Mødedato: 18.12.2008, kl. 18:00

Ansøgning til 'Et andet rum', NLHspace

Ansøgning til 'Et andet rum', NLHspace

Vesterbro Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde torsdag den 18. december 2008

 

 

Åbne punkter

 

6.      Ansøgning til 'Et andet rum', NLHspace

VES 219/2008

INDSTILLING OG BESLUTNING

Forretningsudvalget indstiller til Vesterbro Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget beslutter om man vil støtte ansøgeren med 18.000 kr.

2. at de 18.000 kr. bevilges af puljemidlerne for 2009, såfremt Vesterbro Lokaludvalg får tildelt min. 2,4 mio. kr. i puljemidler

 

Vesterbro lokaludvalg besluttede den 18. dec. 2008 at følge indstillingen fra forretningsudvalget med stemmerne: 1 stemte imod, 0 undlod og 14 stemte for

 

 

PROBLEMSTILLING

NLHspace er et kunstnerdrevet udstillingssted på Vesterbro med fokus på rum og ideer omkring det stedsspecifikke. Der er altid lukket – det vil sige, der er altid åbent, eftersom kravet til en udstilling er, at den skal kunne opleves fra gaden døgnet rundt.

 

Formålet med udstillingsformen er at kunsten kommunikerer direkte ud til offentligheden. Ifølge ansøger har mange beboere i området vist stor glæde og interesse ved udstillingerne i NLHspace.

 

De udstillende kunstnere findes efter et åbent arrangement i kælderen til NLHspace i december måned, hvor der vil blive vist videokunst af en række unge kunstnere.

 

Der søges om støtte til 4 soloudstillinger i perioden januar-maj 2009. Pengene skal bruges til leje af lokale, tryk af katalog, højtaler, kunstner honorar, udarbejdelse af katalog samt presse –og kuratorarbejde.

 

NLHspace søger om 50.000 kr.

 

LØSNING

Forretningsudvalget har drøftet ansøgningen og indstiller til Lokaludvalget, at det besluttes at støtte projektet med 18.000 kr. til tryk af flyer samt kunstnerhonorar fra projektpuljen på i alt 1.000.000 kr. i 2009. Dette under forudsætning af at Vesterbro Lokaludvalg som forventet får tildelt minimum 2,4 mio. kr. i puljemidler i 2009

 

ØKONOMI

Se dagsordenspunktet 'Orientering om puljemidler'

 

BILAG

·       Ansøgningsskema

·       Projektbeskrivelse

·       Uddybende projektbeskrivelse m bilag

·       Presseomtale

 



 

Til top