Mødedato: 19.03.2009, kl. 18:00

Ansøgning Jazzkatten på tur

Ansøgning Jazzkatten på tur

Vesterbro Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra Ordinært lokaludvalgsmøde torsdag den 19. marts 2009

 

 

10.      Ansøgning Jazzkatten på tur

VES  44/2009

INDSTILLING OG BESLUTNING

Forretningsudvalget indstiller til Vesterbro Lokaludvalg,

1. at Musikgruppen Jazzkatten ikke støttes med midler til 10 musikforestillinger på Vesterbro

 

 

PROBLEMSTILLING

Musikgruppen Jazzkatten søger om støtte til at arrangere 10 musikforestillinger i børnehaver eller integrerede institutioner på Vesterbro for børn i alderen 2-6 år.

 

Sammen med sit orkester tager Jazzkatten børnene med på en rejse ud i verden for at lede efter jazzmusikken. Rejsen går blandt andet til Afrika og Brasilien, hvor jazzen har sine rødder. I løbet af forestillingen leger børnene sig frem til handlingen. Musikken bliver skabt i lige dét øjeblik, hvor vi sammen f.eks. laver sambaoptog eller synger om hvor godt vi kan lide chokolade. 

 

Musikken i forestillingen er af høj kunstnerisk kvalitet og fremføres af fire professionelle musikere og musikpædagoger, som alle er uddannet på Rytmisk Konservatorium.

Der er ingen egenfinansiering.

Det koster institutionen 500 kr. pr. arrangement.

Musikgruppen har også søgt de fleste andre lokaludvalg i Københavns Kommune.

 

Jazkatten søger Vesterbro Lokaludvalg om støtte til aflønning af musikere beregnet ud fra Dansk Musiker Forbunds tarif for skole/institutions-koncerter. I alt søges et beløb på 51.160 kr.

 

LØSNING

Ansøgningen har været behandlet i Vesterbro Lokaludvalgs forretningsudvalg på møde den 4. marts 2009. Forretningsudvalget indstiller at lokaludvalget ikke bevilger penge til Jazzkatten, idet der ikke er nogen lokalforankring og forestillingerne ikke vurderes at være netværksskabende eller –opbyggende på Vesterbro.

 

ØKONOMI

Hvis Vesterbro Lokaludvalg vælger at støtte < span style='font-size:11.0pt'>Jazzkatten med midler til ti musikforestillinger kan pengene bevilges fra projektpuljen

 

BILAG

·       Ansøgning om støtte til ti musikforestillinger

 



 

Til top