Beslutning om bevillng af midler fra Vesterbropuljen
Indstilling
Formanden indstiller, på baggrund af puljegruppens drøftelser, at Vesterbro Lokaludvalg:
- Bevilliger tilsagn på 10.300 kr. til Åbent hus i den gamle biograf
- Bevilliger tilsagn på 20.000 kr. til Vesterbro Maduddeling
- Bevilliger tilsagn på 7.000 kr. til Fredsløb 2018
- Giver afslag til Vesterbro spiser sammen og bryder ensomheden
- Giver afslag til Manddagsklubben 5e
- Giver afslag til Nyt liv til det legende fællesskab mellem børn i Vesterbro Børneliv og de lokale
- Giver afslag til Symbiose
- Giver afslag til Vesterbro i virkeligheden
- Giver afslag til Mindfulness Sport
- Giver afslag til Historiske børnebyvandringer
- Giver afslag til Vesterbro Teaterfestival
- Giver afslag til Asyl
- Giver afslag til Madspildspilot på H17
- Giver afslag til Copenhagen Street Festival
Problemstilling
Vesterbro Lokaludvalg har modtaget 15 ansøgninger til Vesterbropuljen, med et ansøgt beløb på i alt 788.816,56 kr. Ved fristen den 15. januar, var der 15 rettidigt modtagne ansøgninger. Heraf er én blevet administrativt afvist, da afholdelsesdatoen for eventen (17.2.2018) lå før behandlingsdatoen på Vesterbro Lokaludvalgs ordinære møde den 19.2.2018.
De øvrige 14 ansøgninger har været drøftet i puljegruppen på et møde den 22. januar.
Ansøgningerne er tilgængelige for lokaludvalgets medlemmer på lokaludvalgets hjemmeside, under Medlemmernes side: http://www.vesterbrolokaludvalg.kk.dk/medlemmernes-side.
-
Åbent hus! I den gamle biograf - ansøgt 25.000 kr.
Forsøgsstationen søger støtte til at kunne afholde åbent hus på Forsøgsstationen på Sdr. Boulevard. Arrangementet løber i maj-juni, og er åbent for alle. Ambitionen med projektet er at inspirere til nye måder at engagere sig i kunst og kultur som almindelig borger og lokal beboer.-
Tilsagn på 10.300 kr. øremærket til lokaleleje
-
-
Vesterbro Maduddeling - ansøgt 66.200 kr.
Foreningen Vesterbro Maduddeling, søger midler til opstart. De ønsker at skabe et trygt rum til uddeling af overskudsmad, hver mandag og fredag, fra Vesterbros lokale supermarkeder til mennesker i nød, men arbejder også på at skabe også relationer og et miljø, hvor de bestræber sig på at støtte folk i at rejse sig fra deres situation.-
Tilsagn 20.000 kr. godt projekt, som lokaludvalget gerne vil støtte med en opstart.
-
-
Fredsløb 2018 - ansøgt 20.000 kr.
Fredsløb 2018 er et event der spreder budskabet om fred rundt i vores bydele, i år med fokus på Vesterbro. Lørdag den 26. maj, afholdes et gratis orienteringsløb rundt i bydelen, hvor der står forskellige foreninger på posterne. Arrangementet er åbent for alle, og der forventes ca. 200 deltagere.-
Tilsagn 7.000 kr. bydelsorienteret, bred målgruppe, familieorienteret, gratis, mange samarbejdspartnere.
-
-
Vesterbro spiser sammen og bryder ensomheden - ansøgt 40.902 kr.
I projektet ’Vesterbro spiser sammen og bryder ensomheden’ er opmærksomheden rettet mod at afværge ensomhed, at skabe nye forpligtende fællesskaber og udvikle nye sociale kompetencer. Projektet strækker sig gennem hele 2018. Der søges støtte til at købe hårde hvidevare til etablering af køkken.-
Afslag, dels grundet prioritering af puljemidler, dels grænser det til anlægsudgifter.
-
-
Mandagsklubben 5e - ansøgt 67.875 kr.
Mandagsklubben er en græsrodsforening, der søger støtte til at fortsætte som samlingspunkt for Københavns eksperimenterende jazz-scene i Kødbyen. Støtten søges til indkøb af bl.a. trommesæt og klaver. Arrangementerne er åbent for alle, og har mellem 60-80 gæster, hver mandag.-
Afslag, foreningens kernefunktionen er at spille musik, de er ikke en ny forening, de burde have entré til at kunne sikre deres instrumenter= kerneaktivitet.
-
-
Nyt liv til det legende fællesskab mellem børn i Vesterbro Børneliv og de lokale - ansøgt 144.449,56 kr.
Ønske fra Vesterbro Børneliv om et tidssvarende og udviklende legemiljø, hvor børnene bliver fysisk udfordret, da der fx er hvert 3. barn på landsplan har motoriske vanskeligheder. Der søges støtte til bl.a. klatreredskaber og montage og installering.-
Afslag, Puljemidlerne må ikke bruges til anlægsprojekter.
-
-
Symbiose - ansøgt 76.000 kr.
Kulturel og kreativ udveksling gennem samtalesaloner mellem Vesterbrobaserede kunstnere og kunstnere fra andre steder i København eller i Danmark. Målgruppen er 13 år og op. Arrangementet holdes én gang pr. mdr. fra april til oktober. Der forventes 350 deltagere.-
Afslag, manglende Vesterbro-vinkel.
-
-
Vesterbro i virkeligheden - ansøgt 50.000 kr.
CPH:DOX præsenterer i 2018 et dedikeret Vesterbro-program målrettet festivalens yngre publikummer, herunder primært skoleelever og børnefamilier med forskellige aktuelle temaer og aktiviteter bundet op på dokumentarfilm. Arrangementerne afholdes i Absalon og Bremen Teater i perioden 15.-25. marts. Der forventes 2-4.000 deltagere.-
Afslag, manglende Vesterbro-vinkel.
-
-
Mindfulness Sport - ansøgt 30.000 kr.
Formålet med projektet ”Mindfulness Sport” er at kombinere sport og mindfulness og etablere et attraktivt foreningstilbud til foreningsløse piger og drenge. Tanken er at udbrede det som disciplin og udvikle det i lokalområderne i København. Arrangementerne afholdes om onsdagen på Game, fra uge 8-48. målgruppen er de 9-17-årige, og der forventes deltagelse fra 25-50 børn og unge.-
Afslag, manglende Vesterbro-vinkel.
-
-
Historiske børnebyvandringer - ansøgt 39.000 kr.
Turene rundt til de historiske steder giver børnene en levende forståelse af Vesterbros farverige og spændende historie. Alle tre byvandringer har bilag med billeder og historier, som klasserne kan arbejde med før og efter. Byvandringerne er målrettet Vesterbros kommuneskolers 2.-9. klasser, og afholdes 13 gange i løbet af året.-
Afslag, gentagende, drift, ingen samarbejdspartnere, ingen egenfinansiering. Ikke nyskabende.
-
-
Vesterbro Teaterfestival - ansøgt 48.250 kr.
Vesterbro Teaterfestival er en årligt tilbagevendende gratis teaterfestival for børn, unge og deres voksne. I år afholdes festivalen fra den 7.-11. marts. Der forventes 800-1.000 deltagere. Ønsket er at facilitere mødet mellem den professionelle scenekunst med tilknytning til Vesterbro og borgerne på og omkring Vesterbro.-
Afslag, gentagende, har ikke fulgt op på de anbefalinger og krav der blev stillet ved sidste ansøgning. Høje annonceposter.
-
-
Asyl - ansøgt 20.000 kr.
Kunstner søger støtte til udstilling på galleriet Leth og Gori fra 23. marts - 27. april. Udstillingen belyser historien om Næsseslottet som det første danske asyl under Røde Kors. Udstillingen henvender sig til alle med interesse for kunst, arkitektur og historie, men også immigrations- og klimaproblematikker. Støtten søges primært til kunstnerhonorar og materialer.-
Afslag, manglende Vesterbro-vinkel
-
-
Madspildspilot på H17 - ansøgt 95.000 kr.
Det Runde Bord vil udvikle og drive en simpel løsning for brugerne af H17, der fra 1. marts til 1. maj, kan sikre at brugerne tilbydes et måltid, der dækker deres ernæringsmæssige behov. Samarbejde med lokale fødevarevirksomheder i Kødbyen. Der forventes 40 deltagere.-
Afslag, grundet prioritering af puljemidler, uhensigtsmæssig sammenhæng mellem ansøgt beløb og forventede antal brugere.
-
-
Copenhagen Street Festival - ansøgt 50.000 kr.
Festivalen er en hyldest til de forskellige streetkulturer på Vesterbro og på dagen inviteres den lokale borger til at deltage i de allerede eksisterende gadefællesskaber med henblik på at skabe nye fællesskaber og gode rollemodeller. Arrangementet afholdes den 21. april. Det er gratis og åbent for alle. Der forventes 3-4.000 deltagere.-
Afslag, Ikke stærk nok Vesterbro-vinkel, et københavnerprojekt.
-
Løsning
Vesterbro Lokaludvalg drøfter projekterne og puljegruppens indstillinger og træffer herefter beslutning om bevilling af midler fra bydelspuljen.
Økonomi
Der er 345.375 kr. tilbage i bydelspuljen. De 14 indstillinger ansøger i alt om 772.676,56 kr.
Se dagsordenspunktet: Status på puljemidlerne.
Videre proces
Sekretariatet sørger for, at alle ansøgere, der bevilges støtte, modtager et tilsagnsbrev med de betingelser, der skal overholdes for at støtten kan udbetales. Alle ansøgere der får afslag på støtte, modtager et afslagsbrev med begrundelse for afslaget.
Kommende ansøgningsrunder til bydelspuljen har frist henholdsvis: 15. marts, 15. maj, 15. august og 15. oktober.
Beslutning
Indstillingerne blev godkendt med disse bemærkninger:
Fredsløb kan motiveres til at bruge Otto Busses Vej som post.
Ansøgning vedr. Mandagsklubben 5e: Thomas Warburg stillede forslag om at yde støtte på kr. 25.000,-.
For dette stemte: Mikael Stenstrup, Erik Hegelund-Frederiksen, Thomas Warburg, Bruno Anders Schwede, Per Skovgaard Andersen.
Imod stemte: Thomas Egholm, Ole Steen Rindtoft, Frans Luja Madsen.
Undlod at stemme: Heidi Bjerg Gregersen, Allan Frederiksen
Vesterbrobasen: Det er en yderligere afslagsbegrundelse, at der ikke på forhånd er lavet aftaler med skoler.
Mindfulness Sport: Erik Hegelund-Frederiksen stillede forslag om at yde støtte på kr. 15.000,-.
For dette stemte: Erik Hegelund-Frederiksen, Thomas Warburg, Heidi Bjerg-Gregersen, Allan Frederiksen, Bruno Anders Schwede, Per Skovgaard Andersen, Thomas Egholm.
Imod stemte: Ole Steen Rindtoft, Frans Luja Madsen.
Undlod at stemme: Mikael Stenstrup
Historiske børnebyvandringer: Allan Frederiksen foreslog at yde støtte på kr. 25.000,-.
For dette stemte: Thomas Warburg, Allan Frederiksen, Bruno Anders Schwede, Thomas Egholm, Mikael Stenstrup.
Imod stemte: Ole Steen Rindtoft, Frans Luja Madsen.
Undlod at stemme: Erik Hegelund-Frederiksen, Heidi Bjerg Gregersen, Per Skovgaard Andersen.
Madspildspilot: Thomas Warburg foreslog at yde støtte på de ansøgte 95.000,-.
For dette stemte Thomas Warburg. Dette forslag faldt herefter.
Erik Hegelund-Frederiksen forslog at yde støtte på kr. 50.000,-.
For dette stemte: Erik Hegelund-Frederiksen, Thomas Warburg, Bruno Anders Schwede, Per Skovgaard Andersen, Thomas Egholm
Imod Stemte: Ole Steen Rindtoft, Frans Luja Madsen.
Undlod at stemme: Mikael Stenstrup, Heidi Bjerg Gregersen, Allan Frederiksen.