Ansøgning om tilskud til bogen "Jorden rundt i Istedgade - Slagternes og Forlystelsernes gade"
Ansøgning om tilskud til bogen "Jorden rundt i Istedgade - Slagternes og Forlystelsernes gade"
Vesterbro Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra ordinært møde torsdag den 19. juni 2008
Åbne punkter
12. Ansøgning om tilskud til bogen "Jorden rundt i Istedgade - Slagternes og Forlystelsernes gade"
VES 120/2008
BESLUTNING
Forretningsudvalget
indstiller til Vesterbro Lokaludvalg, 1. at Lokaludvalget afsætter
max 15.000 kr. af puljemiddelbudgettet i 2009 til køb af op til 50 af de
omtalte bøger til uddeling i lokaludvalget, sekretariatet og som gave ved
receptioner etc. 2. at der afsættes 15.000
kr. af puljemidlerne i 2009, hvis Vesterbro Lokaludvalg tildeles
administration af puljemidler på minimum 2.446.000,00 kr. i 2009. Bemærk: Der er ansøgt 95.396,25
kr. til dækning af 3 måneders løn til forfatteren. Vesterbro Lokaludvalg besluttede på mødet d. 19. juni
2008, at godkende
forretningsudvalgets indstilling. |
PROBLEMSTILLING
Hanne Fabricius, ph.d. i
Middelalderarkæologi, med speciale i Københavns middelalder, ansøger
Lokaludvalget om støtte til udarbejdelse af bogen: "Jorden rundt i Istedgade i
150år – Slagternes og forlystelsernes gade".
Bogen skal udgives i
anledning af, at Istedgade fik sit officielle navn i 1859 og dermed har 150års
jubilæum i 2009. Bogen udgives fra Forlaget Lindhardt & Ringhof i maj 2009.
Bogen vil primært omhandle
historien der omgiver Istedgade, dels som slagternes gade og dels som
forlystelsernes gade. Bogen beskriver udvalgte huses bygningshistorie og
fortæller om modstandsbevægelsen og dens folkelige opstand i 1944, hvorfra
feltråbet "Istedgade overgiver sig aldrig" stammer. Den følger børnefamilierne,
de første indvandrere, gadens prostituerede, junken og pornoen. Bog
en afsluttes
med gadens "kendisser" som Liva Weel, Tom Kristensen, Dan Turéll, Sonja fra
Saxogade osv.
I forbindelse med udgivelse
sendes bogen via forlagets presseafdeling til aviser, blade osv. Derudover
kommer den på årets Bogmesse i Forum. Desuden laver forfatteren i forbindelse
med bogen foredrag og byvandringer fra 2009 og frem for AOF-Metropol.
De samlede udgifter til bogen
317.987,50 kr. Heraf ansøges Lokaludvalget om 95.396,25 kr. til dækning af 3
måneders løn til forfatteren.
LØSNING
Forretningsudvalget
indstiller til Vesterbro Lokaludvalg at afsætte max. 15.000 kr. af
puljemiddelbudgette i 2009 til køb af 50 bøger til uddeling i lokaludvalget,
sekretariatet og som gave ved receptioner og lign. Dette dog betinget af at
Lokaludvalget i 2009 som minimum tildeles at administrere 2.446.000,00 kr.
puljemidler.
BILAG
- Ansøgning om støtte til bogprojektet Jorden rundt
i Istedgade…