Mødedato: 17.06.2020, kl. 18:00
Mødested: ?

Beslutning om lokaludvalgets holdning til brug af banen i Enghaveparken

Se alle bilag
Vesterbro Lokaludvalg skal beslutte, hvordan man i lokaludvalget ønsker, at banen i Enghaveparken skal bruges fremadrettet og indgå i dialog med Teknik- og Miljøforvaltningen herom. 

Tidligere beslutninger

Vesterbro Lokaludvalg drøftede på det ordinære møde i maj banen i Enghaveparken, der oprindeligt er besluttet som multibane, men som har ændret karakter til at være fortrinsvis til hockeybrug.

https://www.kk.dk/indhold/vesterbro-lokaludvalgs-modemateriale/20052020/edoc-agenda/6f56a624-58ae-4a90-adbf-8700fd45cf58/e4022dcb-8c44-46ff-8c7b-231f2bd5be80

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Vesterbro beslutter, hvilket scenarie man ønsker for brugen af banen i Enghaveparken fremadrettet. De forskellige scenarier er beskrevet under løsning.

Problemstilling

Banen i Enghaveparken er etableret som Multibane, men har i maj 2020 fået et skilt på, der giver hockeyspillere fortrinsret. Kultur, Fritid, Børn og Unge har været i dialog med både Teknik- og Miljøforvaltningen og Kultur- og fritidsforvaltningen om sagen. Banen hører under Teknik- og Miljøforvaltningen, og forvaltningen vil gerne i dialog med lokaludvalget om, hvordan banen skal bruges. Notat vedr. sagen ligger som bilag.

Løsning

Kultur, Fritid, Børn og Ungeudvalget har drøftet sagen og foreslår, at der arbejdes videre med enten scenarie C eller D. 

Vesterbro Lokaludvalg beslutter, hvilken af nedenstående scenarier, man ønsker at indgå i dialog med Teknik- og Miljøforvaltningen om:

A) Banen skal bruges af den organiserede idræt. Det vil kræve politisk beslutning i hhv. Teknik- og Miljøudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget at gøre banen til en del af kommunens faciliteter for organiseret idræt med halbooking etc. Der vil godt kunne være tidsrum, hvor banen kan bruges uden booking. 

B) Hockeyspillere har fortrinsret til banen (via skilt), men banen indgår ikke i kommunens bookingsystem eller som kommunens faciliteter til organiseret idræt. Sceneariet er den nuværende situation.

C) Banen er for alle og sker efter først til mølle-princippet. Der sættes et nyt skilt op/det nuværende fjernes, og banen vil kunne bruges i lighed med andre baner på offentligt tilgængelige arealer.På sigt skal målene evt. skiftes ud, hvis banen ikke bliver brugt til hockey.

D) Banen indgår ikke i kommunens faciliteter m.v. til organiseret idræt, men har tidsperioder hvor hockey har fortrinsret, og tidsperioder hvor det er først til mølle. Der sættes et nyt skilt op, med de konkrete tidsperioder. Tidspunkter til hockey bør som udgangspunkt være sen eftermiddag eller aften på hverdage, hertil kommer weekendtider. Forvaltningen skifter nettet i målene, når de er slidte. 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget

Videre proces

Lokaludvalgets beslutning meddeles Teknik- og Miljøforvaltningen og den videre proces besluttes i dialog med forvaltningen.

 

Beslutning

Lokaludvalget besluttede at arbejde videre med scenarie D. Besluttet ved afstemning med 15 for scenarie D og 4 for scenarie C. Ingen stemte for scenarie A eller B. Ingen afstod.

Det blev besluttet, at lokaludvalget drøfter erfaringerne med brug af Enghaveparken inkl. multibanen med Teknik- og Miljøforvaltningen i begyndelsen af 2021.

Til top