Mødedato: 18.08.2021, kl. 18:00
Mødested: ?
Beslutning om månedens historier - august
Vesterbro Lokaludvalg skal træffe beslutning om månedens historier.
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Vesterbro Lokaludvalg drøfter og beslutter emner for historier
- at Vesterbro Lokaludvalg beslutter, at formanden og tovholdere for projekterne bemyndiges til at stå for historierne
Problemstilling
Vesterbro Lokaludvalg ønsker at skabe synlighed om lokaludvalgets virke, og derfor skal der på hvert møde findes historier, der kan sendes til lokalaviserne, komme på lokaludvalgets hjemmeside, Facebook-side og billeder, der kan komme på lokaludvalgets Instagram-side.
Emner, der kunne komme i august, kunne være:
- Input til budget 2022 - bedre badeforhold for handikappede ved havnebadet
- Lights on Vesterbro
- Kommuneplanstillæg vedr. Otto Busses Vej i tidlig høring
- Henvendelse til Socialforvaltningen og Socialudvalget vedr. midler til renovation og etablering af bænke i lommeparken på Enghave Plads
Løsning
Vesterbro Lokaludvalg drøfter og beslutter emner for historier
Vesterbro Lokaludvalg beslutter, at formanden og tovholdere for projekterne bemyndiges til at stå for historierne
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget
Videre proces
Beslutning
Det blev besluttet, at månedens historier er: Input til budget 2022, Lights on Vesterbro, Kommuneplantillæg, Henvendelse til Socialborgmesteren.