Mødedato: 18.11.2015, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3. sal, lokale 5

Cykelkort 2016

Se alle bilag
Vesterbro Lokaludvalg og Kgs. Enghave Lokaludvalg lavede i 2011 et fælleskort cykelkort med ruter og tilhørende lydfiler, hvor der fortælles om udvalgte steder på ruterne.
Kortet er efterhånden ved at være forældet.

Indstilling og beslutning

Formanden foreslår Vesterbro Lokaludvalg
  1. at godkende projektet Cykelkort 2016
  2. at bevilge 12.600 kr. af puljemidlerne for 2015 til projektet.

Problemstilling

Lokaludvalgets cykelkort fra 2011 er ved at være forældet, fordi der efterhånden er lavet flere cykelruter gennem byen og enkelte markerede steder ikke længere eksisterer.
Der blev i sommeren 2011 trykt 10.000 eksemplarer, hvoraf der skønnes at være 2.000-2.500 som endnu ikke er uddelt.
Sundhedshuset har delt en del ud, og er stadig interesseret i at aftage flere. Der udover har vi uddelt dem til forskellige arrangementer.
Det er også muligt at downloade kortet fra Lokaludvalgets hjemmeside: http://www.vesterbrolokaludvalg.kk.dk/cykel-lyt-og-opdag/

Det nye kort vil være aktuelt i årene 2016-2018, og derfor vil det kun blive trykt i et oplag på 2.000.

Lanceringen af kortet vil ske samtidig med lancering af den kommende cykelrute Havneringen, hvilket vil give kortet en langt større udbredelse fra starten.
Kortet vil blive genlanceret i april 2017, når det års 'cykel-sæson' starter igen.
Der udover vil kortet forsøgt blive henvist til på så mange andre hjemmesider som muligt.

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg
1. godkender projektet Cykelkort 2016
2. bevilger 12.600 kr. af puljemidlerne for 2015 til projektet.

Beslutning

Indstillingens 1. at-punkt blev godkendt med følgende bemærkninger: Lokaludvalget ønsker, hvis muligt, at sekretariatet i en evaluering indarbejder en analyse af antal downloadede kort. Lokaludvalget ønsker desuden at der arbejdes på at undersøge mulighederne for fremover at have kortet som en App.

Indstillingen 2. at-punkt blev godkendt, lokaludvalgets bevilgede 12.600 kr. fra puljemidlerne til projektet.
Til top