Mødedato: 17.08.2022, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3. sal lokale Dan 1758 København V

Opfølgning på valg til Vesterbro Lokaludvalgs hvervsposter

Vesterbro Lokaludvalg skal udpege repræsentant til at bestride hvervet i Stjerne Radios bestyrelse.

Tidligere beslutninger

Vesterbro Lokaludvalg besluttede på møde d. 15. juni 2023, at udpegning af repræsentant til Stjerneradios Bestyrelse skulle skubbes til Vesterbro Lokaludvalgs ordinære møde i august. 

Indstilling

Forpersonen foreslår Vesterbro Lokaludvalg

  1. At udpege et medlem, der skal repræsentere Vesterbro Lokaludvalg i Stjerne Radios bestyrelse 

 

Problemstilling

Vesterbro Lokaludvalg har repræsentanter i diverse bestyrelser m.v. Lokaludvalget udpegede medlemmer til at bestride hvervene på mødet d. 18. maj og 15. juni - dog med undtagelse af hvervet i Stjerne Radios bestyrelse. 

Instruktionsbeføjelse:

At sidde med instruktionsbeføjelse fra Vesterbro Lokaludvalg betyder, at man sidder i det pågældende forum for at varetage lokaludvalgets interesse, frem for at varetage det område/parti, som man er valgt ind i lokaludvalget på baggrund af.

Instruktionsbeføjelsen medfører bl.a., at medlemmet ikke er inhabil ved behandling af ansøgninger fra den pågældende bestyrelse m.v. Instruktionsbeføjelsen gælder kun det medlem, der er udpeget af lokaludvalget til at repræsentere lokaludvalget. Er der andre medlemmer af lokaludvalget, der sidder i bestyrelsen mv. på vegne af andre foreninger o.l., er de ikke omfattet af instruktionsbeføjelsen.

I det omfang som man vil skulle tage stilling til ting, der normalt ville skulle forelægges lokaludvalget, kan repræsentanten udelukkende udtale sig på lokaludvalgets vegne i sager, der har været drøftet i lokaludvalget, f.eks. i forbindelse med høringer og lignende.  

 

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg skal udpege en repræsentant til Stjerne Radios Bestyrelse 

Repræsentant til Stjerneradios Bestyrelse

Stjerne Radio er et museum / besættelseshistorisk udstillingslokale om den danske modstandskamp under 2. verdenskrig. Projekt Stjerne Radio ønsker at ære både de faldne i frihedskampen, de sidste veteraner og for fremtiden at styrke den historiske bevidsthed hos yngre generationer.

Stjerneradios hjemmeside findes via linket: https://www.stjerneradio.dk/

 

Økonomi

-

Videre proces

Udpegelserne gælder straks efter Lokaludvalgets udpegning. Sekretariatet sørger for at give besked til de forskellige fora.

 

Beslutning

Vesterbro Lokaludvalg udpegede Thomas Warburg til at repræsentere Lokaludvalget i Stjerne Radios bestyrelse.
Til top