Mødedato: 18.06.2009, kl. 18:00
Høring - Falckhuset ved polititorvet
Se alle bilag
Til top
Høring - Falckhuset ved polititorvet
28. Høring - Falckhuset ved polititorvet (2009-74091)
Københavns Kommune indkalder hermed ideer og forslag til planlægningen af et område omkring Falckhuset samt opførelsen af et 50 m højt hus.
INDSTILLING OG Beslutning
Formanden indstiller,
at Vesterbro Lokaludvalg diskuterer et udkast til høringssvar og vedtager et endeligt høringssvar
Vesterbro Lokaludvalg møde den 18. juni 2009
Problemstilling
Falck har haft sit hovedsæde ved Polititorvet siden 1962 og ønsker at forblive i området.
Derfor har Falck-koncernen fremsat et ønske til kommunen om at samle administrationen af deres mange nationale og internationale funktioner ved Polititorvet i København. Dette indebærer behov for udbygning af det nuværende hovedsædes kontorkapacitet.
Da grundarealet har en begrænset størrelse, og Falck ønsker at bevare hovedparten af den eksisterende bebyggelse, bliver der tale om et højt, tæt byggeri, som forudsætter et kommuneplantillæg. Falck-koncernen ønsker at fortsætte med at drive udrykningskørslen med ambulancer fra adressen, som pr. 1. september 2009 sker fra lejede arealer i nabobygningen.
Med byggeriet ønsker Falck at leve op til Københavns Kommunes handlingsplan for Metropolzonen, hvor Falcks projekt vil udgøre en vigtig forbindelse fra Tivoli og Hovedbanegården til en ny aktiv promenadestrækning langs Kalvebod Brygge. Funktionerne i stueetagen mod Bernstorffsgade skal være så attraktive som muligt for både besøgende og forbipasserende, og det skal sikres at udbuddet af publikumsorienterede aktiviteter er varieret.
Det er hensigten at byggeriet skal fremstå som en moderne og klassisk bebyggelse, som skaber ro i området. Falcks nye domicil bliver et vartegn for området, hvor Falcks logo vil kunne ses som et ikon i bydelen.
Københavns Kommune vil særligt gerne have svar på disse spørgsmål:
Hvordan kan planlægningen af området bidrage til at skabe bedre forbindelse mellem byen og vandet i metropolzonen?
I helhedsanalysen af metropolzonen blev et af indsatsområderne ?kvarterer med identitet?, hvordan kan identiteten udvikles og styrkes i området omkring Polititorvet og Falckhuset?
Løsning
Høringsmaterialet har været behandlet i Vesterbro Lokaludvalgs Teknik- og Miljøudvalg og i Vesterbro Trafik- og Byrumsgruppe og de har udarbejdet et udkast til høringssvar som vil blive eftersendt til lokaludvalgets møde og/eller omdelt på mødet i Vesterbro Lokaludvalg den 18. juni 2009.
Økonomi
Denne sag har ingen økonomiske konsekvenser for Vesterbro Lokaludvalg
bilag
Høringsmateriale
Høringssvar fra Vesterbro Lokaludvalg
Vesterbro Lokaludvalgs beslutning den 18.06.2009
Udkastet til høringssvar blev godkendt.