven bliver facaden terrasseret. 2. og 3. sal vil rumme en udvidelse af Hotel Nimb med ca. 17 værelser med tilhørende terrasser. Byggeriet er på 3 etager plus en tilbagetrukket tagetage er i alt ca. 17 m.

Løsning

Tivolihjørnet ligger formelt set i Indre By, men Vesterbro Lokaludvalg har før udtalt sig om projekter, der ligger lige på grænsen til bydelen

Vesterbro Lokaludvalg skal beslutte om udvalget vil udtale sig til den interne høring om Tivolihjørnet og evt beslutte et høringssvar.

Beslutning

Lokaludvalget besluttede, at bemyndige Lokaludvalgets Teknik- og Miljøudvalg til at udtale sig på vegne af Vesterbro Lokaludvalg.
Til top