Mødedato: 18.11.2015, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3. sal, lokale 5

Spørgetid

Under dette punkt har alle taleret. Borgere kan frit møde frem og komme med indspark til Vesterbro Lokaludvalg, bede Lokaludvalget om hjælp til en sag, spørge til råds, kritisere en lokaludvalgsbeslutning osv.

Beslutning

Hanne Lise Thomsen vedr. Projekt Istedgade Inside Out: I forbindelse med renovering af Istedgade har Statens Kunstfond bevilget midler til kunstprojektet Inside Out. Projektet blev gennemført i efteråret, og kunstfonden har i forbindelse med afslutning af projektet afsat midler til tryk af 1.000 eksemplarer af en publikation om projektet. Der afholdes en lanceringsevent den 17. december. Vil lokaludvalgets medlemmer hjælpe med at få omdelt publikationen til relevante folk, og i øvrigt hjælpe med gode ideer?

Lokaludvalgsmedlemmer kan, efter aftale, afhente eksemplarer i sekretariatet. Lokaludvalget vil gerne bruge 100 eksemplarer til årets julepakker. Desuden opfordrede lokaludvalget til at tage kontakt til Settlementet.

Lukas fra Kind Mind Projects og Julie Abitz fra Byens Helte vedr. projektet Local Hero, som er støttet af lokaludvalget i indeværende år: Kort præsentation af projektet Local Heros. Projektet har bl.a. arbejdet med skoleelever i Alsgadekvarteret og på Vesterbro Ny Skole. Et evalueringskatalog over projektet vil blive distribueret til lokaludvalget sammen med referatet fra mødet dags dato. Mere information om projektet kan desuden læses her: https://da-dk.facebook.com/heltemod 
Til top