Mødedato: 18.06.2009, kl. 18:00
Ansøgning om støtte til Børneloppemarked i Enghave parken 2009
Se alle bilag
Til top
Ansøgning om støtte til Børneloppemarked i Enghave parken 2009
8. Ansøgning om støtte til Børneloppemarked i Enghave parken 2009 (2009-70116)
Vesterbro Bibliotek, Børnekulturstedet, Legepladsen i Enghave Parken og Rytmisk Børne- og Ungdomskulturskole søger Lokaludvalget om støtte til afholdelse af børneloppemarked i Enghave Parken den 29. august fra kl.11-16.00. Der søges om 14.000 kr.
INDSTILLING OG Beslutning
Formanden indstiller,
at Vesterbro Lokaludvalg støtter børneloppemarkedet med 8.000 kr.
at Vesterbro Lokaludvalg beslutter at bevilge pengene fra projektpuljen
Vesterbro Lokaludvalg møde den 18. juni 2009
Problemstilling
Børneloppemarkedet er blevet en tradition på Vesterbro, og har været afholdt i de seneste otte år i den nuværende form. Hvert år med en deltagelse på mellem 200 - 500 mennesker.
Dagen er tænkt som et forløb for børn, hvor børnene i høj grad selv står for aktiviteterne, og hvor Vesterbros brede vifte af forskellige etniske grupper sammen hygger sig i en tryg og inspirerende ramme.
På Børneloppemarkedet kan børn sælge deres gamle legetøj, samt blive underholdt af en række børnekulturelle tilbud. Der vil være mulighed for at designe sin egen t-shirts og udforme biler eller andet legetøj af træ, kapsler, klemmer o.l.
Derudover vil der være male-workshop, danseshow, ansigtsmaling, karikaturtegning, tryllekunstner, biblioteksquiz, grill og minikoncert med band fra Rytmisk Børne- og Ungdomskulturskole.
Arrangementet vil blive annonceret i Vesterbro Bladet, på bibliotekets hjemmeside, på Legepladsen, hvor loppemarkedets bliver afholdt, samt på Kultunaut.dk.
På nuværende tidspunkt er arrangement opført i det store Sommer for børn katalog.
Der er søgt 5.000 kr. hos Nordea-Fonden.
Egen medfinansieringen udgør et beløb på 6.200 kr.
Arrangørerne bag Børneloppemarked i Enghave Parken søger Vesterbro Lokaludvalg om et beløb på 14.000 kr.
Løsning
Ansøgningen har været behandlet i Vesterbro Lokaludvalgs forretningsudvalg på møde onsdag den 3. juni 2009. Forretningsudvalget indstiller at Børneloppemarkedet støttes med 8.000 kr. til at dække budgetposterne ansigtsmaling og de to workshops.
Økonomi
Såfremt Vesterbro Lokaludvalg beslutter at støtte Børneloppemarkedet kan pengene bevilges af projektpuljen.
bilag
ansøgning om støtte til Børneloppemarked i Enghave parken 2009
Vesterbro Lokaludvalgs beslutning den 18.06.2009
Indstillingen blev tiltrådt
Niels Vestergaard var inhabil ved behandlingen af dette punkt.
Erling Hagemann var inhabil ved behandlingen af dette punkt.