Beslutning om afsætning af midler til indkøb af jakker
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Vesterbro Lokaludvalg afsætter 5.000 kr. fra disponeringen egne projekter til at indkøbe fem jakker med logo, der kan bruges til lokaludvalgets aktiviteter.
Problemstilling
Vesterbro Lokaludvalg laver løbende forskellige borgerrettede aktiviteter, hvor det kan være gavnligt at det er tydeligt for borgerne at se, at man repræsenterer lokaludvalget. Det kan fx være når man filmer til lokaludvalget, eller hvis der skal deles flyers ud med spørgeskemaer etc. Det er tanken, at der kan deles om de aktuelle jakker, der vil være vind og vandtætte, bære logo, produceres bæredygtigt m.v.
Løsning
Vesterbro Lokaludvalg afsætter 5.000 kr. fra disponeringen egne projekter til at indkøbe fem jakker med logo, der kan bruges til lokaludvalgets aktiviteter.
Økonomi
Der afsættes 5.000 kr. til at indkøbe jakkerne. Jakkerne indkøbes via Københavns Kommunes indkøbsordning.
Videre proces
Beslutning
Der blev stillet fire ændringsforslag:
1) Indkøb af jakke med logo til de lokaludvalgsmedlemmer, der ønsker en, samt filmgruppen.
2) Indkøb jakker til alle lokaludvalgsmedlemmer
3) Indkøb jakker til filmgruppen
4) Afsæt 10.000 kr. til indkøb og bemyndig sekretariatet og formanden til at stå for indkøbet.
Et femte forslag om at indkøbe jakker sammen med de andre Lokaludvalg blev trukket inden afstemning, da det blev vurderet, at projektet ikke kunne gennemføres i år.
Ved sidestillet afstemning blev forslag 1 valgt med 14 for. forslag 2 fik ingen stemmer, forslag 3 fik to stemmer og forslag 4 fik tre stemmer.
Herefter var der afstemning om at beslutte ændringsforslag 1 og afsætte 15.000 kr. til projektet, hvilket blev vedtaget med 18 der stemte for og en der undlod.
Man skal melde sin størrelse inden fredag den 20. november kl. 12 til sekretariatet.