Miljøkonsekvensvurdering af byudviklingen på Otto Busses Vej/Jernbanebyen
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Vesterbro Lokaludvalg drøfter input til høringssvar, og bemyndiger task force til at udarbejde høringssvar med de på mødet faldne bemærkninger.
Problemstilling
De tre grundejere, DSB Ejendomsudvikling A/S, Freja Ejendomme A/S og Baneby Konsortiet (NREP) ønsker at udvikle en del af Godsbaneterrænet til området af grundejerne kaldet ”Jernbanebyen” bestående af boliger, erhverv, butikker, folkeskole, et plejehjem, boldbaner, parker mv. Grundejerne har indsendt en ansøgning om gennemførelse af en miljøkonsekvensvurdering (VVM) for projektet. Der udarbejdes samtidig kommuneplantillæg og lokalplan samt miljøvurdering af planerne.
Inden miljøkonsekvensrapporten bliver udarbejdet af bygherres rådgiver, indkaldes der med denne høring om bemærkninger til afgrænsning af miljøkonsekvensvurderingen. Det kan f.eks. være bemærkninger til, hvilke miljøpåvirkninger, der skal indgå i vurderingen samt viden om lokale forhold der skal tages hensyn til i miljøkonsekvensrapporten.
Miljøkonsekvensrapporten skal belyse de væsentlige miljøkonsekvenser afledt af projektet. I høringsfolderen og udkast til afgrænsningsnotat redegøres for de miljøparametre Københavns Kommune vurderer miljøkonsekvensrapporten skal belyse nærmere.
Der er høringsfrist 1. juni. 2022
Løsning
Vesterbro Lokaludvalg drøfter input til høringssvar, og bemyndiger task force til at udarbejde et høringssvar på baggrund af bemærkningerne, der måtte være til sagen i lokaludvalgets møde den 18. maj 2022.
Økonomi
-
Videre proces