Mødedato: 19.06.2019, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3. sal, 1758 København V

Godkendelse af samarbejdsaftale vedr. træstubben og kommissorium for rådgivende styregruppe

Se alle bilag
Vesterbro Lokaludvalg skal godkende samarbejdsaftale med Vesterbro Maduddeling og kommissorium for rådgivende styregruppe for arbejdet med træstubben.

Tidligere beslutninger

Vesterbro Lokaludvalg besluttede på det ordinære møde i december 2018, at der skulle arbejdes for en samarbejdsaftale for driften af træstubben. Såfremt aftalen ikke godkendes og underskrives af begge parter, vil træstubben skulle afvikles.

https://www.kk.dk/indhold/vesterbro-lokaludvalgs-modemateriale/12122018/edoc-agenda/16b08600-5523-44d4-867b-4d4d52574c8b/b1bb6bb3-9e6d-4812-99df-7a64c2ce54d6

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Vesterbro Lokaludvalg godkender samarbejdsaftalen vedr. Træstubben
  2. at Vesterbro Lokaludvalg godkender kommissorium for rådgivende styregruppe vedr. Træstubben
  3. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter, hvem der er Lokaludvalgets repræsentant i styregruppen vedr. Træstubben.

Problemstilling

Vesterbro Lokaludvalg overtog i 2011 ansvaret for Natur- og Miljøværkstedet Træstubben og har arbejdet med en forankring af stedet siden 2016. Lokaludvalget nedsatte i april 2018 en styregruppe af de midlertidige brugere, der skulle arbejde med Træstubbens fremtid. I vinteren 2018 tilbød Vesterbro Maduddeling, at man gerne ville bidrage med driften af stedet både i forhold til økonomi og medarbejdertimer. Lokaludvalget besluttede i december 2018, at man skulle arbejde for en samarbejdsaftale om driften af Træstubben. Samarbejdsaftalen er kulminationen på det arbejde, som styregruppen var sat i verden for, men styregruppen vil gerne fortsætte som rådgivende styregruppe for de to medarbejdere, der tilknyttes stedet. Derfor foreslås det, at styregruppen bibeholdes med et nyt kommissorium som en rådgivende styregruppe. I den forrige styregruppe var der to repræsentanter fra lokaludvalget, men udgangspunktet er, at der fremover kun skal være en, således at den rådgivende styregruppe sammensættes med lige antal repræsentanter fra de forskellige foreninger.

Sekretariatet har i samarbejde med jurister fra hhv. Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejdet samarbejdsaftalen, der forpligter lokaludvalgets miljøarbejde og Vesterbro Maduddeling i forhold til at drive stedet og skabe nye netværk og projekter på området.

Samarbejdsaftalen, kommissorium for rådgivende styregruppe samt øvrige bilag til samarbejdsaftalen ligger som bilag.

Løsning

  1. Vesterbro Lokaludvalg godkender samarbejdsaftalen.
    1. Såfremt samarbejdsaftalen ikke godkendes eller underskrives af begge parter, vil sekretariatet arbejde på at få nedlagt Træstubben, i henhold til de forpligtelser der er herfor i aftalen med Teknik-og Miljøforvaltningen. Økonomi til drift og eventuel nedlæggelse vil være sekretariatsmidler.
    2. Såfremt aftalen træder i kraft, vil det første arbejde i Træstubben være at få den opdateret i henhold til gældende brandforskrifter m.v.
    3. Lokaludvalgets miljøarbejde er delvist forpligtet Træstubben, både i forhold til medarbejdertimer og i forhold til egne miljøprojekter, herunder økonomi til projekterne.
  2. Vesterbro Lokaludvalg godkender kommissorium for rådgivende styregruppe.
  3. Vesterbro Lokaludvalg beslutter, hvem der er Lokaludvalgets repræsentant i styregruppen.
    1. repræsentantens opgave vil bl.a. være at sikre et godt samspil mellem Teknik- og Miljøudvalget og den rådgivende styregruppe samt Lokaludvalget og den rådgivende styregruppe.

Økonomi

Indstillingen har på nuværende tidspunkt ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget, men der kommer til at være egne miljøprojekter i Træstubben, som lokaludvalget på et senere tidspunkt skal drøfte og bevilge midler til.

Videre proces

Såfremt samarbejdsaftalen godkendes og underskrives af begge parter, vil den rådgivende styregruppe og de to medarbejdere holde deres første møde i august og drøfte efteråret 2019 og tage de første spadestik til en årsplan for Træstubben i 2020. Dertil skal Træstubben opdateres i forhold til div. brandforskrifter - dette arbejde påbegyndes, så snart aftalen er godkendt og underskrevet.

 

Beslutning

Vesterbro Lokaludvalg godkendte samarbejdsaftalen

Vesterbro Lokaludvalg godkendte kommissoriet for den rådgivende styregruppe

Jimmy Sindahl blev valgt som repræsentant i den rådgivende styregruppe.

Til top