Naboorientering om tilladelse til at fælde to tæer i Sundevedsgade-karreen
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Vesterbro Lokaludvalg drøfter naboorienteringen vedr. tilladelse til at fælde to tæer i Sundevedsgade-karreen og beslutter, om der skal afgives et svar.
- at Vesterbro Lokaludvalg beslutter, såfremt der skal afgives et svar, hvem der skal bemyndiges til at udarbejde et svar.
Problemstilling
Vesterbro Lokaludvalg har fået naboorienteringen vedr. tilladelse til at fælde to tæer i Sundevedsgade-karreen i høring. Høringsfristen er 25. september.
Det drejer sig om to træer, der står i vejen for det nært forestående nybyggeri, som er muliggjort af lokalplanen. Forvaltningen foreslår, at der gives dispensation til fældningen af de to træer, men at der stilles som betingelse af der plantes et nyt træ i gården til nybyggeriet og et nyt træ på pladsen, når den anlægges. Materiale ligger som bilag.
Løsning
Vesterbro Lokaludvalg drøfter naboorienteringen vedr. tilladelse til at fælde to tæer i Sundevedsgade-karreen og beslutter, om der skal afgives et svar.
Vesterbro Lokaludvalg beslutter, såfremt der skal afgives et svar, hvem der skal bemyndiges til at udarbejde et svar.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget.
Videre proces
Besluttes på mødet.