Mødedato: 18.09.2008, kl. 18:00

Ansøgning om støtte til Vesterbro Pigeidrætsdag

Ansøgning om støtte til Vesterbro Pigeidrætsdag

Vesterbro Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde torsdag den 18. september 2008

 

 

10.      Ansøgning om støtte til Vesterbro Pigeidrætsdag

VES 154/2008

 

 

 

BESLUTNING

 

Forretningsudvalget indstiller til Vesterbro Lokaludvalg,

 

1. at Lokaludvalget beslutter at støtte projektet "Vesterbro Pigeidrætsdag" med 11.800 kr.

2. at der afsættes 11.800 kr. af puljemidlerne, hvis lokaludvalget vælger at støtte projektet.

 

Vesterbro Lokaludvalg besluttede på mødet d. 18. sep. 2008 at støtte projektet "Vesterbro Pigeidrætsdag" med 11.800 kr. af puljemidlerne.

 

 

PROBLEMSTILLING

Vesterbro Pigenetværk ansøger Lokaludvalget om støtte til arrangementet Vesterbro Pigeidrætsdag.

 

Arrangementer finder sted d.31.oktober 2008 og henvender sig til piger i 4. og 5. klasse.

 

Mange piger på Vesterbro er ikke bekendt med de mange idrætstilbud der er lige omkring dem. De synes det er svært at komme i gang, og så er det at dyrke idræt ikke altid lige "hot" blandt piger i den aldersgruppe.

Vesterbro Pigenetværk har de sidste to år arrangeret en pigeidrætsdag med det formål, at introducere pigerne på Vesterbro for de idrætsaktiviteter, der er i området. Det blev til to succesrige dage, hvor pigerne fik mulighed for at udfolde sig. På den baggrund arrangeres der i år endnu en idrætsdag, i samarbejde med skolerne på Vesterbro og de lokale idrætsklubber og foreninger. Målsætningen er, at pigerne bliver mere åbne for at deltage i forenings- eller klublivet.

 

Temaet for idrætsdagen vil være "samarbejde". Pigerne grupperes i hold, og sammen skal de igennem samarbejdsøvelser, og afprøve forskellige idrætsgrene såsom kickboksning, rope skipping, håndbold, badminton, fodbold og street dance.

 

Ud af et samlet budget på 42.700 kr., ansøges Lokaludvalget om 11.800 kr. til afholdelse af arrangementet.

 

 

LØSNING

Forretningsudvalget indstiller til Vesterbro Lokaludvalg at Lokaludvalget beslutter at støtte projektet "Vesterbro Pigeidrætsdag" med 11.800 kr. og at der afsættes 11.800 kr. af puljemidlerne, hvis lokaludvalget vælger at støtte projektet.

 

Begrundelse: Projektet ligger indenfor formålet

 

BILAG

  • Ansøgning om støtte til "Pigeidrætsdag"

 

 



 

Til top