Planlægning af overborgmesterens besøg på lokaludvalgsmødet i februar
Vesterbro Lokaludvalg skal planlægge besøg af overborgmesteren på lokaludvalgsmødet i februar.
Indstilling
Formanden foreslår,
- at lokaludvalget beslutter, hvilke punkter, der skal drøftes med overborgmesteren på lokaludvalgsmødet i februar
- at lokaludvalget bemyndiger forretningsudvalget til at lave den endelige planlægning af mødet og opsamling af punkter
Problemstilling
Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen inviteres til lokaludvalgsmødet den 23. februar.
Fokus på mødet er Otto Busses Vej og det sociale område, men lokaludvalget skal drøfte, om der er andre punkter, der kan være relevante at have med i drøftelsen.
Når besøget er bekræftet, laver forretningsudvalget den endelige planlægning af besøget på deres møde den 2. februar.
Kommer der input til planlægningen efter lokaludvalgsmødet, kan det sendes til forretningsudvalget senest fredag den 28. januar.
Løsning
Vesterbro lokaludvalg beslutter, hvilke punkter, der skal drøftes med overborgmesteren på lokaludvalgsmødet i februar og bemyndiger forretningsudvalget til at lave den endelige planlægning af mødet og opsamling af punkter.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Forretningsudvalget laver den endelige planlægning og inviterer overborgmesteren til lokaludvalgsmødet i februar.
Beslutning
1. Vesterbro Lokaludvalg drøftede input til hvilke punkter, der kan drøftes med overborgmesteren: Otto Busses vej, trafik og parkering, H17 og stofscenen, Tove Ditlevsens Mindehave, kulturliv for børn, fjernbusterminal, Enghave Plads og cykeltrafikken på Dybbelsbro.
2. Vesterbro Lokaludvalg bemyndigede forretningsudvalget til at lave den endelige planlægning af mødet og opsamling af punkter.