Mødedato: 18.06.2009, kl. 18:00
Bydelsplan - arbejdsplanen
Se alle bilag
Til top
Bydelsplan - arbejdsplanen
3. Bydelsplan - arbejdsplanen (2009-73652)
Vesterbro Lokaludvalg er i gang med at udarbejde en bydelsplan. I denne proces er lokaludvalget ved at udarbejde en arbejdsplan.
INDSTILLING OG Beslutning
Formanden indstiller,
at Vesterbro Lokaludvalg diskuterer arbejdsplanen og at eventuelle ændringsforslag besluttes
at Vesterbro Lokaludvalg giver mandat til at bydelsgruppen endelig kan godkende arbejdsplanen på lokaludvalgets vegne, såfremt der ikke sker radikale ændringer efter mødet i lokaludvalget den 18. juni 2009
Vesterbro Lokaludvalg møde den 18. juni 2009
Problemstilling
Frem til udgangen af juni arbejder Vesterbro Lokaludvalg ? og i særdeleshed bydelsplangruppen ? på at udarbejde den arbejdsplan, der skal lægge grunden for bydelsplanprocessen og den lokale borgerinddragelsesproces.
Arbejdsplanen indeholder visionen for Vesterbro, temaer som lokaludvalget vil arbejde med i bydelsplanprocessen og målgrupperne som lokaludvalget gerne vil nå i den kommende borgerinddragelsesproces.
Visionen for Vesterbro:
Vesterbro skal være en bydel i balance og med plads til alle. Her skal være plads til både bolig og erhverv, som på hver deres måde præger bydelen og skaber dens fysiske og kulturelle særpræg. Her skal være plads til beboere, der bor her i lang tid, og til beboere og besøgende, som opholder sig her i kortere tid. Vesterbro skal fortsat være fuld af liv i det offentlige rum samt grønne pletter, der derfor er centrale for byens udvikling.
Samtidig skal Vesterbros beboere have muligheder for at handle på deres ønsker og problemer i deres hverdag og på deres egne præmisser, og de skal kunne bruge de muligheder herfor, der er og skabes i mødet med andre.
Temaer i bydelsplanen:
Demokrati; Social bæredygtighed; Miljø; Økonomi; Kultur
Målgrupper:
Unge; Erhverv; Foreninger og organisationer; Børnefamilier; Ældre
Løsning
Vesterbro Lokaludvalg skal beslutte om de kan tilslutte sig den foreløbige arbejdsplan, om de kan bemyndige bydelsgruppen til endeligt at godkende arbejdsplanen.
Økonomi
Denne indstilling har ingen økonomiske konsekvenser for Vesterbro Lokaludvalg, jf. dog dagsordenspunktet Bydelsplan ? økonomi, hvor der bliver udmøntet penge til nogle af aktiviteterne i arbejdsplanen
bilag
Udkast arbejdsplan Vesterbro
Vesterbro Lokaludvalgs beslutning den 18.06.2009
Den foreløbige arbejdsplan blev godkendt med tilføjelse af, at Vesterbros institutioner og faciliteter i forhold til misbrug og prostitution skal være af høj kvalitet
Bydelsgruppen blev bemyndiget til at godkende den endelige arbejdsplan