Evaluering af Lights on Vesterbro
Vesterbro Lokaludvalg skal forud for beslutning om forsat afvikling af projektet Lights on Vesterbro, evaluere om projektet står mål med Lokaludvalgets mål og opgave.
Tidligere beslutninger
Indstilling
Næstforpersonen foreslår,
- At Vesterbro Lokaludvalg drøfter punktet.
Problemstilling
Vesterbro Lokaludvalg startede i 2020 projekt Lights on Vesterbro og gentog afviklingen af projektet i 2021 og 2022. Oprindeligt blev projektet sat i værk for at starte det kulturelle liv op på Vesterbro efter Coronaen.
Lights on Vesterbro er et projekt der giver lokale erhvervsdrivende og lokale foreninger mulighed for at søge om midler til honorar til optrædende. Lights on Vesterbro blev alle gange afviklet med et bredt program af aktiviteter og begivenheder spredt ud på Vesterbro.
Projektet er alle år evalueret som en succes i forhold til det formål, som har været opstillet i projektbeskrivelsen.
Løsning
Vesterbro Lokaludvalg evaluerer Lights on Vesterbro, med henblik på at Lokaludvalget på det kommende møde i februar, træffer beslutning om hvorvidt projektet fortsat skal afvikles. Projektbeskrivelse og evaluering for afviklingen i 2022 ligger tilgængeligt for Lokaludvalgets medlemmer på Lokaludvalgets hjemmeside ved at tilgå "medlemmernes side" under "projekter".
Lokaludvalget evaluerer ud fra følgende spørgsmål:
- Hvordan er Lights on Vesterbro medvirkende til at opnå det formål og løse den opgave, som Lokaludvalgene er sat i verden for? Lokaludvalgenes formål er ifølge kommissoriet, på baggrund af bydelsplanen, at samarbejde aktivt med bydelens københavnere (borgere, erhvervsdrivende etc.) om temaer, der er væsentlige for bydelen. Lokaludvalgene er indgang for, og samarbejder med, lokalt engagerede københavnere, der brug for information og vejledning om, hvor de kan søge støtte m til realisering af lokale initiativer til gavn for bydelen. Lokaludvalgene bringer lokale interesser og behov videre til Borgerrepræsentationen, såfremt der er opbakning blandt københavnerne og i lokaludvalget til dette, for at skabe sammenhæng mellem kommunens overordnede og lokale indsatser, og er med til at kvalificere beslutningsgrundlaget for Borgerrepræsentationen, Økonomiudvalget og de stående udvalg. Kommissoriet i sin helhed kan læses ved at tilgå dette link: https://lokaludvalg.kk.dk/sites/default/files/2021-12/Kommissorium%20for%20lokaludvalg%20af%204.%20november%202021.pdf
- Hvilken betydning har og kan Lights on Vesterbro have som platform for værdifuld netværksskabelse for foreninger, kulturliv og erhvervsliv bydelen?
- Hvilken betydning har og kan Lights on Vesterbro have som platform for synliggørelse af foreninger, kulturliv og erhvervsliv i bydelen?
- Set i forhold til Lokaludvalgets egne kræfter, økonomi og sekretariatets ressourcer, er Lights on Vesterbro i tilstrækkelig grad en egnet til opfyldelse af Lokaludvalgets formål og opgave?
Videre proces
På baggrund af drøftelsen beslutter Vesterbro Lokaludvalg på mødet i februar, om Lights on Vesterbro skal fortsætte i 2023. I så fald nedsættes en projektgruppe til at forestå det videre arbejde.
Beslutning
Vesterbro Lokaludvalg drøftede punktet.
Sekretariatet undersøger frem mod Lokaludvalgsmødet i februar, hvilke lignende tiltag, der afvikles i andre Lokaludvalg, og hvordan disse kobler sig til Lokaludvalgenes formålsparagraf.
Det skal også afklares om der er tilstrækkelig med kræfter blandt Lokaludvalgets medlemmer til at gå ind i arbejdet inden, der træffes beslutning om at afvikle det igen.