Mødedato: 17.08.2022, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3. sal lokale Dan 1758 København V

Beslutning om proces for arbejdet med bydelsplanen

Se alle bilag

Vesterbro Lokaludvalg skal godkende oplæg til den fremadrettede proces for arbejdet med bydelsplanen og evt. nedsætte en arbejdsgruppe, der går på tværs af Lokaludvalgets fagudvalg, og som arbejder med temaet "Hvordan vi arbejder".  

 

Tidligere beslutninger

På Lokaludvalgsmødet d. 18.maj 2022 under pkt. 4, blev Vesterbro Lokaludvalg orienteret om arbejdet med bydelsplanen, og godkendte herefter, at der blev afsat 30.000 kr. af puljemidlerne. Endvidere, at der blev iværksat en generel undersøgelse i borgerpanelet. Følg evt. linket her: 

https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Vesterbro%20Lokaludvalg/m%C3%B8de-18052022/dagsorden/punkt-3

Desuden har Vesterbro Lokaludvalg afholdt seminar vedr. bydelsplan lørdag d. 11. juni 2022

 

Indstilling

Forpersonen foreslår,

  1. at Vesterbro Lokaludvalg godkender ”Skabelon til beskrivelse af projekt forud for lokaludvalgsmøde i september” samt ”detaljeret beskrivelse af bydelsplanproces – fra Idé til plan”.
  2. at Vesterbro Lokaludvalg nedsætter en arbejdsgruppe i regi af arbejdet med bydelsplanen, som arbejder med det tværgående tema ”Hvordan vi arbejder”.

 

Problemstilling

På Vesterbro Lokaludvalgs seminar d. 11. juni, foretog deltagerne en brutto brainstorm af temaer, projekter m.v., som Vesterbro Lokaludvalg med fordel kunne arbejde videre med i forbindelse med udarbejdelse af bydelsplanen.

Der blev identificeret 7 overskrifter, herunder:

  • Byens rum
  • Otto Busses Vej
  • Hvordan vi arbejder
  • Kultur- og idræt
  • Det sociale område
  • Trafik og transport
  • Andre temaer

Forretningsudvalget har drøftet det videre arbejde med bydelsplanen og foreslår, at sikre den fortsatte fremdrift i bydelsplanarbejdet ved at arbejdet med identifikation, prioritering, projektbeskrivelse borgerinddragelse med videre, med udgangspunkt i opsamling fra seminaret, fremadrettet lægges ud i fagudvalgene.

 

Løsning

Til brug for fagudvalgenes arbejde frem mod Lokaludvalgsmødet d. 17. september hvor fagudvalgene afgiver status, har sekretariatet udarbejdet en projektskabelon med oversigt over arbejdsopgaver og tilhørende arbejdsspørgsmål. Arbejdsbeskrivelsen er vedlagt ligesom der er vedlagt en samlet procesbeskrivelse for bydelsplanprocessen.

Sekretariatet skal have input fra fagudvalg i hænde senest d. 12. september, så de projekter, fagudvalgene ønsker at prioritere ind i bydelsplanarbejdet, kan vedlægges som bilag.

Økonomi

på mødet d. 8. maj blev der afsat 30.000 kr. af Lokaludvalgets puljemidler

Videre proces

Forretningsudvalget drøfter fremadrettet løbende den mere detaljerede procesplan der skal til, for at sikre fremdrift i arbejdet med bydelsplanen.

Beslutning

Vesterbro Lokaludvalg godkendte "skabelon til beskrivelse af projekt forud for lokaludvalgsmødet i september" med de på mødet faldne kommentarer. Lokaludvalget besluttede, at Forretningsudvalget i første omgang tager hånd om det tværgående tema "Hvordan vi arbejder".




Til top