Mødedato: 18.09.2008, kl. 18:00

Ansøgning om støtte til projektet "Til Te hos Kejseren"

Ansøgning om støtte til projektet "Til Te hos Kejseren"

Vesterbro Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde torsdag den 18. september 2008

 

 

7.      Ansøgning om støtte til projektet "Til Te hos Kejseren"

VES 151/2008

 

 

BESLUTNING

Forretningsudvalget indstiller til Vesterbro Lokaludvalg,

 

1. at Lokaludvalget beslutter at støtte projektet "Til Te hos Kejseren" med 40.000 kr.

2. at der afsættes 40.000 kr. af puljemidlerne, hvis lokaludvalget vælger at støtte projektet.

 

Vesterbro Lokaludvalg besluttede på mødet d. 18. sep. 2008 at støtte projektet "Til Te hos Kejseren" med 40.000 kr. af puljemidlerne.

 

Erling Hagemann og Niels Vestergaard erklærede sig inhabile under behandlingen af punktet

 

 

PROBLEMSTILLING

Børnekulturstedet ansøger Lokaludvalget om støtte til arrangementet "Til te hos kejseren".

 

Arrangementet finder sted i og omkring Lyrskovsgade i uge 47 (18.-23.november) 2008 og henvender sig i hverdagene til 4.- og 6.klasser og til børnefamilier i weekenden.

 

Projektet er et forsøg på at synliggøre andre nationaliteter under overskriften "mangfoldighed og integration" end det som oftest danskere med mellemøstlig baggrund. Fokus er derfor lagt på Japan.

 

Dele af den japanske kultur er ved at blive en integreret del af den danske kultur – fra kulinariske oplevelser som sushi over mangategning til højteknologiske robotter. Ved at synliggøre dette ønsker Børnekulturstedet at øge bevidstheden om alle de mange kulturelle forskelle og ligheder der er i børns liv. Mange af de børn der kommer i det åbne værksted i Børnekulturstedet føler sig marginaliserede og fremmed gjorte i Danmark. Ved at vise dem andre religioner og nationaliteter der også er repræsenteret i Danmark, håber arrangøren, at de kan relatere deres egen historie til den deres.

 

Fra tirsdag til fredag vil der være workshops for elever på mellemtrinnet med tilbud om karate, origami, Noh teater, robotteknologi, manga, sushi, haiku, soduko, feng sui, cosplayers, forhindringsbane, oplæsning af japanske eventyr m.m.

I weekenden vil der være åbent for alle børn med deres familie til to dages indblik i den japanske kultur.

 

Arrangementet vil blive annonceret i Vesterbro bladet og på Vesterbros skoler.

 

Lokaludvalget ansøges om 40.000 kr. i støtte til afholdelse af arrangementet.

 

 

LØSNING

Forretningsudvalget indstiller til Vesterbro Lokaludvalg at støtte projektet med det fulde ansøgte beløb 40.000 kr.

Begrundelse: Projektet ligger indenfor formålet

 

BILAG

  • Ansøgning om støtte til projektet "Til Te hos Kejseren".


 

Til top