Mødedato: 18.03.2015, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3. sal, lokale 5

Drøftelse: Intern høring af Kommuneplan

Kommuneplanen er kommet i intern høring i Københavns Kommunes udvalg. Dette dagsordenspunkt er primært et drøftelsespunkt, beslutning vedrørende høringssvar kommer på Lokaludvalgsdagsordenen den 22. april 2015.

Indstilling og beslutning

Formanden foreslår Vesterbro Lokaludvalg

1. at tage orienteringen om indholdet i Kommuneplanen fra Center for Byudvikling til efterretning

2. at beslutte at høringsmaterialet sendes til behandling i Lokaludvalget tre fagudvalg, der hver kan komme med bidrag til et samlet høringssvar

Problemstilling

Medarbejdere fra Center for Byudvikling deltager på Lokaludvalgsmødet og vil præsentere den politiske hovedstruktur for Kommuneplan 2015.

Et link til høringsmaterialet kan ses her, hvor sagen er på Københavns Kommunes Økonomiudvalgs dagsorden på tirsdag den 17. marts. Linket fører til selve dagsordenspunktet, og nederst på dagsordenspunktet findes links til alle bilagene, herunder også et link til det samlede materiale: http://www.kk.dk/edoc-agenda/18629/b61fbc4f-8f28-4908-868e-ea5d04fd9f59/11a33817-eb89-4395-a2c8-cec048a60e76

Materialet kan fås på print ved henvendelse til sekretariatet - vær specifik om hvilket bilag du har brug for bliver printet ud.

Løsning

Kommuneplanen er i høring frem til den 8. maj 2015 og det foreslås, at Lokaludvalget efter denne indledende drøftelser sender materialet til behandling i Lokaludvalgets fagudvalg, der hver kan komme med bidrag til et samlet høringssvar. Bidrag til høringssvar sendes til sekretariatet senest den tirsdag den 14. april 2015, således at Lokaludvalget kan træffe beslutning om et endeligt høringssvar på Lokaludvalgsmødet den 22. april 2015.

Beslutning

Simon Jakobsen fra Center for Byudvikling præsenterede forslaget til Kommuneplan 2015.
Til top