Beslutning om eget projekt: Bynatur og grønne tage
Tidligere beslutninger
Sagsfremstilling
Tidligere beslutninger
Vesterbro Lokaludvalg besluttede på det ordinære møde i januar en årsplan for Træstubben for 2020.
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Vesterbro Lokaludvalg beslutter, at der afholdes en workshop om bynatur, hvor deltagerne laver grønt tag på byttestationen ved Træstubben.
- at Vesterbro Lokaludvalg afsætter 5.300 kr. til projektet.
Problemstilling
Vesterbro er den bydel i København med færrest grønne kvadratmeter pr. indbygger. For at sætte fokus på hvordan borgerne kan være med til at skabe mere bynatur på Vesterbro, laves en workshop hvor deltagerne inddrages i processen med at lave grønt tag på byttestationen ved Træstubben.
Ved at involvere deltagerne i processen og give dem en fornemmelse for arbejdet med at lave grønne tage, er håbet, at de får mod på at skabe flere grønne oaser på Vesterbro, og at de gennem det praktiske arbejde får tilknytning til og medansvar for Træstubben.
Workshop om bynatur og grønne tage afholdes torsdag den 19. marts kl. 16-18 ved Træstubben. Projektbeskrivelse ligger som bilag.
Løsning
Vesterbro Lokaludvalg beslutter, at der afholdes en workshop om bynatur, hvor deltagerne laver grønt tag på byttestationen ved Træstubben, og at der afsættes kr. til projektet.
Økonomi
Konsulentbistand: Forberedelse, workshops og eftersyn af tag: 3.000 kr. (ex. moms)
Planter til taget: 2.000 kr.
Søgræs: Gratis, hentes på Amager Strand
Forplejning: 300 kr.
I alt: kr. 5.300 kr.
Videre proces
Miljømedarbejderen arbejder videre med projektet, såfremt det besluttes.