Mødedato: 18.11.2020, kl. 18:00
Mødested: Online via teams

Orientering om bevilling af midler fra Lillepuljen 2020

Vesterbro Lokaludvalg orienteres om bevilling af midler fra Lillepuljen 2020.

Tidligere beslutninger

Vesterbro Lokaludvalg besluttede fordeling og kriterier til fordeling af puljemidler på det ordinære møde i oktober 2019.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Vesterbro Lokaludvalg tager orientering om bevilling af midler fra Lillepuljen til efterretning.

 

Problemstilling

Vesterbro Lokaludvalg har modtaget 12 ansøgninger til Lillepuljen 2020 med ansøgningsfrist 15. oktober. Det samlede ansøgte beløb var 125.906,75 kr. Det blev besluttet at uddele støtte på samlet 100.906,75 kr. fordelt på 10 ansøgninger. Ansøgningerne ligger tilgængeligt på Medlemmernes side, frem til det ordinære møde i november er afholdt. Derefter fjernes ansøgningerne i henhold til Persondataloven.

 

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg tager orientering om bevilling af midler fra Lillepuljen beskrevet herunder til efterretning.

Bevillingen er givet under forudsætning af, at projektet til enhver tid overholder myndighedernes gældende retningslinjer og anvisninger.

Det betyder for eksempel, at man ikke kan anvende de bevilgede midler, hvis arrangementets forventede antal deltagere overstiger de på tidspunktet for arrangementets gennemførelse gældende rammer for forsamlinger.

I tilfælde af, at arrangementet må aflyses, udsættes eller ændres som følge af myndighedernes gældende retningslinjer og anvisninger, vil det være op til en konkret vurdering, om der fortsat kan ydes tilskud til arrangementet. Ansøger har en forpligtelse til ved en aflysning, udsættelse eller ændring af arrangementet i videst muligt omfang at begrænse sine udgifter til arrangementet (tabsbegrænsningspligt).

Er ansøger i tvivl, skal de til hver en tid rette henvendelse til sekretariatet for afklaring.

  1. Åbne prøver og dokumentar om Hudsult, ansøgt om 15.000 kr. Projektet er bevilget fuld støtte. 
  2. Modular Synthesizer Workshop, ansøgt om 4.500 kr. Projektet er bevilget fuld støtte. 
  3. Aftryk og Spor (Fotoudstilling), ansøgt om 4.000 kr. Projektet er bevilget fuld støtte
  4. En Lille Bog Fest, ansøgt om 10.000 kr. Projektet blev givet afslag med begrundelse, at projektet er kommercielt, hvilket vi ikke støtter.
  5. Vesterbro rydder op, ansøgt om 6.506,75 kr. Projektet er bevilget fuld støtte. 
  6. Vesterbro lyser op – Julebelysning på Istedgade, ansøgt om 15.000 kr. Projektet er bevilget fuld støtte, men med øremærkning af støtten til indkøb af lyskæder.
  7. Kommunal Komposition, ansøgt om 8.600 kr. Projektet er bevilget fuld støtte. 
  8. Kældernisserne, ansøgt om 13.300 kr. Projektet er bevilget fuld støtte. 
  9. Lightroom, ansøgt om 15.000 kr. Projektet er bevilget fuld støtte. 
  10. Lav din egen julegave legetøjs figur, ansøgt om 4.000 kr. Projektet er bevilget fuld støtte. 
  11. Talis Talkshow holder jul, ansøgt om 15.000 kr. Projektet blev givet afslag med begrundelsen, at projektet ikke ligger på Vesterbro.
  12. Klub Primi Koncertprogram nov-dec 2020, ansøgt om 15.000 kr. Projektet er bevilget fuld støtte. 

 

Økonomi

Der er tildelt støtte for 100.906,75 kr. i Lillepuljen. Midlerne er fratrukket dispositionen i Vesterbropuljen.

 

Videre proces

Sekretariatet har givet ansøgerne besked og sletter ansøgningerne på medlemmernes side, efter det ordinære møde er afholdt.

Beslutning

Indstillingen blev taget til efterretning.
Til top