Beslutning om høringssvar vedr. budget 2020.
Tidligere beslutninger
Vesterbro Lokaludvalg har indsendt input til Budgetforhandlingerne 2020:
https://www.kk.dk/sites/default/files/edoc/Attachments/23368207-32629195-1.pdf
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Vesterbro Lokaludvalg bemyndiger formanden til at afgive høringssvar, når budget 2020 kommer i høring.
Problemstilling
Budgetforhandlingerne for budget 2020 er i gang, og det forventes, at budgettet sendes i høring i perioden 20. september til 30. september. Høringsperioden er kort og er mellem lokaludvalgets ordinære møder.
Vesterbro Lokaludvalg er kommet med indspark til budgetforhandlingerne før sommer, hvor der særligt blev lagt vægt på en social genopretningsplan og køb af grunde på Otto Busses Vej til kultur- og fritidsaktiviteter.
Løsning
Vesterbro Lokaludvalg bemyndiger formanden til at udarbejde et høringssvar til budget 2020, når dette kommer i høring.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Sekretariatet understøtter formanden i at få afgivet høringssvaret.
Beslutning
Indstillingen blev godkendt.
Det bør bemærkes, at så kort høringsfrist ikke er rimelig, hvis man vil høre lokaludvalgene.