Mødedato: 18.11.2020, kl. 18:00
Mødested: Online via teams

Orientering om bevilling af midler fra Lillepuljen 2021

Vesterbro Lokaludvalg orienteres om bevilling af midler fra Lillepuljen 2021.

Tidligere beslutninger

Vesterbro Lokaludvalg besluttede fordeling og kriterier til fordeling af puljemidler 2021 på det ordinære møde i september 2020

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Vesterbro Lokaludvalg tager orientering om bevilling af midler fra Lillepuljen 2021 til efterretning.

 

Problemstilling

Vesterbro Lokaludvalg har modtaget 1 ansøgning til Lillepuljen 2021 med ansøgningsfrist 15. oktober. Det samlede ansøgte beløb var 15.000 kr. Det blev besluttet at uddele støtte på samlet 15.000 kr. fordelt på 1 ansøgning. Ansøgningen ligger tilgængeligt på Medlemmernes side, frem til det ordinære møde i november er afholdt. Derefter fjernes ansøgningen i henhold til Persondataloven.

 

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg tager orientering om bevilling af midler fra Lillepuljen 2021 beskrevet herunder til efterretning.

Bevillingen er givet under forudsætning af, at projektet til enhver tid overholder myndighedernes gældende retningslinjer og anvisninger.

Det betyder for eksempel, at man ikke kan anvende de bevilgede midler, hvis arrangementets forventede antal deltagere overstiger de på tidspunktet for arrangementets gennemførelse gældende rammer for forsamlinger.

I tilfælde af, at arrangementet må aflyses, udsættes eller ændres som følge af myndighedernes gældende retningslinjer og anvisninger, vil det være op til en konkret vurdering, om der fortsat kan ydes tilskud til arrangementet. Ansøger har en forpligtelse til ved en aflysning, udsættelse eller ændring af arrangementet i videst muligt omfang at begrænse sine udgifter til arrangementet (tabsbegrænsningspligt).

Er ansøger i tvivl, skal de til hver en tid rette henvendelse til sekretariatet for afklaring.

  1. This Is Not A Drill (Teaterforestilling), ansøgt om 15.000 kr. Projektet er bevilget fuld støtte. 

Det er en forudsætning for støtten, at lokaludvalget får puljemidler til selvstændig varetagelse i 2021, ligesom pengene først kan anvendes i 2021.

Økonomi

Der er tildelt støtte for 15.000 kr. i Lillepuljen. Midlerne er fratrukket dispositionen i Vesterbropuljen 2021. Vesterbro Lokaludvalg forventes at have omkr. 850.000 kr. til rådighed i Vesterbropuljen / Lillepuljen i 2021.

 

Videre proces

Sekretariatet har givet ansøgerne besked og sletter ansøgningerne på medlemmernes side, efter det ordinære møde er afholdt.

Beslutning

Indstillingen blev taget til efterretning.
Til top