Beslutning vedr. Vesterbro Lokaludvalgs input til Budget 2023
Tidligere beslutninger
Vesterbro Lokaludvalg besluttede på sit møde d. 27. april 2022, at input til Budget 2023 besluttes på Lokaludvalgets møde d. 18. maj 2022, efter forudgående drøftelser i Lokaludvalgets fagudvalg.
Vesterbro Lokaludvalg godkendte d. 23. februar 2022 en henvendelse til Borgerrepræsentationen med ønsker til den såkaldte overførselssag, som er en politisk forhandling, hvor nye initiativer samt opgaver, der mangler finansiering eller er blevet dyrere end forventet, samles op og finansieres med de penge, der er til overs fra året før. Vesterbro Lokaludvalg ønskede midler ved overførselssagen til følgende tiltag:
- Dugnad - midler til dækning af weekendåbent
- Trafikal helhedsplan for Dybbølsbro
- Klubhus til BK Vestia
- Sekretariatsmidler til betjening af henholdsvis Kgs. Enghave og Vesterbro Lokaludvalg og ikke som nu, hvor sekretariatsmidlerne dækker betjeningen af begge lokaludvalg.
- Etablering af hundelufterområde på Sønder Boulevard.
Forhandlingerne om overførselsmidlerne resulterede i:
- Dugnad: 0,6 mio. kr. til genindførsel af åbent i weekenden.
- Trafikalhelhedsplan for Dybbølsbro: 2,3 mio. kr.
- Begrønning af areal ved Metrostation Enghave Plads: 0,4 mio. kr. til begrønning og 0,1 mio. kr. til vedligehold og afledt drift.
- Fastholde tilbud om natcafé hos Mændenes Hjem til de allermest sårbare. 3,9 mio. kr. til at finansiere merudgiften til natcafé.
- Renovering af gang- og omklædningsfaciliteter i Vesterbro Svømmehal. 17,9 mio. kr.
- Cykel- og Gangbro mellem Enghave Brygge og Islands Brygge. 1,6 mio. kr. til foranalyse.
- Udvidet sæson for havnebadet ved Fisketorvet - 0,7 mio. kr.
- Renovering af Skydebanemuren. 3,2 mio. kr. 2022-2023 til skadesudbedring og renovering af Skydebanemuren samt 0,2 mio. kr. til afledt drift. herudover 7,5 mio kr.
til renovering af den resterende del af Skydebanemuren og i den forbindelse
0,1 mio. kr. til afledt drift.
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Vesterbro Lokaludvalg beslutter hvilke temaer, der skal indgå som Lokaludvalgets input til Budget 2023 - evt. i form af anlægsforslag til "Idrætsmilliarden".
- at Vesterbro Lokaludvalg bemyndiger formanden og forretningsudvalget til at færdiggøre udarbejdelsen af Lokaludvalgets input og sende denne til Borgerrepræsentationen.
Problemstilling
Budgetprocessen
Som noget nyt er der to høringsrunder i budgetforhandlingsprocessen.
1. runde: Torsdag d. 9. juni 2022 udsender Økonomiforvaltningen høringen af budgetforslag 2023 på baggrund af juni-indstillingen som er en redegørelse for udvalgenes budgetbidrag - herunder udvalgenes effektiviseringsforslag, oversigt over bevillingsudløb og oversigt over sager henvist til budgettet. Høringsfristen er fredag d. 24. juni 2022 kl. 12.00.
2. runde: Torsdag d. 18. august 2022 udsender Økonomiforvaltningen høringen af budgetforslag 2023 på baggrund af august-indstillingen som er Københavns Kommunes budgetforslag - herunder budgetforslaget, udvalgenes effektiviseringsforslag, oversigt over bevillingsudløb, oversigt over sager henvist til budgettet. Høringsfristen er mandag d. 5. september 2022 kl. 12.00.
Budget 2023 vedtages i Borgerrepræsentationen i oktober 2022.
Mere information om hvordan budgetterne vedtages i Københavns Kommune kan findes ved at tilgå følgende link: https://www.kk.dk/politik/budget-og-regnskab/saadan-vedtages-budgetterne
Idrætsmilliarden
Regeringen har givet Københavns Kommune lov til at bruge flere penge på at bygge idrætsfaciliteter, så flere kan være idrætsaktive. I samarbejde med Økonomiforvaltningen arbejder Kultur- og Fritidsforvaltningen med projektet, kaldet ”Idrætsmilliarden” i forskellige spor. Et af sporene omhandler inddragelse af københavnerne.
Forvaltningen har udsendt en invitation til det københavnske idrætsliv via kendte kanaler og email-lister og til københavnerne bredt set via Facebook https://www.facebook.com/koebenhavnskommune/posts/377386941094522 og kommunens hjemmeside Idrætsmilliarden | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)
Lokaludvalgene er også velkomne til at byde ind med anlægsforslag enten via spørgeskemaet eller på et bydelsmøde. På bydelsmøderne står forvaltningen klar til at tage imod konkrete anlægsforslag og en snak om lokale ønsker og behov for idrætsfaciliteter.
Der arbejdes med meget korte deadlines, da opsamling af brugerinputs skal præsenteres for Kultur- og Fritidsudvalget den 21. juni. 2022. Indsamling af anlægsforslag fra spørgeskema og bydelsmøder afsluttes således den 22. maj.
Løsning
Vesterbro Lokaludvalg beslutter temaer som skal indgå som Lokaludvalgets input til Budgetprocessen - eventuelt som anlægsforslag til "Idrætsmilliarden" - og bemyndiger formanden og forretningsudvalget til at færdiggøre Lokaludvalgets input og indsende dem til Borgerrepræsentationen.
Økonomi
-
Videre proces
Beslutning
Vesterbro Lokaludvalg besluttede, at følgende temaer indgår som Lokaludvalgets input til Budget 2023 - enkelte evt. i form af anlægsforslag til "Idrætsmilliarden":
- Sekretariatsmidler med ønske om eget sekretariat
- Hundelufterpark på Sønder Boulevard
- Opgradering af pladsen til øldrikkerfællesskab på Enghave Plads.
- Flere midler til puljen "Grønne gader".
- Udbedring af brostensbelægning på Halmtorvet, evt. Chaussesten til cyklerne.
- Henlede opmærksomheden på toiletplanen, herunder Litauns Plads
- Brobold på Enghave Plads inklusive skaterbane (evt. idrætsmilliarden).
- Havnebad ved Fisketorvet
- Vestias Klubhus
- Boldbaner på Otto Busses vej (evt. idrætsmilliarden)
- Renovering af Basement
- Gehør-projektet ved H17 B
Vesterbro Lokaludvalg bemyndigede formanden og forretningsudvalget til at færdiggøre udarbejdelsen af Lokaludvalgets input og sende disse til Borgerrepræsentationen.