Orientering om bevilling af midler fra Lillepuljen
Vesterbro Lokaludvalg orienteres om bevilling af midler fra Lillepuljen.
Tidligere beslutninger
Vesterbro Lokaludvalg besluttede fordeling og kriterier til fordeling af puljemidler på det ordinære møde i oktober 2019.
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Vesterbro Lokaludvalg tager orientering om bevilling af midler fra Lillepuljen til efterretning.
Problemstilling
Vesterbro Lokaludvalg har modtaget 7 ansøgninger til Lillepuljen med ansøgningsfrist 15. maj. Det samlede ansøgte beløb var 75.691,76 kr. Det blev besluttet at uddele støtte på samlet 61.691,76 kr. fordelt på 6 ansøgninger. Ansøgningerne ligger tilgængeligt på Medlemmernes side, frem til det ordinære møde i juni er afholdt. Derefter fjernes ansøgningerne i henhold til Persondataloven.
Løsning
Vesterbro Lokaludvalg tager orientering om bevilling af midler fra Lillepuljen beskrevet herunder til efterretning.
Bevillingen er givet under forudsætning af, at projektet til enhver tid overholder myndighedernes gældende retningslinjer og anvisninger.
Det betyder for eksempel, at man ikke kan anvende de bevilgede midler, hvis arrangementets forventede antal deltagere overstiger de på tidspunktet for arrangementets gennemførelse gældende rammer for forsamlinger.
I tilfælde af, at arrangementet må aflyses, udsættes eller ændres som følge af myndighedernes gældende retningslinjer og anvisninger, vil det være op til en konkret vurdering, om der fortsat kan ydes tilskud til arrangementet. Ansøger har en forpligtelse til ved en aflysning, udsættelse eller ændring af arrangementet i videst muligt omfang at begrænse sine udgifter til arrangementet (tabsbegrænsningspligt).
Er ansøger i tvivl, skal de til hver en tid rette henvendelse til sekretariatet for afklaring.
- Projekt Made in China, ansøgt om 14.000 kr. er bevilget en delvis støtte på 10.000 kr. Begrundelsen for den reducerede støtte er begrænsede midler.
- Ophæng af malerier på Skydebanen, ansøgt om 4.591,76 Projektet er bevilget fuld støtte
- Sparkling Sound Festival, ansøgt om 10.000 kr. Projektet er givet afslag med begrundelsen prioritering af midler.
- Baggårdskunst, ansøgt om 13.900 kr. Projektet er bevilget fuld støtte.
- Vesterbro - hvad drømmer du om, ansøgt om 15.000 kr. Projektet er bevilget fuld støtte
- I byen et sted, ansøgt om 3.200 kr. projektet er bevilget fuld støtte.
- baggårds gøgl, ansøgt om 15.000 kr. projektet er bevilget fuld støtte
Økonomi
Der er tildelt støtte for 61.691,76 kr. i Lillepuljen. Midlerne er fratrukket dispositionen i Vesterbropuljen.
Videre proces
Sekretariatet har givet ansøgerne besked og sletter ansøgningerne på medlemmernes side, efter det ordinære møde er afholdt.