Mødedato: 18.06.2009, kl. 18:00
Høring - Københavns Kommuneplan
Se alle bilag
Til top
Høring - Københavns Kommuneplan
27. Høring - Københavns Kommuneplan (2009-50735)
Vesterbro Lokaludvalg har fået Københavns Kommuneplan i høring.
INDSTILLING OG Beslutning
Formanden indstiller,
at Vesterbro Lokaludvalg drøfter udkastet til høringssvar og vedtager et endeligt høringssvar
Vesterbro Lokaludvalg møde den 18. juni 2009
Problemstilling
Kommuneplanen er det overordnede politiske og administrative dokument for kommunens fysiske udvikling. Kommuneplanen indeholder kommunens visioner, mål og retningslinier for byudviklingen (hovedstrukturen) og fastlægger rammer for hvordan den enkelte ejendom må anvendes og bebygges m.m. (rammer for lokalplanlægningen).
Ifølge planloven skal alle kommuner udarbejde en kommuneplan hvert fjerde år. Kommuneplanprocessen giver borgerrepræsentationen mulighed for at debattere visioner og mål for byens udvikling med borgere, virksomheder m.fl. Den færdige kommuneplan udstikker retningen for byens udvikling og fastlægger forvaltningens administrationsgrundlag i byudviklingen.
Løsning
Kommuneplanen har været drøftet på møder i Vesterbro Lokaludvalgs Teknik- og Miljøudvalg i samarbejde med Vesterbro Trafik- og Byrumsgruppe på flere møder. Teknik- og Miljøudvalget og Vesterbro Trafik- og Byrumsgruppe har udarbejdet et udkast til et høringssvar.
Økonomi
Denne indstilling har ingen økonomiske konsekvenser for Vesterbro Lokaludvalg.
bilag
Udkast til høringssvar
Vesterbro Lokaludvalgs beslutning den 18.06.2009
Udkastet til høringssvar blev godkendt med tilføjelse af behovet for en skole på Carlsberg, samt enkelte sproglige rettelser.