Mødedato: 18.01.2023, kl. 17:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3. sal lokale Dan 1758 København V

Teknik- og Miljøborgmester Line Barfod besøger Vesterbro Lokaludvalg

Indstilling

Næstforpersonen foreslår,

  1. at Vesterbro Lokaludvalg tager en drøftelse med Teknik- og Miljøborgmester Line Barfod.

Problemstilling

Teknik- og miljøborgmester Line Barfod er forperson for Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune. Teknik- og Miljøudvalget har ansvaret for kommunens opgaver inden for lokalplaner, byfornyelse og udvikling af byområder, byggeri, trafik og klima. Med til udvalgets ansvarsområder hører også anlæg og drift af veje og parker, parkering, drift af kirkegårde og renhold af byen. Derudover har udvalget ansvaret for kontakten med interessentselskaberne på forsyningsområdet.

Line Barfod besøger Vesterbro Lokaludvalg d. 18. januar i tidsrummet 17-18. Vesterbro Lokaludvalgs Teknik- og Miljøudvalg har formuleret følgende drøftelsestemaer til brug for dialogen:

 

Trafikale analyser

  • Er det mon muligt at lave Trafik-ø’er på Vesterbro. Hvad med særlige busbaner?
  • Borgerne er meget optagede af parkeringsforhold med stik modsatrettede interesser. Hvordan kan man få solgt det med at deles mere om bilerne, så man kan reducere parkeringspladserne?
  • Hvad er principperne for fordelingen af ladestandere?

     

    Drøftelse af boligmassen

  • Solceller, grønne arealer i andelsforeninger – osv. Hvordan kan boligmassen anvendes til den grønne omstilling?

     

    Jernbanebyen

  • Forbindelse/bro op til Vesterbro. Det vil vi gerne have undersøgt – det kan ikke passe, at en bro fra den østlige del af Vesterbro til Jernbanebyen skal koste 400 mio. kr.
  • Afklaring af miljømidler til Lokaludvalgets sekretariatsbistand. Problemet er, at der i aftalen ikke blev lagt op til også at opnormere bevillingen til miljøarbejdet svarende til 12 og ikke 10 sekretariater.

D. 7. november 2022 sendte Line Barfod en henvendelse til alle Lokaludvalg vedr. inddragelse af ungeråd i Lokaludvalgets arbejde. Henvendelse var på Vesterbro Lokaludvalgs dagsorden under meddelelser d. 16. november 2022: 

https://www.kk.dk/sites/default/files/agenda/475cb820-0968-441a-b62d-1a9568fbd435/69240425-b6df-4dd1-8b86-83a9a076bdb8-bilag-1_0.pdf

 

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg tager en drøftelse med Teknik- og Miljøborgmester Line Barfod.

 

Beslutning

Vesterbro Lokaludvalg tog orienteringen til efterretning.
Til top