Mødedato: 18.02.2015, kl. 17:00

Følgegruppe til markedet på Flæsketorvet

Se alle bilag
Kødbyens Mad & Marked åbner d 4. april på Flæsketorvet. Som sparringspartner til markedet er der nedsat en følgegruppe, som har til opgave at bistå operatørerne med råd og vejledning, skaffe kontakter, godkende stadeplan og ekstra aktiviteter etc etc. Den består pt af 1 person fra kødbyens Maskincentral, 1 fra Københavns Erhvervshus, 2 medlemmer af lejerforeningen (Mikkel Sarbo og Lars Arndt, direktør i INCO) samt Niels Birk, kvartermanager. Vesterbro Lokaludvalg er blevet inviteret til at deltage i gruppen med 1 person

Indstilling og beslutning

Formanden foreslår Vesterbro Lokaludvalg

1. at der vælges en person til at repræsentere Vestebro Lokaludvalg

2. at personen vælges med instruktionsbeføjelse fra Vesterbro Lokaludvalg

Problemstilling

Kødbyens Mad & Marked åbner d 4. april på Flæsketorvet. ¨Der har været omtale af markedet på diverse medier. Det bliver en af de største forandringer og tiltag der er sket i bydelen og i særdeleshed i Kødbyen i mange år. Operatørerne bag markedet er tre friske fyre, som er topprofessionelle og vil en helt masse. Markedet har som udgangspunkt åbent hver lørdag i sommerperioden og en del søndage. Derudover søger de samarbejde på kryds og tværs for at medvirke til at skabe liv på Flæsketorvet – både når der er marked og når der ikke er.  

Som sparringspartner til markedet er der nedsat en følgegruppe, som har til opgave at bistå operatørerne med råd og vejledning, skaffe kontakter, godkende stadeplan og ekstra aktiviteter etc etc. Den består pt af 1 person fra kødbyens Maskincentral, 1 fra Københavns Erhvervshus, 2 medlemmer af lejerforeningen (Mikkel Sarbo og Lars Arndt, direktør i INCO) samt mig.  Personen fra Kbh Erhvervshus har fået nye arbejdsopgaver og må ikke længere sidde i gruppen. Der skal derfor findes et nyt medlem og den resterende del af følgegruppen syntes, at det var en rigtig god ide at invitere Vesterbro Lokaludvalg til at deltage. 

Følgegruppen er nedsat for en to-årig periode, indtil videre indtil efteråret 2016.
 
Vedlagt er kommisorium for Følgegruppen samt en skrivelse fra operatøren til følgegruppen, hvori mødekalenderen for følgegruppen kan ses. Niels Birk vil gerne sørge for at ’klæde personen på’ efter udvælgelsen, hvor vedkommende så også kan få resterende aktuelle papirer.

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg skal beslutte om lokaludvalget vil tage imod pladsen i følgegruppen og vælge en person til denne plads.

Beslutning

Vesterbro Lokaludvalg besluttede at vælge Erik Willumsgaard som lokaludvalgets repræsentant til følgegruppen til markedet på Flæsketorvet. Heidi Bjerg Gregersen blev valgt til Eriks suppleant.
Til top