Mødedato: 19.05.2021, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovgade 4, 3. sal

Drøftelse af borgerinddragelse i 2021

Vesterbro Lokaludvalg skal drøfte borgerinddragelse i 2021. 

Tidligere beslutninger

I oktober 2020 i forbindelse med et seminar om bydelsplansarbejdet, besluttede lokaludvalget at arbejde med forskellige borgerinddragelsesmetoder: | Københavns Kommune (kk.dk)

Vesterbro Lokaludvalg besluttede at oprette et borgerpanel i december 2018: | Københavns Kommune (kk.dk)

Et borgerpanel er en kontaktliste på borgere, som har tilmeldt sig panelet, som man kan sende kvantitative undersøgelser ud til nogle gange om året. Baggrundsdata, på de der er med i Vesterbro Lokaludvalg, kan læses i bilag fra indstillingen i oktober 2020: 26574406-38187429-1.pdf (kk.dk)

Arbejdet med kvantitative undersøgelser kræver et grundigt arbejde med at stille de gode spørgsmål, og at der samles op og arbejdes med undersøgelsens konklusioner. Sekretariatet understøtter det arbejde, ligesom sekretariatet står for det tekniske med at sætte spørgeundersøgelserne op, men alle undersøgelser kræver aktiv deltagelse fra nogle lokaludvalgsmedlemmer. 

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Vesterbro Lokaludvalg drøfter borgerinddragelse i 2021.

Problemstilling

Lokaludvalgene har en vigtig opgave i at binde bydel og Borgerrepræsentation sammen. Hertil er inddragelse af borgere væsentlig. Inddragelse af københavnerne har fået et øget fokus de seneste år og ligger til grund for det igangværende tilpasningsarbejde af lokaludvalgene.

Vesterbro Lokaludvalg har allerede besluttede en række projekter, som bygger på inddragelse af borgerne:

  • Enghave plads
    • Generelt (borgerpanel + hele bydelen som målgruppe – online kvantitativ undersøgelse)
    • Cyklister (målrettet online kvantitativ undersøgelse)
    • Pendlere (målrettet online kvantitativ undersøgelse)
    • Øldrikkere (Kvalitative møder m.v.)
    • Elever (kvalitative møder m.v.)
  • Hundeluftere 
    • Sønder Boulevard (evt. mårettet kvantitativ undersøgelse til Sønder Boulevard 18-26 + kvalitative snakke)
    • Hundeluftere (kvalitative snakke)
  • OBV
    • Interessentmøder og temamøder (Målrettet kvalitative møder)
  • Billig mad og folkekøkkener
    • Interessentmøde (målrettet kvalitativt møde)

    Besluttes på dagens møde:

  • Kommunalvalg 2021 og input til bydelsplan 2022
    • Hvad rør sig på Vesterbro, hvad er udfordringer, særligt ved Vesterbro (til kommunalvalg og input til Bydelsplan (Borgerpanel + hele bydelen som målgruppe – online kvantitativ undersøgelse)

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg drøfter borgerinddragelse i 2021

Økonomi

Omkostninger forbundet med inddragelse af borgerne bevilges i de konkrete projekter.

Videre proces

-

Beslutning

Indstillingen blev drøftet.

Til listen blev tilføjet

  • Under OBV tilføjes: Åbent netværk med deltagelse af interesserede borgere

Herudover fokus på at etablere kontakt og dialog med bydelens mange aktører bl.a. indenfor social- kultur- og fritidsområdet.

 

Til top