Mødedato: 18.01.2017, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 2. sal, lokale 6, 1758 København V
Oversigt over puljemidler 2017
Vesterbro Lokaludvalg har fået tildelt 1.532.000 kr. i puljemidler til selvstændig varetagelse i 2017. Dette dagsordenspunkt giver en status over, hvordan pengene indtil videre er blevet fordelt.
Indstilling
Formanden foreslår Vesterbro Lokaludvalg
1. at tage orienteringen til efterretning
Problemstilling
Vesterbro Lokaludvalg har afsat 850.000 kr til en Vesterbropulje, der kan søges af borgere, foreninger mm. til aktiviteter på Vesterbro. Derudover har Lokaludvalget afsat 30.000 kr til et projekt, som Lokaludvalget selv står for: Vesterbro bag facaden.
Vesterbropuljen
Lokaludvalget har allerede behandlet den første runde af ansøgninger til Vesterbropuljen og har afsat 216.946 kr. af puljen, fordelt på 10 ansøgninger. De næste ansøgningsrunder er:
- 15. januar 2017 (behandling på lokaludvalgsmødet i februar 2017)
- 15. april 2017 (behandling på lokaludvalgsmødet i maj 2017)
- 15. maj 2017 (behandling på lokaludvalgsmødet i juni 2017)
- 15. august 2017 (behandling på lokaludvalgsmødet i september 2017)
- 15. oktober 2017 (behandling på lokaludvalgsmødet i november 2017)
Løsning
Der er i alt afsat 850.000 kr til Vesterbropuljen og 30.000 kr til Bag facaden. Dermed er der disponeret over i alt 880.000 kr. af puljemidlerne og der er 652.000 kr. til rest.
Beslutning
Orienteringen blev taget til efterretning