Mødedato: 18.09.2024, kl. 19:00
Mødested: Spor10, Vasbygade 10, 2450 København SV

Beslutning om ekstraordinært møde i Vesterbro Lokaludvalg

Vesterbro Lokaludvalg skal beslutte, om der skal afholdes ekstraordinært møde onsdag d. 30. oktober 2024 kl. 18.00.

Indstilling

Forpersonen foreslår,

  1. At Vesterbro Lokaludvalg beslutter at afholde ekstraordinært møde i lokaludvalget onsdag d. 30. oktober 2024 kl. 18:00 

Problemstilling

Lokalplanforslaget for Jernbanebyen er i høring frem til 1. nov. 2024. Sagen er af en sådan størrelse og vigtighed for bydelen, at den kræver et stort engagement fra Lokaludvalgets side. Det bliver en stor opgave for den arbejdsgruppe (Taskforce), som Lokaludvalget har nedsat med henblik på at koordinere og planlægge arbejdet med Jernbanebyen i lokaludvalget og i  netværksgruppen, at samle alle trådene i et høringssvar. Taskforce har brug for en endelig godkendelse af høringssvaret, så tæt på deadline som muligt samtidig med, at Taskforce har brug for sparing med lokaludvalget på det planlagt lokaludvalgsmøde d. 23. oktober 2024.   

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg beslutter, at at afholde ekstraordinært møde i lokaludvalget onsdag d. 30. oktober 2024 kl. 18:00. Dagsordenen for Lokaludvalgsmødet er godkendelse af høringssvar i forbindelse med den offentlige høring af lokalplanforslaget for Jernbanebyen: https://blivhoert.kk.dk/hoering/jernbanebyen-lokalplanforslag-og-kommuneplantillaeg

Økonomi

-

Videre proces

-

Beslutning

Vesterbro Lokaludvalg besluttede at afholde ekstraordinært møde i lokaludvalget onsdag d. 30. oktober 2024 kl. 18:00 med den tilføjelse, at sekretariatet laver en rundspørge i Lokaludvalget for at sikre beslutningsdygtig deltagelse.
Til top