Mødedato: 19.06.2024, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 2. sal lokale Liva 1758 København V

Beslutning om bevilling af midler fra Vesterbropuljen 2024

Vesterbro Lokaludvalg skal træffe beslutning om fordeling af midler fra Vesterbropuljen. Lokaludvalget har i denne runde modtaget 20 ansøgninger til Vesterbropuljen.

Puljeansøgningerne behandles som udgangspunkt som B-sag. Puljeansøgninger behandles som A-sag, hvis puljegruppen ønsker en drøftelse af en puljeansøgning i lokaludvalget, eller hvis et af lokaludvalgets medlemmer ønsker en af ansøgningerne behandlet som A-sag. Det er den enkelte ansøgning, der behandles som A-sag.

Tidligere beslutninger

Vesterbro Lokaludvalg besluttede kriterier til fordeling af puljemidler på det ordinære møde i juni 2023.

Vesterbro Lokaludvalg besluttede fordeling og kriterier til fordeling af puljemidler på det ordinære møde i december2023.

Indstilling

Forpersonen indstiller at Vesterbro Lokaludvalg, på baggrund af puljeudvalgets indstillinger, beslutter nedenstående vedr. Vesterbropuljen 2024.

  1. At give delvis støtte til projekt Copenhagen Parkour Skill Challenge 2024
  2. At give afslag til projekt TAEKWONDO FOR ALLE OG HELE FAMILIEN
  3. At give afslag til projekt Life Sketch
  4. At give afslag til projekt Boxing Fight Night (Sparringsession): En Aften med Fællesskab
  5. At give delvis støtte til projekt Tegnsprog – et kunstnerisk greb
  6. At give delvis støtte til projekt Oplevelser og læringsaktiviteter om bæredygtig madforbrug på Grønt Marked Vesterbro
  7. At give delvis støtte til projekt Kunst på Barsel efterår 2024
  8. At give delvis støtte til projekt Den lille vilde verden - Sensommer 2024
  9. At give delvis støtte til projekt Bettes Børnefestival
  10. At give delvis støtte til projekt I Feel From Saxogade
  11. At give delvis støtte til projekt Saxogadefestival 2024
  12. At give delvis støtte til projekt Entropycal
  13. At give afslag til projekt Fællesskaber på tværs. Et forandringsskabende og kulturelt samlingspunkt!
  14. At give delvis støtte til projekt Kædeudstillingen
  15. At give delvis støtte til projekt Mød det sociale Vesterbro
  16. At give afslag til projekt Red BestTellers
  17. At give afslag til projekt PRiMi koncerter efterår 2024
  18. At give delvis støtte til projekt Trop-Opsang - Fællessang i frokostpausen
  19. At give afslag til projekt Mødested for veteraner og dansk-afghanere
  20. At give delvis støtte til projekt Bio-Bio 2024

Problemstilling

I henhold til kommissorium for lokaludvalg har Vesterbro Lokaludvalg to puljer (Vesterbropuljen og Lillepuljen), hvorfra eksterne ansøgere kan søge om økonomisk støtte til lokale projekter, der virker dialogskabende og netværksdannende i bydelen. De nærmer kriterier for støtte er besluttet af lokaludvalget og kan ses på følgende hjemmeside: https://vesterbrolokaludvalg.kk.dk/puljemidler-0

Vesterbro Lokaludvalg har modtaget 20 ansøgning til Vesterbropuljen 2024 med ansøgningsfrist 15. maj 2024. Det samlede ansøgte beløb var 856.881,00 kr.

Ansøgningerne ligger tilgængeligt på Medlemmernes side, frem til det ordinære møde, hvor ansøgningerne behandles, er afholdt. Derefter fjernes ansøgningen i henhold til persondataloven.

  1. Copenhagen Parkour Skill Challenge 2024 (ansøger om 20.000 kr.) er en dag hvor alle parkourinteresserede kan mødes til udfordringer og samhørighed i GAME Streetmekka. Der vil være fælles opvarmning, børnetræninger fordelt i to aldersgrupper og en serie parkourudfordringer alt i et venligt og støttende miljø. Copenhagen Parkour Skill Challenge 2024 arrangeres i samarbejder med GAME Streetmekka København og Street Movement. Arrangementet er familievenligt og for alle, både begyndere og professionelle udøvere. Arrangementet er gratis.

     

  2. TAEKWONDO FOR ALLE OG HELE FAMILIEN (ansøger om 74.850 kr.) er et projekt, der vil etablere fællesskab, øget trivsel og aktive og sunde liv for vestbroborgere gennem deltagelse i taekwondo for alle og familietaekwondo på SPOR 10 i Jernbanebyen. Dette skal ske gennem indkøb af kampsportsmåtter til den industrihal Hwarang Tigers har fået adgang til på SPOR 10 samt sparkepuder. Træningen foregår hver onsdag aften og lørdag formiddag undtagen i skoleferier. Målgruppen er 4-18 år, men også børnefamilier og unge over 18. Det koster ikke noget at deltage.

     

  3. Life Sketch (ansøger om 20.000 kr.) vil tilbyde tegneworkshops i et indbydende og ikke-dømmende rum på Sønder Boulevard 100. Der er fokus på kreativitet og queerness i et fællesskabsdrevet initiativ. Karim Boumjimar ønsker at tilbyde tegnematerialer, studieudstyr på faciliteter, samt forfriskninger og snacks til de deltagende. Det foregår den anden torsdag af måneden i 4 sessioner. Målgruppen er alle der vil forbedre deres tegnekundskaber. Der tages ikke entré.

     

  4. Boxing Fight Night (Sparringsession): En Aften med Fællesskab (ansøger om 117.000 kr.) er en festlig aften i bokseklubben med mange aktiviteter bl.a. sparringsrunder med lokale boksere, ungdomsboksning, livemusik og konkurrencer. Afvikles 2. – 4. august. Arrangementet er planlagt i samarbejde med bokseklubben V.I.K, Medina, Bavnehøjhallen, Noor Copenhagen og Riccos kaffebar på Istedgade. Målgruppen er for alle aldre og baggrunde med interesse i boksning, samt potentielle sponsorer og samarbejdspartnere. Der er ikke entré.

     

  5. Tegnsprog – et kunstnerisk greb (ansøger om 22.500 kr.) er et forsøg på Forsøgsstationen som består af to ugers intensiv udviklingsworkshop, hvor et kunstnerisk hold bestående at både døve og hørende skal eksperimentere med forskellige virkemidler og undersøge personlige erfaringer, normer og fordomme. Workshoppen skal munde ud i en åben visning for et publikum 20. september 2024. Målgruppen er unge, både hørende og døve. Der tages ikke entré.

     

  6. Oplevelser og læringsaktiviteter om bæredygtig madforbrug på Grønt Marked Vesterbro (ansøger om 50.000 kr.) er en række markeder og aktiviteter på Litauens Plads. Der vil være madlavningsworkshops, musik, talk med eksperter og familie- og børneaktiviteter. Derudover er planen at udvikle undervisningsmaterialer. Aktiviteterne vil handle om mad og fødevareproduktion for at skabe øget bevidsthed som sæsonsfødevarer, bæredygtige fødevareproduktionsformer, sunde kostvaner og general viden om madlavning. Dagene er planlagt til 9. juni 2024, 14. juli 2024, 11. august 2024 og 8. september 2024 og er arrangeret i samarbejde med Ukirke, Bageriet Brød og Café Riga. Målgruppen er alle Vesterbros beboere. Der tages ikke entré.

     

  7. Kunst på Barsel efterår 2024 (ansøger om 31.000 kr.) er en række arrangementer for forældre og omsorgsgivere, primært nybagte forældre som er på barsel. Der vil være en intimkoncert, 4 udstillingssteder, og en filmvisning. Projektet løber 1. august – 1. oktober og sker i samarbejde med Collega på Flensborggade, C4 på Dybbølsgade, Enghave 9 på Enghave Plads, von Bartha i Carlsbergbyen og Fotografisk Center i Kødbyen + 2 kunstnere bosat på Vesterbro Astrup & Bordorff. Der tages 75 kr. i entré.

     

  8. Den lille vilde verden - Sensommer 2024 (ansøger om 32.400 kr.) er en række aktiviteter for bydelens mindste beboere, der alle har havens mangfoldighed i fokus. Der vil være workshop med ler, forældre-barnyoga, vild mad, workshop med havens materialer, litteraturarrangementer og workshops med sansemotoriske aktiviteter. Projektet løber i perioden 16.07. - 30.09.2024 og er i samarbejde med Musikhuset og yogacenteret Bjørneyoga. Kernemålgruppen er børn i alderen 0-4 år og sekundært børn i alderen 4-6 år. Arrangementerne er gratis.

     

  9. Bettes Børnefestival (ansøger om 60.000 kr.) er en festival for Vesterbros børnefamilier, der omfavner børneleg og børneinteresser. Der vil være hulebygning, bygning af insekthoteller, plantefarvning af uld, capoeira, dans, sang, cirkus og yoga, samt koncerter og fællesspisning. Det hele er planlagt til dagene 25, 26 og 27 juli i samarbejde med Foreningen Iris, Capoeiraskolen Senzala, Dansk Hulebyg, Anna Kjær Voss, Kalas Kimchi, Kunster Ojuma, Kampsportens Hus yogalærer Julia og danselærer Olivia. Målgruppen er børn og deres familier. Det er gratis for familier at være med, men nogle workshops, samt mad/drikke tages der betaling for.

     

  10. I Feel From Saxogade (ansøger om 25.000 kr.) består af tre arrangementer: Story Swap som er et drop-in arrangement til Saxogadefest, hvor folk kan dele deres historier om Saxogade, Theatre Treasure Hunt på kulturnatten, som er en serie af forestillinger baseret på historier fra Story Swap og Walking Theatre Tour, der viser de særlige folk af Saxogade og deres ægte historier. Datoerne er Saxogadefest 31. August, Kulturnat 11. oktober og Saxogadefest 2025. Det arrangeres i samarbejde med Settlementet. Målgruppen er beboere med et forhold til Settlementet, Saxogade eller Vesterbro og deltagere i Saxogadefest og Kulturnat. Arrangementerne er gratis.

     

  11. Saxogadefestival 2024 (ansøger om 69.900 kr.) er en lavtærskel-festival, der er for borgere, der er ramt af udsathed og ikke har overskud til at tage til en almindelig festival eller byfest. Der vil være konferencier og frivillige værter, der inviterer publikum ind i aktiviteter, henter ved metroen g følger folk til scenen. Målet er at give frivillige og gæster en succesoplevelse, som de ellers ville have svært ved at få. Festivalen er planlagt til 31. august 2024 i samarbejde med lokale kirker, Rysensteen Gymnasium og lokale musikere og kunstnere. Målgruppen for projektet er udsatte vesterbroborgere. Festivalen er gratis.

     

  12. Entropycal (ansøger om 41.313 kr.) er et koncertarrangement under Jazzfestivalen 11. juli 2024. Der vil være elektroniske beats, rockbands, folkemusik og komplekse harmonier i jazz og pop med et ønske om at styrke den lokale kultur i en inkluderende atmosfære inklusive kønsdiversitet.Målet er at tiltrække et brede publikum på tværs af borgergrupper og sociale lag, samt at facilitere den undergrundskultur som ellers ikke får støtte til at deltage i den større offentlige kulturscene. Arrangementet er i samarbejde med Ukirke og Musikforeningen Vesterbro. Der tages entré på 200 kr.

     

  13. Fælles-skaber på tværs. Et forandringsskabende og kulturelt samlingspunkt! (ansøger om 65.000 kr.) er en række aktiviteter i samarbejde med Spor 10 i Jernbanebyen. Der er tale om syværksteder, maleværksteder, debataftener, madkulturoplevelser, kulturelle og musikalske danseaftener. Formålet er at skabe et inkluderende og støttende netværk for de lokale beboere på tværs af kulturelle og socioøkonomiske forhold. Målgruppen er 15-35årige fra minoritetsgrupper. Aktiviteterne er gratis.

     

  14. Kædeudstillingen (ansøger om 30.388 kr.) er et kunstnerisk eksperiment, hvor kuratorens rolle er erstattet af et forløb, hvor to projektledere inviterer en kunstner hver, som inviterer en ny kunstner hver osv. Kunstnerne mødes i en uges ophold op til ferniseringen. Projektet munder ud i en udstilling med performances, oplæsning, interaktive værker og en artist talk. Udstillingen vil være åben alle weekender i september og er i samarbejde med Ovenpå. Målgruppen er kunstnere, unge og kunstinteresserede. Der tages ikke entré.

     

  15. Mød det social Vesterbro (ansøger om 32.500 kr.) er et arrangement den 22. august 2024 af FishTank, der vil skabe mulighed for at møde de mange sociale initiativer og organisationer, der er på Vesterbro. Dagen vil byde på oplæg og dialog for fagfolk og frivillige, derefter er der åbent for vesterbroborgere, som kan møde de sociale organisationer og initiativer, derefter seminar om Skole i morgen og til slut mulighed for at købe mad og høre oplæg i salen. Målgruppen er beboere på Vesterbro. Samarbejdspartnere er Mændenes hjem, Reden, Cafe Klara, H17, Social Brew, Settlementet, Fisken, Kaffe Karma, Stenbroens jurister, Gadejuristen, Brugernes akademi / pakkeri, Maria Kirken v. Kirkens korshær, Antidote, Red Van, PLAY, m.fl. Arrangementet er gratis.

     

  16. Red BestTellers (ansøger om 36.500 kr.). BestTellers er en fortællerscene, der er truet af lukning, fordi de skal forbedre brandsikkerheden ved at installere 17 branddøre. Foreningen har ikke selv midlerne til at dække udgiften og søger Vesterbro Lokaludvalg om økonomisk hjælp.

     

  17. PRiMi koncerter efterår 2024 (ansøger om 20.000 kr.) er en række koncerter med et meget udbud af genrer: Rytmisk og partiturorienteret musik, elektroniske solister, strygekvartetter eller vokalgrupper. PRiMi er et sted, hvor nye idéer afprøves. Der er fokus på at være inkluderende både i forhold til alder og køn. Koncerterne er planlagt hver tirsdag i perioden 3. september til 17. december 2024 i samarbejde med H15 Scene. Målgruppen er alle interesserede i visionær musik. Entré er 50-100 kr.

     

  18. Trop-Opsang - Fællessang i frokostpausen (ansøger om 35.000 kr.) er en række fællessangarrangementer med duoen Opsang på Københavns Professionshøjskoles Campus Carlsberg. Formålet er at skabe trivsel og en følelse af fællesskab, da mange unge på uddannelserne føler sig ensomme og mangler nærhed. Arrangementerne er i perioden fra 5. september til 18. december. Projektet er arrangeret i samarbejde med Københavns Professionshøjskole og FOF København og Nordsjælland. Målgruppen er unge mellem 20-30 år, lokale beboere og virksomheder i Carlsbergbyen. Det er gratis at deltage.

     

  19. Mødested for veteraner og dansk-afghanere (ansøger om 42.500 kr.) er 3 fællesarrangementer hvor Afghanistan-veteraner og herboende medlemmer af Hazara-minoriteten og unge dansk-afghanere mødes og udveksler erfaringer og kultur. Der vil være oplæg fra professionelle, samt kulturelle, danske og afghanske indslag. Forskellige temaer vil blive taget op: kultur, traumer, terapi, historie, integration/racisme, sundhed, bæredygtighed og psykisk sårbarhed. Arrangementerne er planlagt til 5. juni, 19. august, 1. oktober og 21. marts. Målgruppen er unge dansk-afghanere, danske afghanistanveteraner samt pårørende. Der tages ikke entré.

     

  20. Bio-Bio 2024 (ansøger om 30.000 kr.) er en festival, der kombinerer film, litteratur, videnskab, bæredygtige kulinariske oplevelser og samtaler om natur, klima og diversitet. På programmet er film og aktiviteter for lokale skoler. En dag med aktiviteter og biograf for familier. En dag med fællesspisning og filmvisning eller byvandring mm. Festivalen er planlagt til september og er i samarbejde med BaneGaarden, lokale skoler, kunstnere og Spor 10. Målgrupperne er indskolingen, familier med børn og voksne med interesse i natur, klima og grøn omstilling. Arrangementerne vil være gratis.

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg drøfter projekterne og puljegruppens indstillinger og træffer herefter beslutning om bevilling af midler fra Vesterbropuljen.

Ved ansøgningsfristen d. 15. maj 2024 har Vesterbro lokaludvalg modtaget 20 ansøgninger til Vesterbropuljen 2024, hvortil lokaludvalgets puljeudvalg har indstillet følgende beslutninger:

Det er indstillet at uddele støtte på samlet 215.000 kr. fordelt på 13 ansøgninger (heraf indstilles 0 ansøgninger til fuld støtte, 13 ansøgninger indstilles til delvis støtte og 7 ansøgninger indstilles til afslag.)

 

Ansøgning

Ansøgt beløb

Indstillet beløb

Puljegruppens bemærkninger

1

Copenhagen Parkour Skill Challenge 2024

 

 

 

 

20.000 kr.

 

 

 

 

 

10.000

Projektet indstilles til delvis støtte pga. prioritering af midler. Puljeudvalget bemærker, at vi er eneste bidragsyder til et relativt stort projekt, hvilket kan være en svær opgave for lokaludvalget at løse. Bemærk gerne at arrangementet foregår uden for Vesterbro Lokaludvalgs ressortområde.

 

2

TAEKWONDO FOR ALLE OG HELE FAMILIEN

 

 

 

 

 

 

 

 

79.880 kr.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

0

Projektet indstilles til afslag på støtte. Puljeudvalget vurderer, at det er desværre ikke en økonomisk opgave, som vi i lokaludvalget kan løfte.

 

Vi opfordrer til at spørge om muligheder for finansiering i jeres forbund. Fremadrettet vil vi gerne se ansøgninger fra jer, hvis der er konkrete arrangementer vi kan være med til at støtte.

 

Evt. kan I undersøge, om I kan søge om støtte her: https://www.kk.dk/brug-byen/kultur-og-projektstoette/anlaegstilskud-til-idraetsfaciliteter

 

3

Life Sketch

 

 

 

 

20.000 kr.

 

 

 

 

0

Projektet indstilles til afslag på støtte. Det vurderes at målgruppen for arrangementet er forholdsvis lille. Dertil har vi svært ved at forstå projektets indhold og aktiviteter.

 

I er velkommen til at søge igen med en justeret ansøgning.

 

4

Boxing Fight Night (Sparringsession): En Aften med Fællesskab

 

 

 

113.000 kr.

 

 

 

 

0

Projektet indstilles til afslag på støtte pga. prioritering af midler andet steds.

 

Vi bemærker at målgruppen ikke kun er fra Vesterbro, men vi er eneste økonomiske bidragsyder til projektet. Det er en opgave vi ikke kan løfte.

 

5

Tegnsprog – et kunstnerisk greb

 

22.500 kr.

 

 

15.000

Projektet indstilles til delvis støtte pga. af prioritering af midler andet steds.

 

6

Oplevelser og læringsaktiviteter om bæredygtig madforbrug på Grønt Marked Vesterbro

 

 

 

50.000 kr.

 

 

 

 

 

20.000

Projektet indstilles til delvis støtte pga. af prioritering af midler andet steds.

 

Vi vil gerne bakke op om arrangementets indhold og tror på, at I kan finde støtte andre steder. Støtten er øremærket udgiftsposterne 1,3, 4

 

7

Kunst på Barsel efterår 2024

 

31.000 kr

 

 

15.000

Projektet indstilles til delvis støtte pga. af prioritering af midler andet steds.

 

8

Den lille vilde verden - Sensommer 2024

 

 

 

 

 

32.400 kr.

 

 

 

 

 

 

10.000

Projektet indstilles til delvis støtte pga. af prioritering af midler andet steds.

 

Vi har i 2024 modtaget ekstraordinært mange gode og spændende ansøgninger, hvilket desværre betyder, at der på nuværende tidspunkt er lavvande i kassen og ikke så mange midler tilbage at dele ud af.

 

9

Bettes Børnefestival

 

 

 

 

 

 

 

 

60.000 kr.

 

 

 

 

 

 

 

 

20.000

Projektet indstilles til delvis støtte pga. af prioritering af midler andet steds.

 

Vi sætter stor pris på ansøgningen og er glade for at kunne bakke op om aktiviteter for børn i Carlsbergbyen.

 

Vi har i 2024 modtaget ekstraordinært mange gode og spændende ansøgninger, hvilke desværre betyder, at der på nuværende tidspunkt er lavvande i kassen og ikke så mange midler tilbage at dele ud af.

 

10

I Feel From Saxogade

 

 

 

 

 

 

 

 

25.000 kr.

 

 

 

 

 

 

 

20.000

Projektet indstilles til delvis støtte pga. af prioritering af midler andet steds.

 

Vi er glade for at I har valgt Vesterbro og Saxogade som scene for jeres teateraktivitet. Dog har vi i 2024 modtaget ekstraordinært mange gode og spændende ansøgninger, hvilke desværre betyder, at der på nuværende tidspunkt er lavvande i kassen og ikke så mange midler tilbage at dele ud af.

 

11

Saxogadefestival 2024

 

 

 

 

69.900 kr.

 

 

 

 

25.000

Projektet indstilles til delvis støtte pga. af prioritering af midler andet steds.

 

Vi vil gerne bakke op om denne vigtige Vesterbro-begivenhed, der er med til at knytte bånd mellem de forskellige beboere på Vesterbro.

 

12

Entropycal

 

 

 

 

 

41.313 kr.

 

 

 

 

 

15.000

Projektet indstilles til delvis støtte pga. af prioritering af midler andet steds.

 

Vi bemærker, at der er gode lokale samarbejdspartnere i projektet. men desværre kan vi ikke løfte opgaven med at være ene finansieringspart til projektet. Støtten er øremærket tariffer.

 

13

Fælles-skaber på tværs. Et forandringsskabende og kulturelt samlingspunkt!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

65.000 kr.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

0

Projektet indstilles til delvis støtte pga. af prioritering af midler andet steds.

 

Ansøgningen beskriver et spændende projekt med gode perspektiver for fremtiden i Jernbanebyen. Vi vurderer dog, at der søges om forholdsvis mange penge til et projekt, som endnu ikke er afprøvet.

 

Fremadrettet vil vi gerne modtage ansøgninger fra jer, hvis I har konkrete aktiviteter, vi kan støtte. Vi anbefaler, at I kontakter Frivillig center for gode råd til opstart af jeres aktiviteter. https://www.frivilligcentervsv.dk

 

Og evt. kan I finde andre puljer at søge om midler fra her: https://www.kk.dk/brug-byen/kultur-og-projektstoette/puljer-til-sociale-og-kulturelle-formaal

 

14

Kædeudstillingen

 

 

 

 

30.388 kr.

 

 

 

 

10.000

Projektet indstilles til delvis støtte pga. af prioritering af midler andet steds.

 

Da vi allerede har støttet projektet ved Pitch Please, er det hvad vi kan afsætte af vores samlede puljemidler.

 

15

Mød det social Vesterbro

 

 

 

 

32.500 kr.

 

 

 

 

 

15.000

Projektet indstilles til delvis støtte pga. af prioritering af midler andet steds.

 

Vi vil gerne bakke op om et vigtigt initiativ til øget kendskab til det sociale Vesterbro. Vi håber og tror på, at I kan finde de resterende midler et andet sted. Det afklares. om midlerne kan gå til støtte af fritidsjobbere.

 

16

Red BestTellers

 

 

 

 

36.500 kr.

 

 

 

 

0

Projektet indstilles til afslag på støtte. Det vurderes at udgiften til branddøre ligger uden for lokaludvalgets rammer for støtte. Jvf. lokaludvalgets kommissorium, hvor det sår, at det puljemidlernes formål er at støtte aktiviteter og projekter i bydelen.

 

 

PRiMi koncerter efterår 2024

 

20.000 kr.

 

 

0

Projektet indstilles til afslag på støtte. Vi har ved den tidligere ansøgning allerede støttet med det, der var muligt for os at støtte med.

 

 

Trop-Opsang - Fællessang i frokostpausen

 

 

 

 

 

35.000 kr.

 

 

 

 

 

 

 

20.000

Projektet indstilles til delvis støtte pga. af prioritering af midler andet steds.

 

Vores interesse for projektet er hovedsageligt rettet mod aktiviteterne i det åbne rum. Vi værdsætter projektets placering i et af Vesterbros nyere bydele og ansøgningen følger derfor en af vores ambitioner i bydelsplanen om at sikre gode leve – og udfoldelsesmuligheder i de nye bydele.

 

 

Mødested for veteraner og dansk-afghanere

 

 

 

 

 

42.500 kr.

 

 

 

 

 

 

0

Projektet indstilles til afslag på støtte.

 

Selvom ansøgningen behandler et vigtigt tema, er målgruppen for projektet ikke vores naturlige målgruppe. Derfor ser vi ikke os selv som relevant bidragsyder til projektet. Vi ønsker jer held og lykke fremad med den øvrige fondssøgning.

 

 

Bio-Bio 2024

 

 

 

 

 

 

 

 

 

30.000 kr.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

20.000

Projektet indstilles til delvis støtte pga. af prioritering af midler andet steds.

 

Vi er positive overfor projektets placering i et af Vesterbros nyere områder, og ansøgningen følger derfor en af vores ambitioner i bydelsplanen om at sikre gode leve – og udfoldelsesmuligheder i de nye bydele.

 

Arrangementet har en imponerende stor målgruppe blandt børn og familier og dermed understøtter bydelsplanens ønske om "børn og unge møder kunst og kultur".

 

 

Økonomi

Der søges samlet om 856.881,00 kr. Følges puljegruppens indstilling, bevilges 215.000 kr.

Midlerne fratrækkes dispositionen i Vesterbropuljen 2024.

Videre proces

Sekretariatet giver ansøger besked om lokaludvalgets beslutninger og betingelserne for støtten. Ansøgninger slettes for medlemmernes side i henhold til GDPR.

 

Til top