Ansøgning om tilskud til Copenhagen Puppet Festival 2009
Ansøgning om tilskud til Copenhagen Puppet Festival 2009
Vesterbro Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra ordinært møde torsdag den 18. september 2008
6. Ansøgning om tilskud til Copenhagen Puppet Festival 2009
VES 137/2008
BESLUTNING
Forretningsudvalget
indstiller til Vesterbro Lokaludvalg, 1. at Lokaludvalget beslutter
at udskyde behandlingen af ansøgningen til lokaludvalgsmødet d. 23. oktober. Vesterbro Lokaludvalg besluttede på mødet d. 18.
sep. 2008 at udskyde behandlingen af ansøgningen til lokaludvalgsmødet d. 23.
oktober 2008. |
PROBLEMSTILLING
Kultur Vesterbro og Børnekulturstedet ansøger Lokaludvalget om støtte til festivalen Copenhagen Puppet Festival 2009.
Festivalen vil finde sted både i og omkring Vesterbro Kulturhus fra d.19.-29.marts 2009.
Det overordnede formål med festivalen er at udbrede kendskabet til dukketeater for voksne. Dukketeater for voksne er relativt ukendt i Danmark, derfor har arrangørerne inviteret en række internationale kunstnere til festivalen, som vil sætte Vesterbro på det internationale dukketeaterverdenskort.
Formålet med at placere en del af festivalens arrangementer i lokalområdet er at bidrage til og drage nytte af den særlige stemning på Vesterbro, at skabe synlighed og liv i det offentlige rum, samt at forankre festivalen som et Vesterbro-arrangement og inddrage lokale aktører.
Festivalen vil indeholde installationer, forestillinger, workshops, debatter, filmfremvisning og cabaret. Der opsættes bl.a. en Natscene, med denne ønsker arrangøre rne at give et gratis tilbud til Vesterbroere og Københavnere.
Festivalen arrangeres i samarbejde med Figurteateret I Nordland (N), Scenekunstens Udviklingscenter, Den Polske Ambassade, UNIMA-Danmark, BrUNIMA (GB), London School of Puppetry (BG), Statens Teaterskole i Wroclaw (P) m.fl.
Festivalen vil blive markedsført gennem plakater, programmer, pressemeddelelser, nyhedsmails, udenlandske dukketeatermagasiner, diverse hjemmesider.
Ud af et samlet budget på 1.091.425 kr. ansøges Lokaludvalget om 70.000 kr. til dækning af den del af festivalen, som er placeret udenfor kulturhuset (forestillingen "Ze Patrecathodics" og installationerne "Emotional Fish" og "Salig er de der venter"), samt gratisarrangementerne under festivalens Natscene.
LØSNING
Forretningsudvalget
indstiller til lokaludvalget at ansøgningen udskydes til lokaludvalgsmødet i
oktober. Dette begrundes med at 2009 budgettet endnu ikke ligger fast.
BILAG
- Ansøgning om tilskud til Copenhagen Puppet
festival 2009.