Orientering om status på puljemidler og egne projekter - februar
Tidligere beslutninger
Lokaludvalget orienteres om status på puljemidler og egne projekter på hvert ordinære møde.
Vesterbro Lokaludvalg besluttede fordeling af 2020 midler og kriterier for puljemidler på det ordinære møde i oktober 2019.
På det ordinære møde i maj 2018, blev lokaludvalget orienteret om moms.
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Vesterbro Lokaludvalg tager status på puljemidler til efterretning.
- at Vesterbro Lokaludvalg tager orientering fra tovholdere vedr. konkrete projekter til efterretning.
Problemstilling
Borgerrepræsentationen har i henhold til lov om kommunernes styrelse § 65d, stk. 2, nr. 10, henlagt følgende opgave til lokaludvalgenes selvstændige varetagelse: Udmøntning af én årlig pulje til tværgående, bydelsrelaterede, dialogskabende og netværksdannende aktiviteter for borgere og brugere i lokalområdet. Borgerrepræsentationen fastsætter puljens størrelse.
Lokaludvalgene fastsætter selv de nærmere kriterier for tildeling af puljemidler, under ovenstående ramme og kommunal lov etc. Puljemidlerne kan anvendes til at støtte projekter og aktiviteter i bydelen efter ansøgning fra borgere, brugere og foreninger m.fl.
Lokaludvalget kan ligeledes indgå i samarbejdsprojekter og afsætte puljemidler til egne projekter, dog således at puljemidlerne primært kommer borgerne til gode og anvendes til at støtte lokale initiativer fra bydelens borgere og brugere.
Vesterbro Lokaludvalg har i 2020 1.542.000 kr. Beløbet efterreguleres forventeligt i foråret. Lillepuljen er til ansøgninger på 15.000 kr. og derunder, hvor sekretariatet er bemyndiget til at træffe beslutning om tildeling af midler, på baggrund af indstillinger i puljegruppen.
Vesterbro Lokaludvalg har på nuværende tidspunkt besluttet tre egne projekter i 2020:
- Dialogmøde om Vester Remisepark 24. februar: bevilget 25.000 kr.
- Filmudstyr: Bevilget 21.000 kr.
- Ombygning af Byttestation: 12.000
Løsning
Vesterbro Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning.
Økonomi
Pulje |
Budget |
Bevilget/disponeret |
Rest til disposition |
Vesterbropuljen |
795.711 |
112.760 |
682.951 |
Lillepuljen |
54.289 |
54.289 |
- |
Egne projekter |
692.000 |
58.000 |
634.000 |
Til dagens møde, skal der træffes beslutning om bevilling af 22.500 kr. til eget projekt: Etablering af en bæredygtig skovhave ved Træstubben vha. borgerinddragende workshops, bevilling af 5.300 kr. til eget projekt: Bynatur og Grønne tage og bevilling af 10.000 kr. til eget projekt: Dialogmøder om Enghave Plads og Lommeparken. Økonomi til projekterne tages fra egne projekter.
Dertil skal Lokaludvalget træffe beslutning om 9 ansøgninger til Vesterbropuljen, der samlet søger for 351.125 kr.
Videre proces
-