Mødedato: 18.11.2020, kl. 18:00
Mødested: Online via teams

Beslutning om tilbagemelding vedr. skole på Otto Busses Vej

Se alle bilag
Vesterbro Lokaludvalg skal komme med Input til den kommende skole på Otto Busses Vej, som Børne- og Ungeforvaltningen har påbegyndt planlægningen af.

Tidligere beslutninger

Vesterbro Lokaludvalg blev orienteres mundtligt om projektet under orientering fra fagudvalg på det ordinære møde i oktober. 

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter input vedr. skolen på Otto Busses Vej, på baggrund af input fra Kultur, Fritid, Børne og Ungeudvalget.

Problemstilling

Børne - og Ungeforvaltningen planlægger en skole på Otto Busses Vej, med fire spor og specialklasserække. Det forventes af skolen kan tages i brug i 2029. 

Forvaltningen har holdt en række interessentmøder, senest den 5. november, hvor lokaludvalget deltog med fem personer sammen med lokale foreninger. Forvaltningen planlægger også en skole på fire spor i Bådhavnsgade og processen er samordnet. 

Det forventes at der afsættes planlægningsmidler i budget 2022. Det tidlige inddragelsesarbejde skal være med til at afklare hvilken skolestruktur, der skal arbejdes med. Ved at få afdækket om der er lokale behov på børne- og ungeområdet, kan der ved bygning af de nye skoler tænkes en synergieffekt ind mellem behov og de kommende skolefaciliteter.

Kultur, Fritid, Børne- og Ungeudvalget har arbejdet med sagen. Udvalgets forslag til tilbagemelding ligger som bilag.

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg beslutter input vedr. skolen på Otto Busses Vej, på baggrund af input fra Kultur, Fritid, Børne og Ungeudvalget

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Lokaludvalget.

Videre proces

Sekretariatet indsender lokaludvalgets input til forvaltningen. 

 

Beslutning

De kursive spørgsmål slettes i det endelige høringssvar.

Høringssvaret blev godkendt med ændringer omkr. adgangsforhold, ungdomsliv/skoler og familieliv/fritidsliv. Jørgen Sprogøe blev bemyndiget til at rette svaret, inden det sendes afsted.

Høringssvaret ligger på hjemmesiden: https://vesterbrolokaludvalg.kk.dk/artikel/2020
Til top