Mødedato: 18.11.2015, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3. sal, lokale 5

Høring i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanforslag og forslag til kommuneplanstillæg for Den Hvide Kødby

Se alle bilag
Lokaludvalget skal drøfte høringsmaterialet vedr. udarbejdelse af lokalplansforslag for Den hvide Kødby, samt beslutte den videre proces.

Indstilling og beslutning

Formanden foreslår Vesterbro Lokaludvalg
  1. at drøfte høringsmaterialet og komme med input.
  2. at give mandat til Teknik- og Miljøudvalget til at udarbejde og indsende høringssvar inden høringsfristen. 

Problemstilling

Lokaludvalget har fået udarbejdelse af lokalplanforslag og forslag til kommuneplantillæg for Den Hvide Kødby i høring.

Udgangspunktet for planforslagene er udvikling af to grunde, Skelbækgade/Ingerslevsgade og Halmtorvet 15.
Planforslagene skal bl.a. muliggøre nybyggeri på de to hjørnegrunde, samt fastsætte områderne til helårsboliger og serviceerhverv.
Ligeledes skal planforslagene fremme strategien for Den Hvide Kødby (vedtaget af borgerrepræsentationen den 17. november 2011), der bl.a. definerer området til særligt at være for kreative erhverv og fødevareproduktion, samt at området skal åbnes op og udvikling af området skal tage hensyn til områdets egenart, samt fredede bygninger m.v.

Materiale vedr. udarbejdelse af lokalplanforslag samt strategien for Den Hvide Kødby er vedlagt som bilag.

Høringsfristen er den 27. november.

Løsning

Lokaludvalget drøfter og kommer med input til høringsmaterialet.
Lokaludvalget giver Teknik- og Miljøudvalget mandat til at udarbejdet og indsende et høringssvar inden høringsfristen. Teknik- og Miljøudvalget har deres næste møde den 25. november.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser forbundet med lokaludvalgets drøftelser og beslutning.

Videre proces

Teknik- og Miljøudvalget udarbejder et høringssvar, som sendes ind inden høringsfristen.

Beslutning

Indstillingens 1. at-punkt blev drøftet

Indstillingens 2. at-punkt blev godkendt. Lokaludvalget gav Teknik- og Miljøudvalget mandat til at udarbejde og indsende høringssvar inden høringsfristen. 

Til top