Mødedato: 18.06.2009, kl. 18:00
Genbevilling til Jorden rundt i Istedgade
Se alle bilag
Til top
Genbevilling til Jorden rundt i Istedgade
24. Genbevilling til Jorden rundt i Istedgade (2009-74062)
Hanne Fabricius har henvendt sig til Vesterbro Lokaludvalg i det udgivelsen af hendes bog Jorden rundt i Istedgade er blevet forsinket.
INDSTILLING OG Beslutning
Formanden indstiller,
at Vesterbro Lokaludvalg beslutter at støtten til Hanne Fabricius på hhv. 50.000 kr. og 15.000 kr. bevilges af puljemidlerne for 2010 under forudsætning af at lokaludvalget i 2010 får tildelt puljemidler af samme størrelsesorden som i 2009.
at de 65.000 kr. der er bevilget som støtte til Hanne Fabricius bog i 2009 tilbageføres til projektpuljen, samt at midlerne for 2010 bevilges af puljemidlerne (der er endnu ikke lagt budget for 2010).
Vesterbro Lokaludvalg møde den 18. juni 2009
Problemstilling
På grund af finanskrisen har Hanne Fabricius forlag besluttet at de alligevel ikke vil udgive hende bog ?Jorden rundt i Istedgade?. Hanne har kontaktet et andet forlag, der gerne vil udgive bogen, men dog først i 2010 og kun på den betingelse at hendes støttemidler følger med i det nye år.
Løsning
Henvendelsen fra Hanne Fabricius har været drøftet på møde i Vesterbro Lokaludvalgs forretningsudvalg på møde den 3. juni. Da det i udgangspunktet ikke er muligt for Vesterbro Lokaludvalg at overføre midler fra et budgetår til et andet, foreslår forretningsudvalget, at tilsagnet om støtte i 2009 trækkes tilbage, for i stedet at bevilge støtte af puljemidlerne i 2010. Dette skal selvfølgelig ske på de samme støttebetingelser som tidligere; altså 50.000 kr. i støtte til illustrationer i bogprojektet og tilsagn om køb af op til 50 bøger til max 15.000 kr.
Økonomi
Såfremt Vesterbro Lokaludvalg vælger at følge indstillingen fra forretningsudvalget, kan pengene bevilges af puljemidlerne for 2010, og det allerede bevilgede beløb på 65.000 kr. kan tilbageføres til projektpuljen for 2009.
bilag
Brev fra Hanne Fabricius
Tilsagnsbrev juni 2008
Tilsagnsbrev oktober 2008
Vesterbro Lokaludvalgs beslutning den 18.06.2009
Indstillingen blev tiltrådt efter afstemning idet det understreges, at de 50.000 kr. er støtte til indkøb af billeder. For stemte 16, mod stemte 1 og 2 undlod at stemme