Mødedato: 19.06.2013, kl. 18:00
Mødested: DGI-Byen, mødelokale 3 på DGI-byens hotel

Puljemiddelansøgninger

Vesterbro Lokaludvalg har afsat 700.000 kr til Vesterbropuljen i 2013. Puljen er opdelt i fire runder, og der uddeles ca. 175.000 kr per gang. Denne ansøgningsrunde er tredie gang, der kan søges om midler til aktiviteter i 2013.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller
  1. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter at støtte Copenhagen Street Festival 2013 med 10.000 kr.
  2. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter ikke at støtte Edition·S – music¬sound¬art på Jazzfestivalen 2013
  3. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter at støtte Mit Hood i lyd og billede med 5.000 kr.
  4. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter at støtte Hodja fra Vesterbro med med 12.000 kr.
  5. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter at støtte Cuban Festival med 10.00 kr.
  6. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter at støtte Historier fra Vesterbro med 10.000 kr.
  7. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter at støtte INTRO PARTY med 22.500 kr.
  8. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter ikke at støtte U-sted - en platform, hvor unge på Vesterbro arbejder med kulturelle processer  eller at støtte med 5.000 kr.
  9. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter ikke at støtte Copenhagen Songwriter Festival
  10. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter ikke at støtte Not In My Backyard
  11. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter ikke at støtte Klub Deroute
  12. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter ikke at støtte MS Congo søsætter Jazz Festivalen på Husets Teater
  13. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter ikke at støtte BÅV - bliver levende
  14. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter at støtte Kulturnatten i Kulturanstalten - Røvere og pirater! med 20.000 kr.
  15. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter at støtte Den ghanesiske danse/musikgruppe Folkloric Selamta med 5.000 kr.
  16. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter ikke at støtte RapItUp
  17. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter ikke at støtte Din by er særlig
  18. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter ikke at støtte Gadeteater på ENghave Plads
  19. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter ikke at støtte Mellem os sagt
  20. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter at støtte Gadefernisering og Melerfestival Vesterbro med 10.000 kr.
  21. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter ikke at støtte 'Altid' - EP DIN GAMLE RØVER eller at støtte med 5.000 kr.
  22. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter ikke at støtte Hun har jordbær i munden - en interaktiv audiowalk
  23. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter ikke at støtte Mangfoldighed og Billedkusnt - VNS Kunstparaden
  24. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter om Udvalget støtter Bærgarten
  25. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter ikke at støtte Sonic College Presents
  26. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter ikke at støtte Divano Occidentale Orientale
  27. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter ikke at støtte Bananskib Vesterbro
  28. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter beslutter om Udvalget støtter Ottilias Have - fra btonørken til social nyttehave
  29. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter at støtte SHARING LOVING GIVING med 10.000 kr.
  30. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter om Udvalget støtter Frossen Fisk

Problemstilling

Copenhagen Street Festival 2013 (2013-77293), ansøgt beløb 10.000 kr.
Copenhagen Street Festival/ CSF, består af 15 foreninger og organisationer, der hver især repræsenterer en gren af street kulturen. Sammen danner de ramme om en sjov, spændende og inspirerende festival, som repræsentere nutidens nymoderne alternative kunstformer, musik og gadeidræt. Copenhagen street Festival er for all, børn, familier, unge og voksne i alderen 9 år og opefter. Festivalen strækker sig over to dage, fredag og lørdag, og byder på workshops, fri lej og underholdning. Festivalen afvikles d. 1 & 2 November kl. 10.00 – 20.00 – i Boblehallen, Carlsberg på Vesterbro. Festivalen afvikles for 4 år i træk på Vesterbro og huser 2500 – 3000 mennesker.

Formålet er:
- At give de unge, ældre, familier og foreningerne, en 2 dags tilbagevendende vinterevent, der giver muligheden for, at man kan vise sine evner gennem et større udstillingsvindue end normalt og samtidig kunne være med i et større fællesskab, hvor man netværker og inspirere på tværs af bygrænser og aldre.
- At man gennem aktiviteten får tilgang og mulighed for, at nedbryde de negative fordomme der ligger blandt de unge, bydelene i mellem.
- At alle de deltagende parter skal tage ejerskab af Festivalen, så den konstant kan være i bevægelse og under udvikling i samarbejde med lokale kræfter.
- At den nye dag holder fokus på rekruttering, indlæring og inspiration i workshopsform for de Københavnske folkeskoler.
- At deltagerne får inspiration/ ideer som kan smitte af på de enkelte lokalområders foreningsliv. 11 af festivalens samarbejdspartnere er organisationer/foreninger på Vesterbro.
11 af festivalens samarbejdspartnere er foreninger/organisationer fra Vesterbro.

Arrangementet formidles gennem film, billedmateriale og evaluering/opfølgningsmøde i styregruppen og med alle de deltagende foreninger.

Samlet budget: 226.000 kr.
Ansøgt beløb: 10.000 kr.
Ansøger(e): Copenhagen Street Festival

Indstilling fra forretningsudvalget: At Lokaludvalget støtter Copenhagen Street Festival 2013 med 10.000 kr.

Edition·S – music¬sound¬art på Jazzfestivalen 2013 (2013-78052), ansøgt beløb 15.000 kr. 
Musikforlaget Edition·S – music¬sound¬art søger om støtte til koncertaften under Copenhagen Jazz Festival. Koncertaftenen foregår den 8. juli 2013 i et samarbejde med ILK Music og som bidrag til Copenhagen Jazz Festival. Aftenen bliver holdt i lokalet 5e i Kødbyen og består af 2 koncerter.Da koncerten er udenfor deres normale kerneydelse og kræver eksterne musikeres tilstedeværelse søges om støtte til at få den gennemført.

Koncerten ses som en god mulighed for at bringe den eksperimenterende kunstmusik sammen med den eksperimenterende og improviserede jazz, hvor nye muligheder opstår. Aftenen er tænkt som en intim koncertaften med nysgerrige publikummer. En platform som kan bruges til at skabe nye samarbejder og ny kunst. Målet er at introducere jazzverdenen for kunstmusik og kunstmusikverdenen for jazz. Det er et møde mellem 2 eksperimenterende verdner som har til formål at udfordre og udvikle publikum. At skabe en fri platform, hvor kunstnere kan "lege", eksperimentere og prøve ting af.
Medvirkende er Edition·S komponisterne Simon Christensen og Simon Steen-Andersen som hver især opfører en koncert. Begge komponister er også musikere, så de er selv med til at opføre deres værker. Desuden medvirker jazzpianisten Søren Kjærgaard, som også er medlem af ILK Music, og vokalduoen LIFT.
Samarbejdspartnere: ILK Music, Wundergrund on Tour, Dansk Komponistforenings 100 års jubilæum

Koncertaftenen bliver formidlet af både Edition·S og ILK Music og som del af det officielle program på jazzfestivalen bliver den offentliggjort i pressemeddelelser, på de respektive hjemmesider inkl. jazzfestivalens officielle hjemmeside, i online nyheder, i nyhedsbreve og på sociale medier.

Samlet budget: 40.500 kr.
Ansøgt beløb:15.000 kr.
Ansøger(e):Edition·S – music¬sound¬art

Indstilling fra forretningsudvalget: At Lokaludvalget ikke støtter Edition·S – music¬sound¬art på Jazzfestivalen, med den begrundelse at projektet ikke ahr en særlig Vesterbro relevans.


My hood i lyd og billede (2013-78243), ansøgt beløb 10.000 kr.
Vesterbro Kulturhus, Überlyd og Chapper vil give børn mulighed for at udtrykke og fortolke deres hverdag og lokalområde på kunstnerisk vis gennem levende billeder og soundtrack i perioden septeber - december 2013. De unge deltagere til at skabe en fortælling om deres lokalområde i lyd og levende billeder. De skal filme, komponere, indspille, forfatte og bearbejde det hele til en videoinstallation med soundtrack i tæt samarbejde med Überlyd & Co.

4 skoleklasser, fra Vesterbro og Kgs. Enghave får hver 4 undervisningsgange. Hver institution kommer til at deltage i et forløb bestående dels af ture ud af huset for at indsamle lokalområdets lyde og billeder, dels af bearbejdelse af materialet i hovedkvarteret 2200 Kultur. De vil få opgaver som f.eks.: Find en lyd/billede, der symboliserer din hverdag og lokalområde, et bestemt sted af særlig betydning, etc. Projektet afsluttes med en fin gallapremiere for deltagere, deres venner, familie og andre intressenter.
Formålet er at give de unge deltagere et indblik i det professionelle arbejde med billedkunst, lyd og komposition gennem et, for dem, nært og aktuelt tema. Gennem arbejdet vil de komme til at opleve professionelle kunstnere, musikere og komponisters tilgang til kunsten og afprøve det selv (med de professionelle kunstnere som katalysatorer) samtidig med, at de vil komme til at forholde sig til deres eget lokalområde, møde andre unge fra andre skoler/fritidshjem/klubber og derigennem opbygge et fællesskab og en sammenhængskraft i lokalområdet på tværs af institutionerne.

Lokalpressen holdes løbende orienteret & forløbet bliver dokumenteret vha. video og foto.

Samlet budget: 112.000 kr.
Ansøgt beløb: 10.000 kr.
Ansøger(e):Kulturanstalten, Tao Højgaard, Chapper og fire lokale skoler (indtil videre Oehlenschlägergades Skole)

Indstilling fra forretningsudvalget: At Lokaludvalget støtter My hood i lyd og billede med 5.000 kr, med med henvisning til, at Lokaludvalget råder over begrænsede økonomiske midler.


Hodja fra Vesterbro (2013-78937), ansøgt beløb 18.000 kr.
Hodja fra Vesterbro er en del af børnefilmklubben Hodja Bio, som har 5 afdelinger i København. Hodja Bio har til formål at tilbyde en anderledes biografoplevelse for børn i 3.- 5. klasse (9-11 år), hvor de får udvidet deres horisont og møder børn fra andre skoler i området.  

Hodja fra Vesterbro viser film for børn kl 10.15 i Vester Vov Vov hver 3. søndag i månederne januar-maj og igen i oktober-december. Efter hver film laves en aktivitet med børnene, der omhandler filmens tema. Det kan være en quiz, gæt og grimasser, en gæstetaler, tegne osv. Målet er at bringe børn sammen på tværs af skoler, baggrund og kultur. Efter hver visning evalueres film og aktivitet og vi planlægger næste visning.

Sammen med de øvrige Hodja Bio filmklubber evaluerer Hodja fra Vesterbro klubbernes succeser og forbedrer til den efterfølgende sæson. Resultaterne lægges ud på hjemmesiden, så forældre og kommende medlemmer kan følge med i udviklingen.

Samlet budget: 18.000 kr.
Ansøgt beløb: 18.000 kr.
Ansøger(e): Hodja fra Vesterbro

Indstilling fra forretningsudvalget: At Lokaludvalget støtter Hodja fra Vesterbro med 12.000 kr., med henvisning til, at Lokaludvalget råder over begrænsede økonomiske midler.


Cuban Festival 2013 (2013-89664), ansøgt beløb 20.000 kr.
4 dages festival med fokus på Cubansk musik, kultur og dans på Vesterbro - en festival under Copenhagen World Music Festival.Cubansk musik og dans formidles gennem bl.a. koncerter, forestillinger og debatter. Festivalen blev også afholdt i 2012.
Festivalen afholdes af Foreningen Ekko fra Cuba, Kulturanstalten og Foreningen Global Generation i dagene 29.08-01.09.2013 på Onkel Dannys Plads.

Formålet er, som en del af Copenhagen World Music Festival, at udbrede kendskskabet til verdensmusikmiljøer i København, her til den cubanske kultur. Samtidig skaber Cuban Festival netværk mellem danske og udenlandske foreninger og samarbejdspartnere med interesse for Cuba.

Målgruppen er børn, unge og voksne af alle nationaliteter.
Formidling af projektet sker bl.a. på foreningens og medarrangørers hjemmeside, på salsaportaler i Danmark og Sverige og gennem World Music Festivals PR og erfaringsopsamling for den overordnede festival.

Samlet budget: 188.295 kr.
Ansøgt beløb:20.000 kr.
Forventet overskud: 305 kr.
Ansøger er af Lokaludvalgets sekretariat blevet gjort opmærksom på, at Lokaludvalget ikke kan støtte overskudsgivende aktiviteter, og at eventuel støtte derfor kun gives op til et udgiftsdækkende beløb.

Ansøger(e):Foreningen Ekko fra Cuba, Foreningen Global Generation og Kulturanstalten

Indstilling fra forretningsudvalget: At Lokaludvalget støtter Cuban Festival 2013 med 10.000 kr., med henvisning til, at Lokaludvalget råder over begrænsede økonomiske midler.


Historier fra Vesterbro (2013-89689), ansøgt beløb 15.000 kr.

Udstilling med en sauna som installation bygget i størrelsesforholdet 1:1 i udstillingsrummet NLH Space (på Vester Fælledvej) i perioden  1.-31.09.2013.
Installationen refererer til saunaen i Vesterbro Svømmehal, som i kunstnerens øjne udgør det mest velfungerende offentlige rum på Vesterbro. I tilknytning til installationen bliver fiktive fortællinger inspireret af Vesterbro, afspillet, så forbipasserende på gaden, kan høre dem.
Målet er at skabe identifikation hos forbipasserende og på poetisk og humoristisk vis diskutere bydelens identitet i en tid hvor området er i voldsom forvandling samt på poetisk, og at sætte fokus på betydningen af det offentlige rum. Og ot lave et portræt af Vesterbro netop nu, som vedkommer og omhandler lokalbefolkningen i Enghavekvarteret.
Installationen kan opleves døgnet rundt.


Målgruppeen er vesterbroborgere, kunstinteresserede, forbipasserende, politikere, beboergrupper,lokalaviser
Formidling vil ske gennem kontakt til lokalpressen, kunsttidsskrifter, kulturelle foreninger

Samlet budget: 31.700 kr.
Ansøgt beløb: 15.000 kr.
Ansøger(e):Mette Kit Jensen

Indstilling fra forretningsudvalget: At Lokaludvalget støtter Historier fra Vesterbro med 10.000 kr., med henvisning til, at Lokaludvalget råder over begrænsede økonomiske midler.


INTRO PARTY – KOEDBYEN FESTIVAL (2013-89719), ansøgt beløb 45.000 kr.
INTRO PARTYs formål er at skabe baggrund, interesse for- og start på planlægningen af KOEDBYEN FESTIVAL2014.  Evalueringne af arrangementet skal indgå som inspiration for en kommende forberedelsesgruppe for KOEDBYEN FESTIVAL2014. 
INTRO PARTY afholdes 25.-27. juli 2013 med 18. koncerter på tre dage med up coming bands, solister og 3 hovednavne.

Entré for deltagelse i INTRO PARTY er 100 kr. pr. dag, og ansøger søger om støtte svarende til at 150 Vesterbro borgere hver af de tre dage kommer gratis ind til INTRO PARTY. Med dette tilskud vil ansøger offentligt meddele at ALLE der fremviser et sundhedskort med adresse på Vesterbro kommer gratis ind. Det er samtidig tanken, igennem en aftalt event med Mændenes Hjem, at støtte deres arbejde, idet de er nærmeste nabo med café og Stofindtagelsesrum.

KOEDBYEN FESTIVAL 2014 skal være en Festival for ALLE på Vesterbro, en festival i hele Kødbyen og skal dannes og skabes af alle ”teltholdere”(virksomheder og institutioner) i Kødbyen i et samarbejde med Københavns Kommune og andre interessenter. Hovedidéen er at skabe en inkluderende mangfoldighedsfestival, der skal skabe relationer mellem befolkningen der lever og bor på Vesterbro, hvor Kødbyen relaterer sig til den bydel man ligger i, og hvor Vesterbro borgerne får lejlighed til at tage ejerskab til Kødbyen. 

Målgruppen er Vesterbro borgere.
Formidling vil ske gennem medier og samarbejdspartnere.

Samlet budget: 245.000 kr.
Ansøgt beløb: 45.000 kr.
Ansøger(e): PH Caféen

Indstilling fra forretningsudvalget: At Lokaludvalget støtter INTRO PARTY, med den begrundelse at dette kan muliggøre adgangsbilletter til halv pris til Vesterbroere til festivalen. 


U-sted, - en platform, hvor unge på Vesterbro arbejder med kulturelle processer (2013-89727), ansøgt beløb 12.450 kr.
Det overordnede formål med U-steds aktiviteter er at arbejde for kulturel bæredygtighed på Vesterbro gennem community art og art activism inspirerede projekter for og med unge i teenagealderen, og at samarbejde med og støtte community art projekter i det Globale Syd, i første omgang, Cali, Colombia. Dette bl.a. i form af at indgå i  begivenheder, som bliver afviklet i bydelen, og laver indgreb som forholder sig humoristisk/kreativt til forskellige problemstillinger relateret til den enkelte begivenhed.

U-sted er et initiativ, som er udviklet på baggrund af projekt GadenSomInstrument, støttet af Vesterbro Lokaludvalg.Initiativet kan ses som en kulturel lim, der binder de forskellige aktiviteter på Vesterbro sammen, og kanaliserer de unges initiativ og energi ind i en lokalt forankret og bæredygtig 'kulturel kompost'. 
Projektmagerne vil sikre at initiativer for unge relateret til kunst og kultur får en platform, hvor de kan befrugte hinanden, og hvor de forskellige kulturelle udsagn kan bygge ovenpå hinanden, bevares og videreudvikles.
Rammen om initiativet er en frivillig forening, og aktiviteterne afholdes august-oktober 2013.

Målgrupperne for projektet er 1) Unge på Vesterbro i alderen 12 - 17 år, på tværs af klubber, skoler osv. 2) Frivillige. Studerende på kulturrelaterede uddannelser. Borgere fra lokalområdet. 3) Borgere på Vesterbro, som vil opleve/medvirke i de udadrettede aktiviteter "indgreb".

Samlet budget: 12.450
Ansøgt beløb: 12.450 kr.
Ansøger(e): U-sted

Indstilling fra forretningsudvalget: at Lokaludvalget beslutter om projektet skal støttes. Det foreslås, at man enten støtter projektet med 5.000 kr., eller at man vælger ikke at støtte projektet, begge dele med henvisning til, at Lokaludvalget råder over begrænsede økonomiske midler.


Copenhagen Songwriters Festival (2013-415234), ansøgt beløb 20.000 kr.
Copenhagen Songwriters Festival (CSF) søger støtte til dette års sangskriverfestival på Vesterbro. CSF bliver afholdt for femte gang i år den 16. -18. august, 2013 i Råhuset og på Onkel Dannys Plads. CSF har slået sig fast som en årligt tilbagevendende begivenhed med kunstnere, oplægsholdere, workshops fra nær og fjern, med særligt fokus på det nordiske samarbejde og den nordiske lyd på tværs af musikgenrer. Festivalen søger at øge bevidstheden omkring sangskrivningskunsten i Norden og at lukke publikum ind i et både skabende, fortællende og lyttende univers.

Alle CSF’s aktiviteter – fra workshops og oplæg til koncerter - er åbne for alle, der har erhvervet sig enfestivalbillet, og CSF sætter værdi i at være en interaktiv, involverende begivenhed og et tilløbsstykke for alle, der er nysgerrige på musikken generelt og på sangskrivning i særdeleshed.

Samlet budget: 355.468 kr.
Ansøgt beløb:20.000 kr.
Ansøger(e): Brett Perkins

Indstilling fra forretningsudvalget: At Lokaludvalget ikke støtter Copenhagen Songwriters Festival, med henvisning til, at de allerede er en veletableret organisation og da Lokaludvalget råder over begrænsede økonomiske midler.

Not in my backyard/Ikke i min baghave/ikke på min trappesten (2013-90141), ansøgt beløb 200.000 kr.

Områdefornyelsen Vesterbro ønsker med projektet i løbet af efterårt og vinteren 2013 at skabe debat om, hvilket Vesterbro Vesterbros borgere ønsker i fremtiden, hvilket udspringer af en oplevelse af, socialt udsatte i stigende grad bliver presset ud af bydelen, og at holdningen ”not in my backyard”/”ikke i min baghave” er blevet mere fremtrædende. Der er tolerance for det ”skæve” Vesterbro, men armslængde princippet er tiltagende.

Det overordnede formål er at skabe en bred debat blandt Vesterbroerne om, hvilken bydel, de ønsker, og hvad de forstår ved plads til forskel, samt at være foregangseksempel for skabe debat om et tema, der også har betydning i resten af København.
En væsentlig del af projektet går ud på at få ”det tavse flertal” – beboerne på Vesterbro - i tale for at skabe bedre sameksistens, og derigennem blive klogere på hinandens udfordringer, så der målrettet kan gøres en indsats. Og projektet skal sætte fokus på de positive fortællinger, og få de erfaringer bredt ud. 

Målgruppen for projektet er hele Vesterbros beboere og brugere. Der er særlig fokus på at inddrage den gruppe, der kan betegnes som ”Det tavse flertal”. Projektets debatarrangement vil så vidt muligt blive afholdt i Områdefornyelsens område.
Formidling vil udgøres af løbende presse og informationsindsats i lokale og landsdækkende medier, samt på Områdefornyelsens egne platforme Facebook, hjemmeside, nyhedsbrev og Instagram. Arbejdet med socialt udsatte grupper skal bidrage til en publikation om, hvordan socialt udsatte grupper kan deltage i byfornyelsesindsatser, som Områdefornyelsen udarbejder i slutningen af Områdefornyelsens projektperiode.

Samlet budget:300.000 kr.
Ansøgt beløb: 200.000 kr.
Ansøger(e): Områdefornyelsen Vesterbro

Indstilling fra forretningsudvalget: At Lokaludvalget ikke støtter Not In My Backyard. Forretningsudvalget foreslår,  men at Lokaludvalget gerne vil deltage i projektet på et senere tidspunkt. 


Klub Deroute (2013-90152), ansøgt beløb 30.000 kr.
Klub for verdensmusik 4 torsdage fordelt på månederne september-december 2013 i Underhuset, Husets Teater.
Klubben vil ved hvert arrangement præsentere 2 bands/grupper, med fokus på nye lokale verdensmusikbands, og derved skabe et mødested for etniske og grupper og kunstneriske kulturer kan mødes.
Målet er at skabe rammerne for en musisk oplevelse for både musikere og publikum, hvor musikerne intereagere med publikum i en intim og afslappet atmosfære. Samtidig bliver klubben et rum for forståelse og udveksling mellem kulturer.

Målgruppe: Publikum for verdensmusik
Formidling vil ske via klubbens facebook side samt inviterede anmeldere.

Samlet budget: 55.000 kr.
Ansøgt beløb: 30.000 kr.
Ansøger(e): Isabel Douglass, Juan Pino, Simon Hansen, Simon Eriksen

Indstilling fra forretningsudvalget: At Lokaludvalget ikke støtter Klub Deroute, med den begrundelse, at Lokaludvalget råder over begrænsede økonomiske midler og at projektet ikke har en særlig Vesterbro relevans.


MS Congo søsætter Jazz Festivalen på Husets Teater (2013-90475), ansøgt beløb 25.000 kr.
For tredje år i træk vil MS Congo løfte taget på Husets Teater under Copenhagen Jazz Festival 2013, 6-13. juli 2013.
Med en bred tilgang til jazzgenren og målgruppen, åbner MS Congo dørene for et musikalsk og socialt koncept der får nytænkning og kvalitet til at gå hånd i hånd. Dette ved at skabe et rum, hvor store stjerner og unge kometer, entusiaster og debutanter, alle aldre og nationaliteter kan samles og interagere på kryds og tværs.Ved at vise, hvad jazzen kan på én scene, er foreningen katalysator for at lokke et bredere publikum til Copenhagen Jazz Festival når den løber af stablen på Vesterbro.
Foreningen sigter efter at nå ud til et bredt og mangfoldigt publikum: Fra den studerende til folkepensionisten, den jazzinteresserede og nybegynderen, grønthandleren og galleriejeren. Hos MS Congo lægges der vægt på at det ikke kræver særlige kvalifikationer at deltage i begivenhederne og at dørene er åbne for alle.

Formidling sker via hjemmesiden og Facebook, og op til og under festivalen bliver foreningen fulgt af to dokumentarister. Det færdige produkt vil senere blive formidlet via et eller flere sociale medier, som fx YouTube.

Samlet budget: 150.500 kr.
Ansøgt beløb: 25.000 kr.
Ansøger(e):MS Congo 

Indstilling fra forretningsudvalget: At Lokaludvalget ikke støtter MS Congo søsætter Jazz Festivalen på Husets Teater, med den begrundelse at Lokaludvalget råder over begrænsede økonomiske midler. 


BÅV – bliver levende (2013-90439), ansøgt beløb 15.000 kr.
Byens Forlag udgav forrige år den ultralokale bog BÅV, som handler om det hjørne på Vesterbro, hvor kiosken KIHOSKH ligger. Her er der altid liv, og bogen er blevet til ved at folk fra nabolaget og kioskens kunder har bidraget til den med tegninger, ting skrevet på cigaretpakker og bagerposer, digte, noveller, tegneserier osv. Bogen har fået næsten kultstatus på Vesterbro, så vi synes, det kunne være spændende at gøre den endnu mere levende ved at opføre den som en slags gadeteater.

Idéen for projektet er, sammen med en endnu ukendt teaterperson, at sætte et stykke op baseret på BÅV. Det skal foregå på en scene på Sønder Boulevard foran KIHOSKH, hvor der altid er mange mennesker, når vejret er godt. Stykket skal sættes sammen af udvalgte bidrag, der opføres live af enten lokale skuespillere eller bidragsyderne selv. Vi forestiller os både musik, oplæsning, skuespil, tale, fællessang, reklamer, der ikke er reklamer osv. Alt sammen skal det give folk en sjov og berigende forestilling, der på en underfundig måde handler om deres helt eget lokalområde. BÅV er et lille stykke af Vesterbro-identiteten, og derfor ønsker vi at få folk i lokalområdet til at komme og opleve denne fælles Vesterbro-identitet sammen med os.

Afholdelse: Sensommer på Vesterbro foran KHIOSKH ved Sønderboulevard, fx. en weekend, hvor stykket kan blive vist flere gange. Formidling vil ske gennem lokalaviser i området, opslag/plakater, evt. flyers ud på Vesterbro og indre by. Pressemeddelelser til de større dagblade også og evt. TV-Lorry. Naturligvis også på de sociale medier (Facebook).  

Samlet budget:30.000 kr.
Ansøgt beløb: 15.000 kr.
Ansøger(e): Byens Forlag

Indstilling fra forretningsudvalget: At Lokaludvalget ikke støtter BÅV - bliver levende, med den begrundelse at projektet ikke virker gennemarbejdet nok, og at det muligvis er på grænsen til erhvervsstøtte, som Lokaludvalget ikke må give.


Kulturnatten i Kulturanstalten - Røvere og pirater! (2013-90447), ansøgt beløb 30.000 kr.
Kulturanstalten vil i samarbejde med Teater Zeppelin invitere børn og voksne ind i Kulturanstaltens røverunivers med Røver og pirat-tema. Samarbejdet med Teater Zeppelin betyder, at vi kan tilbyde Ronja Røverdatter pop-up teater og musik fra stykket, som tillæg til den øvrige underholdning bestående af workshops, tryllekunstner, musik, piratfægtning m.m.
Målet er, at Vesterbro-familier og andre deltagere på Kulturnatten 11. oktober 2013 vil kunne bruge en hel aften i Kulturanstalten med masser af aktiviteter og underholdning for hele familien. Vi tror, at temaet vil tiltrække vores målgruppe, da det er bredt og appellerer til små som store.
Formidling vil ske gennem Kulturanstaltens og Teater Zeppelins hjemmesider og facebook, på flyers samt gennem Kulturnattens program.

Samlet budget: 66.750 kr.
Ansøgt beløb: 30.000 kr.
Ansøger(e): Kulturanstalten

Indstilling fra forretningsudvalget: At Lokaludvalget støtter Kulturnatten i Kulturanstalten - Røvere og pirater!, med den begrundelse at det er et godt projekt, og at der skabes meget for den tildelte støtte. Dog foreslås et mindre beløb end ansøgt.

Den ghanesiske danse/musikgruppe Folkloric Selamta og Elisabeth Lange optræder og undervise på Legepladsen Enghaven onsdagd d. 28. august 2013 for børn (2013-90460 ), ansøgt beløb 14.800 kr.
Dansegruppen optræder med børnevenligt dans og musik med megen morskab 28.08.2013, kl 10 for vuggestuebørn og kl 11 for børnehave/skolebørn. Efter og under optræden indvolveres børnene med dans sang og instrumenter. Elisabeth er koordinator og underviser med.
Målet er at få børn fra forskellige etniske grupper i lokalområdet til at komme og danse, synge og spille sammen, og opleve fælleskabsfølelsen. Motivere til fortsat sang, dans og musik i deres liv, fritid eller på institutionerne.

Formidling sker gennem invitation af lokale aviser, lokalradio og TV og information  på Facebook, Sommer For Børn, Børn i Byen, afrikanskdans.dk AOK etc.

Samlet budget:14.800 kr.
Ansøgt beløb:14.800 kr.
Ansøger(e):Foreningen Kulturbroen Folkloric

Indstilling fra forretningsudvalget: At Lokaludvalget støtter Den ghanesiske danse/musikgruppe Folkloric Selamta og Elisabeth Lange optræder og undervise på Legepladsen Enghaven onsdagd d. 28. august 2013 for børn, men med et mindre beløb, grundet Lokaludvalgets begrænsede midler.

RapItUp (2013-90478 ), ansøgt beløb 35.017,50 kr. 
Med "RapItUp" -forløbet i Streetmekka vil vi fokusere på processen omkring det at skabe, forstå og udforske rapmusik. Vi vil gennem diverse dialoglege og reflektionsøvelser give deltagerne muligheden for at blive udfordret på deres selvforståelse, og lade dem relfektere over deres plads i samfundet på en kreativ og konstruktiv måde. Udover dette vil vi belyse, og give indsigt i alle aspekter af processen omkring produktion, forståelse og udførelse af rapmusik. Der vil derfor både indgå tekstskrivning, indspilning, optagelse af musikvideo, coaching af inviterede anerkendte rappere og koncerter i forløbet.

Projektet skal engagere lokale unge i alderen 13-21 i et  intenst forløb med fokus på personlig udfoldelse via en bred indføring for rapmusikkens historik,  temaer og motiver. Ligesindede unge kan  mødes på tværs af boligområder og deres sociale kredse og arbejde sammen om skabelse af lyrik og musik under professionel vejledning. Projektet har desuden det særskilte mål, at tilbyde en sjælden platform for (let)øvede rappere hvor de har mulighed for kvalificeret sparring både på det musisk-tekniske plan samt ift. den videre formidling af deres produktioner.

Alle workshops vil finde sted på Streetmekka ved Enghave Station og projektet arbejder målrettet på at få så mange unge som muligt fra de omliggende lokalområder til at deltage i dette projekt. Der vil blive gjort en aktiv indsats fra vores side, for at få så mange lokale unge med på projektet som muligt. Dette vil bla. blive gjort vha. vores eksisterende netværk, men også vha. plakatannoncer i bydelen og på Streetmekka.

Samlet budget: 70.035 kr.
Ansøgt beløb: 35.017,50 kr.
Ansøger(e): RAPOLITICS - c/o Kph Projects

Indstilling fra forretningsudvalget: At Lokaludvalget ikke støtter RapItUp, med den begrundelse at at Lokaludvalget råder over begrænsede økonomiske midler. 
 

Din by er særlig (2013-90489), ansøgt beløb 46.000 kr. 
Under overskriften Din by er særlig afholder teaterforeningen TeaterKUNST og Kunstnergruppen Opovoempe 14 dages workshop, hvor vi tager Vesterbro under kærlig behandling. Workshop bliver på Vesterbro, om Vesterbro, med Vesterbroborgere. Efter 14 dages workshop vil vi præsenter verden for en poetisk city walk igennem Vesterbro, hvor publikum vil opdage unikke steder, utrolige historier og bevægende møder på deres vej gennem de mere hemmelige og ukendte locations.
City walken, bygger på publikum selv kommer til at træffe valg undervejs og disse, valg determinerer hvordan historien udformer sig. Værktøjerne bliver performance, fortællinger, dans, intervention, landkort, lyde og opgaver, som kombineres med de ubegrænsede fortællinger der findes i byrummet. Undersøgelsen behandler spørgsmål om kollektive og individuelle erindringer, og hvordan disse bliver adresseret i det offentlige rum. 
Projektet vil finde sted på Vesterbro i perioden 15/08-28/8-2013.

Formidling vil ske gennem bl.a. Københavns Internationale Teater(KIT) program og nyhedsbrev.

Samlet budget: 130.100 kr.
Ansøgt beløb: 46.000 kr.
Ansøger(e): TeaterKUNST

Indstilling fra forretningsudvalget: At Lokaludvalget ikke støtter Din byer særlig, med den begrundelse at at Lokaludvalget råder over begrænsede økonomiske midler. 
 


Gadeteater på Enghave Plads (2013-90524), ansøgt beløb 10.000 kr.
Campingteatret har et ønske om at spille 1 forestilling som et gratis tilbud til Vesterbros og Københavns familier på Enghave plads d. 3 august 2013 kl. 16-17. Forestillingen ”Noget for noget” vil handle om det lille omrejsende cirkus ”Cirkus Mustacio”. Her møder vi cirkusdirektøren Mustacio, som er lidt af en hidsigprop, når det ikke går efter hans hoved. Diva, cirkuset´s dronning, som trods sin moderlighed, tit får selv direktøren til at bukke og neje for sig. Og nederst i hierarkiet, den drilske klovn Nienke, som er direktørens hårdtarbejdende assistent. Temaet for forestillingen er, ”Hvad får jeg ud af det”/”Whats in it for me”.

Formidling vil ske via teatrets hjemmeside og sociale medier.

Samlet budget:21.000 kr.
Ansøgt beløb: 10.000 kr.
Ansøger(e): Campingteatret

Indstilling fra forretningsudvalget: At Lokaludvalget ikke støtter Gadeteater på Enghave Plads, med den begrundelse at projektet ikke er nok gennemarbejdet, at det er vanskeligt at se, hvordan det skal kunne lade sig gøre at afholde på Enghave Plads og at Forretningsudvalget ikke vurderer at projektet er godt nok. 


Mellem os sagt (2013-90534), ansøgt beløb 47.500 kr.
Mellem os sagt er en tilbagevendende begivenhed, der arrangeres af foreningen MELLEM OS SAGT (MOS) på BestTellers scene på Vesterbro. I modsætning til de øvrige sceneaftener på BestTellers’ scene, er fortællerne ikke erfarne kunstnere, men helt almindelige borgere fra Vesterbro og omegn. Mellem os sagt  er en demokratisk aften, hvor borgerne mødes på tværs af alder og baggrund og sammen slår fordommene til jorden og dyrker fællesskabet og lysten til aktivt at engagere sig i hinandens liv og historier. Ansøger tror på at alle har historier og oplevelser, som kan have værdi for andre.
Formålet er at skabe øget dialog, respekt og tolerance gennem historiefortælling. Samt at styrke den mundtlige selvtillid blandt borgerne gennem undervisning i kunstarten storytelling. Aftenerne foregår i et behageligt og afslappet miljø på Vesterbro, hvor alle kan deltage, og træningen tager udgangspunkt i deltagerens eget liv og historie.
Ud over at afholde de 5 Mellem os sagt i løbet af efteråret og foråret, ønsker ansøger, at sikre en bred borgerdeltagelse gennem samarbejder. Derfor afholdes specielt tilrettelagte forløb, der blandt andet inkluderer undervisning for udsatte unge sammen med ”My New Story” og for en bred vifte af brugerne af projekter hos ”Settlementet”, som sigter mod at repræsentere disse gruppers historier til Mellem os sagt.
Mellem os sagt afholdes 5 gange: 26.9 og 24.10 i 2013 og 13.2, 13.3 og 24.4 i 2014 og foregår som udgangspunkt på BestTellers Scene på Krusågade.

Projektet vil bl.a. blive dokumenteret med fotos og tekst i form af brugernes feedback i en gæstebog. Derudover søger vi penge, så vi kan optage historierne og lave en speciel Mellem os sagt- podcast, der udgives via BestTellers’  hjemmeside. Disse er tilgængelige for alle og kan podcastes gratis.

Samlet budget:45.800 kr. Budgettet gælder for 2013.Projektet fortsætter i 2014, og budget for dette år indgår i ansøgningsmaterialet.
Ansøgt beløb:47.500 kr.
Ansøger(e): MELLEM OS SAGT

Indstilling fra forretningsudvalget: At Lokaludvalget ikke støtter Mellem os sagt, med den begrundelse  at Lokaludvalget råder over begrænsede økonomiske midler. 

Gadefernisering og Malerfestival Vesterbro (2013-90561), ansøgt beløb 18.993,30 kr.
Der søges om støtte til en kreativ dag for alle kunstnere paa Vesterbro. Eventet vil foregå mellem 13:00 og 19:00 d. 17 august, 2013 (eller d. 18 August, hvis vi bliver nødt til at udskyde pga. regn) på Sønder Boulevard’s grønne område udenfor Butikken ”Malernes Udstilling”, Sønder Boulevard 77.
Formålet er at holde en sjov og kreativ event, der får folk til at sætte pris på deres naboer og det lokale område og at oprette nye forbindelser mellem individuelle kunstnere, kunstner- gruppper, såvel som gallerier og kunst-elskere. Dertil kommer at lave en tradition ud af projektet, så et årligt kunstnertræf kan holdes på Sønder Boulevard.

Konkret består projektet af aktiviteterne Fernisering og forskellige kunstneriske aktivteter åbent for alle: 17. August, 2013, kl 13:00-19:00 og Visning af malerier i Galleri (Soender Boulevard 77) 17. August- 24. august 2013.

Formidling sker via Facebook.

Samlet budget:20.693,30 kr.
Ansøgt beløb: 18.993,30 kr.
Ansøger(e): Kunstnergruppen Tietgensgade

Indstilling fra forretningsudvalget: At Lokaludvalget støtter Gadefernisering og Malerfestival Vesterbro, med den begrundelse at det er godt og sjovt og en ny type projekt. Lokaludvalget råder over begrænsede økonomiske midler,hvorfor der foreslås mindre støtte end ansøgt.
 


'ALTID' - EP DIN GAMLE RØVER (2013-90570 ), ansøgt beløb 20.000.00 kr.
I forbindelse med opsætningen af Claus Ankersens bogstav-stele 'ALTID' på Byens Hegn på Enghave Plads er det hensigten at lave mindst 6 månedlige open air performance læsninger af digtet 'EP-Din Gamle Røver'. Formålet med projektet er at understøtte værket 'ALTID's samlende og samhørighedsskabende fortælling om livet på Enghave Plads og Vesterbro. At give værkets udtryk den ekstra live dimension som giver folk mulighed for at mødes en gang om måneden og dele oplevelsen af at være Vesterbroer med stort V.
 
28.06, 26.07, 30.08, 27.09 og 25.10 2013 vil kunstneren bag værket, performe digtet foran værket. Hensigten med live-performances foran værket 'ALTID' er yderligere at give værkets samlende lokale historie en yderligere lokal og fysisk forankring ved at skabe en længerevarig og tilbagevendende begivenhedsrække af oplæsninger af værket, foran værket. Her vil Vesterbroere og besøgende månedligt få mulighed for at stoppe op en stund, dyrke samværet og den fælles fortælling og reflektere over livet i bydelen inden weekenden begynder. Arrangementerne vil hovedsageligt foregå på fredage. Det er planen løbende at informere og samarbejde med lokal pressen, og fortsætte tilstedeværelsen på de sociale media.

Samlet budget: 42.000 kr.
Ansøgt beløb:20.000 kr.
Ansøger(e): Danmarks Stemme

Indstilling fra forretningsudvalget: at Lokaludvalget beslutter om 'ALTID - EP DIN GAMLE RØVER' skal støttes. Det foreslås, at man enten støtter projektet med 5.000 kr. med henvisning til, at det er positivt med et projekt, der opsamler viden og bruger det særlige vesterbro'ske, eller at man vælger ikke at støtte projektet.


Hun har jordbær i munden - en interaktiv audiowalk (2013-90578), ansøgt beløb 30.000 kr.
Projektet er en audiowalk som redefinerer den traditionelle byvandring og skaber nye fortællinger om Vesterbros gader. Audiowalken er en oplevelsesrig, deltagerorienteret fortælling, som tager lytteren med på en rejse gennem Vesterbros gader.
Målsætningen med audiowalken er at skabe en gåtur som former sig til en fantasifuld rejse gennem Vesterbros gader. For området og Københavns beboere kan audiowalken give muligheden for at genopdage detaljer ved byen, de ellers ikke lægger mærke til i dagligdagen og skabe nye fortællinger om vores daglige rammer. For turister er dette en mulighed for at bevæge sig ud på en anderledes form for byvandring.

Audiowalken vil kunne downloades som en applikation til smartphones. Projektet finder sted 1. august 2013 til og med efterårsferien som slutter d.20. oktober 2013 med genoptagelse i påskeferien 2014 (som forløber fra d. 13. april) til og med august 2014.

Formidling vil ske gennem bl.a. samarbejdspartnere, dagspresse og plakater.

Samlet budget: 135.200 kr.
Ansøgt beløb: 30.000 kr.
Ansøger(e): The Organisation - Foreningen for Kunstneriske og Kuratoriske Platforme

Indstilling fra forretningsudvalget: At Lokaludvalget ikke støtter Hun har jordbær i munden, med den begrundelse at Lokaludvalget råder over begrænsede økonomiske midler.


Mangfoldighed og Billedkunst – VNS Kunstparaden (2013-90583 ), ansøgt beløb 80.020 kr.
Vi vil i samarbejde mellem en lokal kunstner, en billedkunstlærer på VNS og en kunsthistoriker iværksætte et nytænkende billedkunstforløb på VNS i vinteren 2013 med fokus på mangfoldighed og fællesskab og på at turde og på at turde sætte sig selv i spil i en række kreative processer, der tilsammen viser de mange forskellige stemmer og udtryk vi har. 
Formålet er at styrke billedkunst som faglig disciplin i folkeskolen og undersøge nye veje i forholdet mellem læring, kreative processer og lokale initiativer ved at iværksætte et nytænkende billedkunstforløb på VNS i vinteren 2013 med fokus på mangfoldighed og fællesskab og på at turde have en mening (om kunst), at stå ved den og samtidigt respektere andres.
Forløbet kulminerer med en kunstparade med alt hvad den kan trække af fest, glitter og ballade, og vi vil invitere lokale institutioner og foreninger til at deltage. Målgruppen er skolebørn på Vesterbro Ny Skole 4-6. klasse, g projektet vil finde sted eftermiddage efter skoletid i perioden 1/10-2013 – 1/-2014.

Formidling vil primært ske ved at børnenes blogs skal formidle proces/personlig udvikling og kunstparaden/udstilling formidler resultater.

Samlet budget: 80.020 kr. Det ansøgte beløb og samlede budget gælder for projektets del, der finder sted i 2013. Der ansøges om støtte også til en del, der finder sted i 2014, og det fulde budget for begge kalenderår er 120.020 kr.
Ansøgt beløb: 80.020 kr.
Ansøger(e): Anette Dybdal Fenger, Lone Bank, Irene Folsach

Indstilling fra forretningsudvalget: At Lokaludvalget ikke støtter Mangfoldighed og Billedkunst - VNS Kunstparaden, med den begrundelse at Lokaludvalget råder over begrænsede økonomiske midler.


Bærgarten (2013-90586), ansøgt beløb 15.000 kr.
Målet med projektet er at skabe en oase i jazzfestivalen i perioden 06.-13.07 2013 kl 13-23, med det musikalske program startende kl. 16.30.
De forskellige dage får hver sit musikalske præg, så vi har alt fra en dg med funk og jazz, til en dag kun med eksperimental musik, præsenteret af pladebutikken Æter.
Bærgarten er en hyggelig krog af onkel Dannys plads, hvor folk kan komme og nyde en øl i solen, eller i ly for regnen.  Her kan man lytte til en varieret portion af god musik i omgivelserne er en spændende have, hvor man kan lade tankerne vandre, mens man slapper af med en øl, og musikken.

Ideen er at Bærgarten skal være et af de mere skæve indslag under jazzfestivalen, et sted hvor scenen er fri leg, med musikere der har et godt håndværk.

Formidling vil ske igennem sociale medier, igennem vores samarbejdspartner råhuset, og igennem pressen.


Samlet budget: 55.300 kr.
Ansøgt beløb: 15.000 kr.
Ansøger(e): Adam Tveiti, Morten Lindegren og Torsten Helmut

Indstilling fra forretningsudvalget: Lokaludvalget beslutter om projektet skal støttes. Forretningsudvalget har under deres behandling vurderet, at grundlaget for at vurdere ansøgningnen ikke var til stede. Lokaludvalgets sekretariat har på denne baggrund søgt at indhente et nyt budget for projektet fra ansøger. Dette har ikke været muligt.  


Sonic College presents (2013-90597), ansøgt beløb 19.000 kr.
Sonic College er en unik skole, beliggende i Haderslev, som giver eleverne mulighed for at udnytte deres musikalske talenter til at skabe en professionel karriere, hvor de kombinerer musikken med jobs inden for den kreative del af arbejdsmarkedet som fx lyd til film, computerspil, app's, radio, teater, elbiler, vindmøller og velfærdsteknologi. 
I samarbejde med Basement, vil vi holde en minifestival på to dage, hvor ca. 17 navne vil spille deres egne værker af meget varierende art. Nogle laver eksperimenterende, udflydende klangflader alene med deres elektroniske musikudstyr og computere, mens andre navne har flere deltagere på scenen med forskelligt udstyr, f.eks. Gameboys og 80'er-synthesizere.

Festivalen vil finde sted i Basement d. 30. - 31. august, 2013

Samlet budget: 19.000 kr.
Ansøgt beløb: 19.000 kr.
Ansøger(e): Henrik Hedegaard

Indstilling fra forretningsudvalget: At Lokaludvalget ikke støtter Sonic College presents, med den begrundelse at det ikke er et godt projekt. 


Divano Occidentale Orientale (2013-90604 ), ansøgt beløb 38.408 kr.
En international teater performance baseret på new media med tilhørende oplevelsesdesign for unge med henblik på at udvide rammerne for publikumsoplevelse.

Vores mål er at tiltrække unge publikummer tilbage til teatret, idet salget og publikumsdeltagelse for danske teatre er faldet. Dette er et problem for teaterkunstens dynamiske såvel som kulturelle udvikling. Med andre ord er vores mål at bringe en international ”vibe” til den Københavnske teaterverden med det formål at teste og udvide rammerne for, hvad oplevelsesdesign kan give publikum med en produktion, der arbejder med en kinæstetisk oplevelseform som bidrager til at udvide publikums overordnede oplevelse.Endvidere vil vi vise at teatret kan være på een gang sjovt, interessant og kitchet fx ved at involvere new media på en innovativ måde. Dette sker med en ung international teaterinstruktør som skildrer livet for unge idag, og som bidrager til at give et bredspektret syn på vort samfund.


Forestillingen vil finde sted 12. og 13. september 2013 hos AFUK.

Samlet budget: 47.908 kr.
Ansøgt beløb:38.408 kr.
Ansøger(e):Penelope Josefine Cathmont-Prynn og Zane Kanepeja

Indstilling fra forretningsudvalget: At Lokaludvalget ikke støtter Divano Occidentale Orientale, med den begrundelse at projektet ikke har nogen særlig Vesterbro relevans. 


Bananskib Vesterbro (2013-90615), ansøgt beløb 32.000 kr.
Bananskib Vesterbro vil opstille og drifte et bananskib (grønt/frugt salgsvogn. Se bilag 2: bananskibe.pdf) på Halmtorvet (området foran Station City) med grønt fra navngivne Sjællandske avlere. Bananskib Vesterbro vil lade designe og bygge 2 bananskibe (Det er til bananskibene at midler søges). Grønt fra Bananskibet skal hver søndag i gryderne til Folkekøkken Vesterbro.

Banaskibet bygges i august og sættes i funktion september 2013.

Formidling vil ske ved tilstedeværelse i byrummet, leverencer af råvarer til Vesterbroernes maver og kommunikation på elektroniske medier.

Samlet budget:32.000 kr.
Ansøgt beløb: 32.000 kr.
Ansøger(e): Lars Gadegaard Hansen

Indstilling fra forretningsudvalget: At Lokaludvalget ikke støtter Banaskib Vesterbro, med den begrundelse at det vil være erhvervsstøtte og at forretningsudvalget ikke synes, at projektet er en god idé. 


Ottilias Have – fra betonørken til social nyttehave(2013-90627 ), ansøgt beløb 57.500 kr.
Foreningen Ottilias Have har startet den skønneste lille fælleshave med træer, plantebede og bistader på en ca. 1.000 m2 grund på Thorvald Bindesbølls plads i Carlsberg byen. Foreningen arbejder med social forandring på Vesterbro, formidling og inklusion, og tilvejebringer fælles jordlodder, drivhus og fælleshus, som ramme for arbejde og samvær i haven. Vores næste mål er at få involveret flere mennesker i haven, ved at få bygget flere plantekasser og få dem sat op, samt at udbygge haven, så den kan bruges hele året rundt. I udbygningen af haven er det vigtigt at alle elementer bliver mobile, da vi har en midlertidig kontrakt med Carlsberg Byen P/S i forhold til arealsponsorat.
Den primære aktivitet i fælleshaven, er at holde den åben, at passe den og at organisere samarbejder, undervisning og besøg fra institutioner. Projektet løber fra d. 29. maj 2013 til d. 1. november 2014 i fælleshaven på Thorvald Bindesbølls Plads på Carlsberggrunden. Gennem vores samarbejde med et Phd. projekt på KU Science og Eu projektet SEEDS, vil viden om projektet blive bredt formidlet gennem undervisning og konferencer.  

Samlet budget: 57.500 kr.
Ansøgt beløb: 57.500 kr.
Ansøger(e): Foreningen Ottilias Have

Indstilling fra forretningsudvalget: At Lokaludvalget beslutter om Ottilias have - fra betonørken til social nyttehave skal støttes. Forretningsudvalget har under deres behandling vurderet, at grundlaget for at vurdere ansøgningnen ikke var til stede. Lokaludvalgets sekretariat har på denne baggrund indhentet et budget for det fulde projekt fra ansøger. Budgettet er vedlagt udsendte ansøgninger til VesterbroPuljen. 

SHARING LOVING GIVING (2013-90638), ansøgt beløb 21.622 kr.

En kulturel udveksling mellem udstillingsstedet NLHspace på Vesterbro og galleri RaygunLab fra Queensland, Australien.  Vi søger om økonomisk støtte til at realiserer første del af samarbejdsprojektet, som finder sted fra 14.08-29.09 2013 på Vesterbro.
Vi har inviteret to kunstnere  til at udstille i NLHspace. Sammen har de to kunstnere formuleret et projekt til NLHspace, som er baseret på en fysisk, rumlig og medbestemmende, samt kulturel udveksling.
Målet for foreningen er at gøre kunstaktiviteter synlige i en lokal kontekst. Vi vil skabe ny energi samt nye kunstneriske og kuratoriske initiativer gennem en kombination af kuraterede programmer og særlige begivenheder. Vores samarbejde med et international udstilingssted som RAYGUN er en interessant udveksling som også fokuser på den lokale kontekst i deres arbejde.  Hvad og hvor:

Formidling vil ske ved plakater, sociale netværk, pressemeddelelse mv.

Samlet budget: 28.244,00
Ansøgt beløb: 21.622 kr.
Ansøger(e): NLHspace: Foreningen for Kunstneriske og Kuratoriske Platforme

Indstilling fra forretningsudvalget: At Lokaludvalget støtter SHARING LOVING GIVING, med den begrundelse at det er et godt projekt, dog indeholder ansøgningen for mange sider. 



Frossen Fisk (2013-90660 ), ansøgt beløb 20.000 kr.
Københavns nye klub for de kræsne ører. Vi vil med den nye klub Frossen Fisk tø op for halvglemte genrer som old school electro og breakdance. Vil vil servere friske fisk fra Københavns undergrund hvor genrer som post-punk og eksperimenenterende folk lever og ånder i bedste velgående uden helt at være slået igennem i medierne eller hos et større publikum. 
Vi vil være en platform for at promovere smalle genrer i københavn. Både igennem at skabe kontakt mellem musik og publikum, og ved at skabe netværk mellem musikere indenfor, og på tværs af forskellige genrer og kontakt til mindre udenlandske navne inden for disse genrer og derved berige den københavnske musikscene.

Projektet vil finde sted torsdag d. 14. september 2013, kl. 21-04.

Formidling vil ske via blogs og sociale medier.

Samlet budget: 26.500 kr.
Ansøgt beløb: 20.000 kr.
Ansøger(e): Morten Lindegren og Mikkel Knudsen

Indstilling fra forretningsudvalget: At Lokaludvalget beslutter om Frossen Fisk skal støttes. Forretningsudvalget har under deres behandling vurderet, at grundlaget for at vurdere ansøgningnen ikke var til stede. Lokaludvalgets sekretariat har på denne baggrund indhentet et nyt budget fra ansøger. Budgettet er vedlagt udsendte ansøgninger til VesterbroPuljen.

Løsning

  1. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter at støtte Copenhagen Street Festival 2013 med 10.000 kr.
  2. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter ikke at støtte Edition·S – music¬sound¬art på Jazzfestivalen 2013
  3. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter at støtte Mit Hood i lyd og billede med 5.000 kr.
  4. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter at støtte Hodja fra Vesterbro med med 12.000 kr.
  5. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter at støtte Cuban Festival med 10.00 kr.
  6. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter at støtte Historier fra Vesterbro med 10.000 kr.
  7. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter at støtte INTRO PARTY med 22.500 kr.
  8. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter ikke at støtte U-sted - en platform, hvor unge på Vesterbro arbejder med kulturelle processer  eller at støtte med 5.000 kr.
  9. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter ikke at støtte Copenhagen Songwriter Festival
  10. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter ikke at støtte Not In My Backyard
  11. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter ikke at støtte Klub Deroute
  12. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter ikke at støtte MS Congo søsætter Jazz Festivalen på Husets Teater
  13. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter ikke at støtte BÅV - bliver levende
  14. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter at støtte Kulturnatten i Kulturanstalten - Røvere og pirater! med 20.000 kr.
  15. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter at støtte Den ghanesiske danse/musikgruppe Folkloric Selamta med 5.000 kr.
  16. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter ikke at støtte RapItUp
  17. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter ikke at støtte Din by er særlig
  18. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter ikke at støtte Gadeteater på ENghave Plads
  19. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter ikke at støtte Mellem os sagt
  20. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter at støtte Gadefernisering og Melerfestival Vesterbro med 10.000 kr.
  21. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter ikke at støtte 'Altid' - EP DIN GAMLE RØVER eller at støtte med 5.000 kr.
  22. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter ikke at støtte Hun har jordbær i munden - en interaktiv audiowalk
  23. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter ikke at støtte Mangfoldighed og Billedkusnt - VNS Kunstparaden
  24. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter om Udvalget støtter Bærgarten
  25. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter ikke at støtte Sonic College Presents
  26. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter ikke at støtte Divano Occidentale Orientale
  27. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter ikke at støtte Bananskib Vesterbro
  28. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter beslutter om Udvalget støtter Ottilias Have - fra btonørken til social nyttehave
  29. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter at støtte SHARING LOVING GIVING med 10.000 kr.
  30. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter om Udvalget støtter Frossen Fisk

Økonomi

Milder til støtte af projekter bevilges fra VesterbroPuljen.

Beslutning

Vesterbro Lokaludvalg behandlede puljeansøgningerne enkeltvis og traf nedenstående beslutninger:

At støtte Copenhagen Street Festival 2013 med 10.000 kr.

Ikke at støtte Edition·S – music¬sound¬art på Jazzfestivalen 2013

At støtte Mit Hood i lyd og billede med 5.000 kr.

Ole Rindtoft var inhabil ved behandlingen af denne puljeansøgning. Lokaludvalget var derfor ikke beslutningsdygtige. Lokaludvalget traf en vejledende afstemning, som efterfølgende var til skriftlig afstemning blandt alle medlemmer af Vesterbro Lokaludvalg. Her var der ingen indvendinger mod de vejledende afstemninger, der dermed var vedtaget

At støtte Hodja fra Vesterbro med 12.000 kr.

At Vesterbro Lokaludvalg beslutter at støtte Cuban Festival med 10.000 kr.

Ole Rindtoft var inhabil ved behandlingen af denne puljeansøgning. Lokaludvalget var derfor ikke beslutningsdygtige. Lokaludvalget traf en vejledende afstemning, som efterfølgende var til skriftlig afstemning blandt alle medlemmer af Vesterbro Lokaludvalg. Her var der ingen indvendinger mod de vejledende afstemninger, der dermed var vedtaget

At Vesterbro Lokaludvalg beslutter at støtte Historier fra Vesterbro med 10.000 kr.

Ikke at støtte INTRO PARTY efter afstemning. Der blev stillet et forslag om at støtte med 22.500 kr. For forslaget stemte 4 (Thomas Warburg, Niels Bjerrum, Mikael Stenstrup, Jørgen Krause), mod forslaget stemte 4 (Frans Luja Madsen, Ole Rindtoft, Erik Hegelund-Frederiksen, Thomas Egholm). Der var tre, der undlod at stemme (Erling Hagemann, Bruno Anders Schwede, Lasse Glavind). Dermed var der stemmelighed og forslaget om at støtte bortfalder dermed. 

Ikke at støtte U-sted - en platform, hvor unge på Vesterbro arbejder med kulturelle processer efter afstemning. For at støtte med 5.000 kr stemte 2 (Thomas Warburg, Mikael Stenstrup), for ikke at støtte stemte 7 (Frans Luja Madsen, Erik Hegelund-Frederiksen, Bruno Anders Schwede, Lasse Glavind, Niels Bjerrum, Jørgen Krause, Thomas Egholm), der var 1 der undlod at stemme (Erling Hagemann)

Ole Rindtoft var inhabil ved behandlingen af denne puljeansøgning. Lokaludvalget var derfor ikke beslutningsdygtige. Lokaludvalget traf en vejledende afstemning, som efterfølgende var til skriftlig afstemning blandt alle medlemmer af Vesterbro Lokaludvalg. Her var der ingen indvendinger mod de vejledende afstemninger, der dermed var vedtaget

At støtte Copenhagen Songwriter Festival med 10.000 kr. efter afstemning. For at støtte med 10.000 kr stemte 9 (Frans Luja Madsen, Erling Hagemann, Erik Hegelund-Frederiksen, Bruno Anders Schwede, Lasse Glavind, Niels Bjerrum, Mikael Stenstrup, Jørgen Krause, Thomas Egholm), for ikke at stemme stemte 1 (Thomas Warburg).
Ole Rindtoft var inhabil ved behandlingen af denne puljeansøgning. Lokaludvalget var derfor ikke beslutningsdygtige. Lokaludvalget traf en vejledende afstemning, som efterfølgende var til skriftlig afstemning blandt alle medlemmer af Vesterbro Lokaludvalg. Her var der ingen indvendinger mod de vejledende afstemninger, der dermed var vedtaget

At udskyde behandlingen af ansøgningen Not In My Backyard til Lokaludvalgsmødet den 21. august 2013

Ikke at støtte Klub Deroute

Ikke at støtte MS Congo søsætter Jazz Festivalen på Husets Teater

Ikke at støtte BÅV - bliver levende

At støtte Kulturnatten i Kulturanstalten - Røvere og pirater! med 10.000 kr. efter afstemning. For at støtte med 10.000 kr stemte 7 (Frans Luja Madsen, Erik Hegelund-Frederiksen, Bruno Anders Schwede, Niels Bjerrum, Jørgen Krause, Thomas Egholm, Thomas Warburg), for ikke at støtte stemte 1 (Lasse Glavind), der var 2, der undlod at stemme (Erling Hagemann, Mikael Stenstrup)

Ole Rindtoft var inhabil ved behandlingen af denne puljeansøgning. Lokaludvalget var derfor ikke beslutningsdygtige. Lokaludvalget traf en vejledende afstemning, som efterfølgende var til skriftlig afstemning blandt alle medlemmer af Vesterbro Lokaludvalg. Her var der ingen indvendinger mod de vejledende afstemninger, der dermed var vedtaget

At støtte Den ghanesiske danse/musikgruppe Folkloric Selamta med 5.000 kr.

Ikke at støtte RapItUp  

Ikke at støtte Din by er særlig

Ikke at støtte Gadeteater på Enghave Plads

Ikke at støtte Mellem os sagt

Ole Rindtoft og Erik Hegelund-Frederiksen var inhabile ved behandlingen af denne puljeansøgning. Lokaludvalget var derfor ikke beslutningsdygtige. Lokaludvalget traf en vejledende afstemning, som efterfølgende var til skriftlig afstemning blandt alle medlemmer af Vesterbro Lokaludvalg. Her var der ingen indvendinger mod de vejledende afstemninger, der dermed var vedtaget

 At støtte Gadefernisering og Malerfestival Vesterbro med 10.000 kr.

Ikke at støtte 'Altid' - EP DIN GAMLE RØVER efter afstemning. For at støtte med 5.000 kr. stemte 4 (Frans Luja Madsen, Erik Hegelund-Frederiksen, Thomas Egholm, Jørgen Krause), mod at støtte stemte 4 (Bruno Anders Schwede, Niels Bjerrum, Mikael Stenstrup, Thomas Warburg), der var 3 der undlod at stemme. Dermed var der stemmelighed, og forslaget om støtte bortfalder dermed, således at der ikke ydes støtte.
Ole Rindtoft var inhabil ved behandlingen af denne puljeansøgning. Lokaludvalget var derfor ikke beslutningsdygtige. Lokaludvalget traf en vejledende afstemning, som efterfølgende var til skriftlig afstemning blandt alle medlemmer af Vesterbro Lokaludvalg. Her var der ingen indvendinger mod de vejledende afstemninger, der dermed var vedtaget

Ikke at støtte Hun har jordbær i munden - en interaktiv audiowalk

Ole Rindtoft var inhabil ved behandlingen af denne puljeansøgning. Lokaludvalget var derfor ikke beslutningsdygtige. Lokaludvalget traf en vejledende afstemning, som efterfølgende var til skriftlig afstemning blandt alle medlemmer af Vesterbro Lokaludvalg. Her var der ingen indvendinger mod de vejledende afstemninger, der dermed var vedtaget

Ikke at støtte Mangfoldighed og Billedkusnt - VNS Kunstparaden

Ole Rindtoft var inhabil ved behandlingen af denne puljeansøgning. Lokaludvalget var derfor ikke beslutningsdygtige. Lokaludvalget traf en vejledende afstemning, som efterfølgende var til skriftlig afstemning blandt alle medlemmer af Vesterbro Lokaludvalg. Her var der ingen indvendinger mod de vejledende afstemninger, der dermed var vedtaget

Ikke at støtte Bærgarten  

Ikke at støtte Sonic College Presents

Ole Rindtoft var inhabil ved behandlingen af denne puljeansøgning. Lokaludvalget var derfor ikke beslutningsdygtige. Lokaludvalget traf en vejledende afstemning, som efterfølgende var til skriftlig afstemning blandt alle medlemmer af Vesterbro Lokaludvalg. Her var der ingen indvendinger mod de vejledende afstemninger, der dermed var vedtaget

Ikke at støtte Divano Occidentale Orientale

Ikke at støtte Bananskib Vesterbro

At støtte Ottilias Have - fra betonørken til social nyttehave med 30.000 kr. efter afstemning. For at støtte med 30.000 kr stemte 8 (Erling Hagemann Erik Hegelund-Frederiksen, Bruno Anders Schwede, Lasse Glavind, Niels Bjerrum, Jørgen Krause, Thomas Egholm, Thomas Warburg), for ikke at støtte stemte 1 (Ole Rindtoft), og der var 2 der undlod at stemme (Mikael Stenstrup, Frans Luja Madsen)

 At støtte SHARING LOVING GIVING med 10.000 kr.

At støtte Frossen Fisk med 11.000 kr.

Ole Rindtoft var inhabil ved behandlingen af denne puljeansøgning. Lokaludvalget var derfor ikke beslutningsdygtige. Lokaludvalget traf en vejledende afstemning, som efterfølgende var til skriftlig afstemning blandt alle medlemmer af Vesterbro Lokaludvalg. Her var der ingen indvendinger mod de vejledende afstemninger, der dermed var vedtaget.

Til top