Mødedato: 19.06.2013, kl. 18:00
Mødested: DGI-Byen, mødelokale 3 på DGI-byens hotel

Medlemsforslag: Belysning på Otto Krabbes Plads

Se alle bilag
Det foreslås at Vesterbro Lokaludvalg indgår i et arbejde omkring belyning på Otto Krabbes Plads

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller

1. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter at arbejde med belysning på Otto Krabbes Plads som foreslået i denne indstilling

2. at Vesterbro Lokaludvalg afsætter 67.500 kr til projektet

Problemstilling

Lokaludvalgets Teknik- og Miljøudvalg har sammen med en række andre Vesterbro-aktører drøftet situationen på Otto Krabbes Plads, og ønsker nu at igangsætte et arbejde med belysning på pladsen. Pladsen er meget mørk om aftenen og om natten. Dette skaber utryghed blandt beboerne, dertil kommer, at området også er plaget af hærværk mod biler, lejligheder m.m.

Teknik- og Miljøudvalget vil sammen med beboere på Otto Krabbes Plads, BUS, TMF og Center for Sikker By lave en workshop incl. nogle prøve opsætninger med belysning mhp. undersøge mulighederne for at få politikerne til at bevilge penge til belysning. Dette projekt skal kvalificere et konkret forslag til Borgerrepræsentationen.
 
En workshop kan involvere områdets beboere i en god proces om at arbejde for belysning på pladsen og kan desuden være netværksskabende for beboerne i området.

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg skal træffe beslutning om at indgå i arbejdet med belysning på Otto Krabbes Plads, og beslutte om der skal afsættes 67.500 kr af puljemidlerne til dette.

Økonomi

Vesterbro Lokaludvalg har i 2013 fået tildelt 1.555.000 kr til selvstændig varetagelse. Midlerne til afholdelse af Belysning på Otto Krabbes Plads kan bevilges af denne pulje.

Budget:
Møder op til workshop, afholdelse og facilitering af workshop kr. 12.500
Prøveopsætning af belysning 50.000
Opreklamering af møder og workshop kr. 5.000
I alt 67.500 kr.

Beslutning

Det blev besluttet, at udskyde behandlingen af indstillingen til Lokaludvalgsmødet den 21. august 2013 med henblik på at etablere en kontakt i Teknik- og Miljøforvaltningen og/eller andre steder, således at der kan fremskaffes en varig løsning på pladsen.

Thomas Warburg mødte kl. 19.20 under behandlingen af dette punkt
Til top