Mødedato: 18.12.2024, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3. sal lokale Dan 1758 København V

Beslutning om fordeling af Lokaludvalgets budget for 2025 og status på puljemidler og egne projekter for 2025

Se alle bilag

Vesterbro Lokaludvalg skal besluttet en budgetfordeling af midler mellem Lokaludvalget to puljer til eksterne ansøgninger og en budgetfordeling til lokaludvalgets egne projekter.

Vesterbro Lokaludvalg gives en status på egne projekter og forbrug af puljemidler for 2025.

Tidligere beslutninger

Lokaludvalget orienteres om status på puljemidler og egne projekter på hvert ordinære møde.

Lokaludvalget besluttede kriterier til fordeling af puljemidler, eksterne ansøgninger på det ordinære møde i juni 2023.

Indstilling

Forpersonen foreslår,

  1. At Vesterbro Lokaludvalg orienteres om beløbet udlagt til selvstændig varetagelse i 2025
  2. At Vesterbro Lokaludvalg drøfter og godkender hvordan budgettet for 2025 skal se ud. Herunder hvad de enkelte underudvalg forventer at skulle bruge på kommende projekter og fordeling af midler mellem eksterne ansøgninger / Vesterbropuljen og egne projekter.
  3. at Vesterbro Lokaludvalg tager status på puljemidler til efterretning.

Problemstilling

I henhold til lov om kommunernes styrelse § 65d, stk. 2, nr. 10, har Borgerrepræsentationen henlagt følgende opgave til lokaludvalgenes selvstændige varetagelse: Udmøntning af én årlig pulje til tværgående, bydelsrelaterede, dialogskabende og netværksdannende aktiviteter for borgere og brugere i lokalområdet. Borgerrepræsentationen fastsætter puljens størrelse.

Vesterbro Lokaludvalg har i 2025 2.027.000 kr. til selvstændig varetagelse.

Lokaludvalgene fastsætter selv de nærmere kriterier for brug af puljemidler, under ovenstående ramme og kommunal lov etc. Lokaludvalget kan afsætte puljemidler til egne projekter eller samarbejdsprojekter, dog således at puljemidlerne primært kommer borgerne til gode og anvendes til at støtte lokale initiativer fra bydelens borgere og brugere.

Dertil har Vesterbro lokaludvalg to puljer til eksterne ansøgninger. Lillepuljen er til ansøgninger på 15.000 kr. og derunder, hvor sekretariatet er bemyndiget til at træffe beslutning om tildeling af midler, på baggrund af indstillinger i puljegruppen. Vesterbropuljen er til ansøgninger over 15.000 kr. hvor lokaludvalget træffer beslutning om tildeling af midler, på baggrund af indstillinger i puljegruppen.

Der er fem årlige ansøgningsfrister til Vesterbropuljen og Lillepuljen.

For at kunne udnytte lokaludvalgets midler bedst muligt, gennemgås det hidtidige budget med henblik på eventuelle justering af de enkelte budgetposter, og at ikke-disponerede midler kan flyttes tilbage til ’budget til disposition’, til andre egne projekter eller Vesterbropuljen for eksterne ansøgere.

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg drøfter og godkender oplæg til fordeling af puljemidler.

Økonomi

Samlet oversigt over lokaludvalgets puljemidler. Tallene er aktuelle pr. 9. december 2024.

Fordelingen er foreløbig.

Forslag til fordeling mellem posten "egne projekter" og "Vesterbropuljen". Fordelingen af posten "ene projekter" ud på fagudvalgenes budgetter for 2025

Udkast til overordnet fordeling mellem Vesterbropuljen og Lokaludvalgets egne projekter:

 

Vesterbropuljen 1.300.000 kr.
Egne projekter 727.000 kr.
I alt 2.027.000 kr.

 

Lokaludvalgets fagudvalg og Forretningsudvalget har drøftet forventelige budgetposter indenfor "egne projekter" i 2025. De indmeldte ønsker er:

Udvalg/arbejdsgruppe beløb i kr.
Taskforce 100.000
SOBE 30.000 
TMU 140.000
KFBU (se udspecificeret i vedlagte bilag)  210.000
I alt 480.000 
Til rest egne projekter (727.000-480.000) 247.000
 

Videre proces

Sekretariatet fører løbende status på lokaludvalgets budget og regnskab.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top