Mødedato: 19.01.2022, kl. 18:00
Mødested: Telefonmøde via Teams

Trafikmodel del 2

Se alle bilag
Vesterbro Lokaludvalg skal drøfte og tage stilling til et eget projekt omkring del to af en trafikmodel for Vesterbro.

Tidligere beslutninger

I Vesterbro Lokaludvalgs møde den 15. december 2021 besluttede lokaludvalget del 1 af en trafikmodel for Vesterbro:

kk.dk/dagsordener-og-referater/Vesterbro%20Lokaludvalg/møde-15122021/referat/punkt-13

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Vesterbro Lokaludvalg drøfter og beslutter eget projekt Trafikmodel for Vesterbro del 2. Indstillingen dækker anden del af undersøgelsen.
  2. at Vesterbro Lokaludvalg afsætter 32.000 kr. til projektet.

Problemstilling

Lokaludvalgets Teknik- og Miljøgruppe har igennem længere tid drøftet at gennemføre en Trafikmodel for Vestebro. Projektet er første led i en overordnet helhedsplan for trafikken på Vesterbro.

Trafikmodellen kan bruges i Vesterbro Lokaludvalgs drøftelser med Teknik- og Miljøforvaltningen om konkrete trafikprojekter på Vesterbro. På længere sigt er det planen at få skabt grundlaget for en trafikal helhedsløsning på Vesterbro. 

Derfor ønskes en analyse af en rapport om trafikale forhold på Vesterbro beregnet ved hjælp af COMPASS trafikmodellen udarbejdet af GV Models, der har faglig kompetence på feltet.

Som bilag ligger lokaludvalgets projektbeskrivelse og på medlemmernes hjemmeside finder I en beskrivelse af arbejdet med trafikmodellen.

Løsning

  1. Vesterbro Lokaludvalg drøfter og beslutter eget projekt Trafikmodel for Vesterbro del 2 og afsætter 32.000 kr. til projektet.

Økonomi

Der afsættes midler til analyse og skriftlig afrapportering samt tryk af rapporten i alt: 32.000 kr.

Videre proces

Analyserne af trafikken på Vesterbro udføres med programmet COMPASS og der laves en rapport over resultaterne til lokaludvalget.

På TMU-mødet, den 27. januar, laves en Power Point præsentation om COMPASS modellen.
På TMU-mødet i februar præsenteres hovedkonklusioner fra rapporten.

Beslutning

1. Vesterbro Lokaludvalg drøftede og besluttede eget projekt Trafikmodel for Vesterbro, del 2.

2. Vesterbro Lokaludvalg besluttede at afsætte 32.000 kr. i 2022-puljemidler til projektet.

Til top