Mødedato: 18.03.2015, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3. sal, lokale 5

Økonomi og proces vedr. udarbejdelse af statusrapport for Vesterbro trafik- og byrum

Dette dagsordenspunkt indeholder en opdatering af processen og økonomien i forbindelse med udarbejdelsen af statusrapport for Vesterbro trafik- og byrum.

Indstilling og beslutning

Formanden foreslår Vesterbro Lokaludvalg

1. at beslutte at halvdelen af det tidligere afsatte beløb på 103.000 kr returneres til anden disponering sammen med Lokaludvalgets øvrige puljemidler

2. at tage orienteringen om processen til efterretning

Problemstilling

Vesterbro Lokaludvalg besluttede på møde den 18. februar 2015 at afsætte 103.000 kr til en studentermedhjælp, der over en periode på 5-6 måneder a 20t/uge skal udarbejde en status over den tidligere Vesterbro Trafik- og Byrumsplan fra 2003.
Imidlertid besluttede Områdefornyelsen Centrale Vesterbro på deres møde den 19. februar 2015, at de gerne ville bevilge halvdelen af udgiften, altså 51.500 kr. til ansættelsen, samt at de gerne ville deltage i ansættelsesudvalget. Dermed reduceres det beløb som Vesterbro Lokaludvalg skal bruge til at finansiere stillingen.

Proces
Stillingen er slået op, og der er ansøgningsfrist den 20. marts 2015. Det forventes at holde ansættelsessamtaler i uge 13. Starttidspunkt vil være afhængigt af den pågældende ansøger.

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg beslutter at returnere halvdelen af det afsatte beløb 103.000 kr., altså 51.500 kr til anden disponering. Lokaludvalget tager desuden orienteringen om fremdriften til efterretningen

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt
Til top